Tunsalat. Egentlig ikke noget, jeg spiser ofte. men en god, rørt tunsalat med hytteost smager jo superlækkert og så mætter det bare supergodt.
Ingredienser
- 1 dåse tun i vand
- 50 g hytteost
- 2 spsk mayonnaise
- 2 tsk citronsaft
- 1 spsk kapers
- 10 g rødløg hakket
Sådan gør du
- Dræn tunen for vand og hæld den i en skål.
- Rør den med hytteost, mayonnaise, citronsaft og vend kapers i.
- Drys til sidst hakkede rødløg på toppen.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Generelt prøver jeg at holde mad fra konserves på et minimum. Men nogle gange er køleskabet lidt en trist fornøjelse, og hvis man skal holde sig mæt fra frokost til aftensmad, gælder det om at få en solid frokost indenbords. Så er man nemlig så mæt, at man i overlegen stil kan spankulere forbi Irmas chokoladehylder i ulvetimen. Jamen, det kan man faktisk.
Jeg ved godt, at det er en hån mod mine kloge og meget madkyndige læsere at bringe en opskrift på noget så ordinært som tunsalat, men ikke desto mindre får du opskriften på tunsalat her.
Mæt uden mellemmåltider
Jeg trives så fint uden mellemmåltider i øjeblikket. I går var det ellers den berygtede 3. dag på sukkerdetoxen efter Slovenientur, og det mærkede jeg intet til.
Jeg spiste dog et lille mellemmåltid om eftermiddagen (en grovkiks med ost), for jeg skulle dyrke yoga i to timer efter arbejde. Først en flowtime (fååårk mand, hvor er det hårdt!), og så en dejlig hathatime, så jeg skulle først spise aftensmad kl. 20.00. Og 8 timer uden mad er måske lige i overkanten.
Men det er absolut intet problem at holde sig mæt fra frokost til aftensmad med denne frokost. Du kan se alle mine andre mættende frokostopskrifter her.
Hvis man har lyst til at afslutte måltidet med en lille treat, kunne man jo vælge at lave en lækker cremet kokoslatte.
Enjoy :-)
Hej Jane.
Når du skriver en dåse tun, er det så en stor dåse( 185/140 g) eller er den en lille dåse.
MEGA LÆKKER TUNSALAT❣️
Bedste hilsner
Evy
Jeg var faktisk ikke klar over at der fandtes flere størrelser. Dem, jeg køber/bruger, indeholder ca. 100 g tun (drænet vægt).
Mega lækker opskrift!! 🤩🤩 Og genialt med bacon bits i! Jeg har lige et spørgsmål. Hvordan kan der være 4 gram kulhydrat i? Er det løg og avocado fra den oprindelige opskrift eller er det hytteosten og kapers der er kulhydrat i? Eller Tunen? Hvor mange gram kulhydrat er der med bacon og avocado i ? Og tusind tak for Keto kur jeg har tabt mig 14,6 kilo på 3 måneder er mega glad! 🤩 Mvh Kathrine.
Hvor er du sej, Kathrine👏🏼
Jeg regnede den lige igennem og fik den ned på 3 :) De kommer fra hytteost, citronsaft og rødløg. Jeg tror vores system runder op, så vi slipper for decimaler, så det kan gøre en lille forskel. Men regner du med 3, er du i hvert fald på den sikre side.
Kender du mit råvareindeks? Der kan du slå de mest gængse madvarer op for kulhydratindhold.
Tusind tak 🤩🤩 okay derfra de kommer. Super. Mange tak for svar og god dag til dig. 😀👍Og tak for råvare indeks den var meget behjælpelig 👍😀 Mvh Kathrine.
Kan man bruge andet end hytteost. Er ikke så god til det😜
Ja helt sikkert, brug mayo eller cremefraiche i stedet. Hytteosten er tit et forsøg på at øge proteinindholdet.
Hej Jane.
Hvad har du kommet i din tunsalat. Synes ikke jeg kan finde opskriften på det. Hold da op, hvor ser den bare lækker ud. Tænderne løber allerede i vand :) :)
Venlig hilsen
Susan
Undskyld, jeg skulle lige pudse brillerne en ekstra gang, og så fandt jeg heldigvis opskriften på den :) :)
Mmmmmmmhhhhh det ser lækkert ud det skal jeg prøve at lave
Hvis man laver den samme opskrift men med creme fraiche eller græsk yoghurt i stedet for hytteost, kan den så gå ind under kategorien striks?
Umiddelbart nej. Yoghurt og hytteost er ikke rigtig striks og du vil ende med en høj-protein-ret fremfor en høj-fedt-ret. Og det kan såmænd være helt udmærket. Måske har du læst dette indlæg: https://www.madbanditten.dk/hvad-er-striks-lchf-egentlig/
Hej Jane
Det er bestemt ikke en hån med tunsalat i min verden. Er glad for jeg fandt en, for mig, dejlig jordnær opskrift, da jeg skal bruge en lidt nem to-go frokost, og jeg er ikke særlig opfindsom og ny LCHF’er.
Hilsen mig
Nem mad eller ej…..Jeg blev da lige inspireret til min frokost der kom til at bestå af en bund af snittet hjertesalat og agurkeskiver og så din dejlige tunsalat og på toppen et hårdkogt æg og tomatbåde. Se så blev det en frokost der smagte dejligt og som så skøn ud. Mange tak for “opskriften”.
Jeg har lige opdaget din blog og syntes den ser rigtig spændende ud. Jeg er i gang med at tabe nogle ( en del) kilo og har egentlig holdt mig til ddv’s principper og har også tabt mig, men jeg tager hurtigt det hele på igen. Jeg vil nu prøve at lave nogle af dine opskrifter og se hvad der sker da jeg syntes det lyder godt med det mad man kan spise med lchf.
Hilsen Helle
Det var da dejligt at høre, Helle. Held og lykke med vægttabet! :-)
Den ret hører også til mine tilbagevendende og jeg kan godt finde på og smide en håndfuld kogte kikærter i – og har jeg bladselleri, da også en stængel eller to af dem.
Jeg eeelsker tunsalat og spiser det mindst en gang om ugen… også selv om det kommer fra dåse. Smager godt med en klat god sennep i og masser af kapers og løg, som du gør.
Uhm… sennep, det er en god idé! Det må blive næste gang.
Det ser lækkert ud. Vil fluks handle til en lignende frokost i morgen :D
God dag