Mættende chiagrød med hytteost


Jeg har twistet den populære chiagrød, så den mætter endnu mere. Jeg har nemlig lavet chiagrød med hytteost.

Chiagrød med ekstra protein for mere mæthed! Se denne lækre og cremede version af den populære chiagrød med hytteost for højere proteinindhold. Nem opskrift her: Madbanditten.dk

Mættende chiagrød med hytteost

4 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
10 minutter

Ingredienser

Drys

Sådan gør du

  • Hæld chiafrø og vand i en skål eller et glas og rør det godt sammen. Stil det i køleskabet natten over.
  • Næste morgen rører du chia-gel’en (for det er nu en halvfast geleagtig masse) sammen med kokoscreme, hytteost og frosne blåbær og smager til med stevia (eller din foretrukne sødning).
  • Top med friske bær, nøddemysli eller hvad du lige har til at pynte sådan en skål

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Chiagrød har nemlig aldrig fungeret for mig som et helt måltid. Jeg ved godt, at mange er glade for den men for mig fungerer det bedre med rigtig mad (æg, kød, grønt).

Chiagrød med hytteost

Vi er jo begavet med varme temperaturer i øjeblikket, og det er om at nyde det. I weekenden vender regnen og kulden tilbage. Men når temperaturen stiger, får jeg lyst til kold morgenmad. Det er en dejlig afveksling til min normale aftensmad-til-morgenmad, og jeg nyder at spise noget, der i min verden minder mest om en dessert.

Så på det sidste har jeg tit spist denne chiagrød med hytteost til morgenmad. Jeg laver den lidt anderledes end jeg normalt laver chiagrød, for jeg rører denne med hytteost. Hvor yoghurt giver mig ondt i maven og i øvrigt ikke rigtig mætter mig, hjælper hytteosten til bedre mæthed. Og jeg er endda blevet så voksen, at klumperne ikke længere giver mig kvalme.

Vil du hellere have opskriften på den almindelige chiagrød, finder du den her: CHIAGRØD – overraskende lækkert!

Chiagrød med ekstra protein for mere mæthed! Se denne lækre og cremede version af den populære chiagrød med hytteost for højere proteinindhold. Nem opskrift her: Madbanditten.dk

Invitation til dig🫵🏼

Prøv MadbandittenPLUS gratis i 7 dage!

Få adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Ja tak – start gratis prøveperiode nu!

Fit efter 40 åbner snart for tilmelding

Næste start er mandag d. 3. marts.

Skriv dig på venteliste og få besked som den første, når vi åbner for tilmelding.

Skriv dig op her: Fit efter 40

FIT EFTER 40

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

29 kommentarer til “Mættende chiagrød med hytteost”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej.

    Jeg har nu begivet mig ud i denne grød, og puha det holdte hårdt at komme igennem grøden. Kan man erstatte kokos med et andet produkt?
    Jeg er super glad for at medlem hos madbanditten, har nu tabt 5 kilo på 3 uger så her er armene højt i været.

    Med venlig hilsen
    Og god jul

    Svar
    • Åh ja, bestemt heller ikke en favorit her😅 Jeg er sikker på, at du fint kan bruge andet end kokos men generelt er det nok bedst at holde den slags her til lidt sjældnere lejligheder.
      Og sejt gået med 5 kg! Så vigtigt med en god start💪

      Svar
  2. Hej Jane

    Flere spørgsmål :-)

    Sikke en køretur til Esbjerg dengang (for syv år siden :p ). Jeg bor i Esbjerg og er rigtig ked af, at jeg ikke opdagede dit foredrag her i Vestjylland dengang. Kan man egentlig se nogen steder, hvordan din “tour plan” for offentlige foredrag ser ud? Og er jeg så heldig, at det er planlagt, at du kommer på disse kanter igen eller bare i nærheden? (Når man bor i Esbjerg, er man jo vant til at køre efter de fede foredrag nogle gange :-) )

    Jeg har også et spørgsmål til chiagrøden. Du skriver under en af dine chiagrødsopskrifter (godt nok ikke lige denne), at chiagrød jo indeholder forholdsvis mange kulhydrater. Men hvorfor – når chiafrø trods alt kun har 1,8 gram pr. 100 gram…? Men måske er det al den topping, du tænker på? For man kan vel godt lave en chiagrød uden mange kulhydrater, eller har jeg fået noget helt galt i halsen?

    Jeg vil også høre, om du kender til, at nogen forskere i Danmark er i gang med at måle keto-resultater lige nu, og om de måske kunne bruge forsøgspersoner? Måske et skørt spørgsmål, men jeg er en af de der “kvinder på 40 år og med meget fedt på maven”, som du af og til nævner, og jeg har tidligere haft stor succes med keto, men denne gang kniber det virkelig med at overgive mig. Tit starter det galt om morgenen, når vores to små børn måske er lidt bøvlede, og så “griber jeg lige en halv bolle” og udskyder at starte med keto til i morgen… igen… Fordi det giver mig så meget overskud lige at få noget kulhydrat der, men samtidig bliver jeg jo bare dumt træt bagefter, og så er jeg sort/hvid nok i min hjerne til at tænke “nu er hele dagen ødelagt – nu kan jeg lige så godt spise kulhydrater resten af dagen og så starte i morgen i stedet”. Så lamt at tænke sådan, det ved jeg godt.

    Men jeg tænker, at jeg virkelig ville stramme mig an, hvis jeg ligesom var forpligtet til noget uden for mig selv. Sådan et forskningsprojekt måske. Eller jeg har overvejet at lave min egen blog om mit vægttab, når det endelig kommer i gang. Jeg vejer lige nu 111 kg. og er 167 cm høj, så jeg er jo virkelig i farezonen for alt muligt og desuden rigtig ked af at være så besværet. Jeg har inden for det sidste år fået to helt nye knæ, fordi jeg havde slidgigt i begge – og dem vil jeg da gerne “byde velkommen til verden” med en slank krop, der ikke er så hård for dem at bære på. Jeg har desuden helt tydeligvis insulinresistens, tænker jeg. Jeg bliver SÅ træt efter kulhydratrig mad… men lægen bliver jo bare ved med at sige “Jamen du har ikke diabetes2, dit langtidssukker er fint.” Og så vil de have mig på kolesterolsænkende medicin.

    Nå, sikke jeg skriver… Men sig til, hvis du kender til nogen, der kunne bruge en meget motiveret overvægtig til at måle keto-resultater på =D Så tror jeg, min tøven ville forsvinde som dug for solen. Hvor dumt det end er, at man ikke bare kan føle sig lige så forpligtet over for sig selv.

    Sidste spørgsmål i denne marathon-mail… Kan man ønske sig et gavekort til MadbandittenPLUS i julegave? Altså – laver du gavekort? Kunne ikke lige finde noget om det.
    Jeg vil som minimum abonnere på PLUS, når jeg får råd efter jul – især på grund af energiberegningerne, og så glæder jeg mig også til at høre dine podcasts.
    Men jeg kunne jo også ønske mig det i julegave, og måske også et gavekort til et forløb hos dig, hvis det sådan skulle blive HELT perfekt =D <3

    Undskyld den lange smøre.

    Kh og dejlig dag,

    Mai

    Svar
    • Hej Mai
      Altid hyggeligt med spørgsmål :)

      Ærligt så er chiagrød ikke noget, jeg kunne finde på at hverken spise eller anbefale i dag. Det er ikke god morgenmad, hvis du vil være mæt og slank. Æg, kød og grøntsager er tusinde gange bedre her. Chiagrød er til sammenligning kulhydratholdig (typisk pga. topping), proteinfattigt, kalorierigt og ikke særligt mættende. Det er ikke smart.

      Jeg er ikke helt orienteret i de studier, men det sidste jeg stødte på var måltidskassestudiet (du kan google det) men det var vist kun for diabetikere. Og ellers er der vist en side, der hedder forsøgsperson.dk eller lign. hvor man kan se om der er nogen, der søger.

      Jeg har desværre ikke rigtigt en god måde at lave gavekort på i mit system, så det nemmeste er at ønske sig penge eller tilskud til det, tror jeg :)

      Og jeg vil også sige, at jeg 100% godt forstår det her med at den ene dag tager den anden og man lige så godt altid kan vente med at starte til i morgen. Det er her hvor arbejdet med tankerne og mindsettet spiller en kæmpe rolle, for som du selv er inde på, er det jo fjollet. Det bliver aldrig nemmere, så hvorfor vente?
      Med det sagt så bruger mange mit Keto kursus til at give sig selv det spark i rumpetten. Det starter dog først efter nytår men du kan skrive dig op til at få besked, når vi åbner for tilmelding, hvis du ikke allerede har gjort det :)

      Svar
  3. 4 stars
    Hjælp! Jeg står og laver noget Chia grød klar til de næste 2 dage. MEN bliver overrasket over den store forskel der er på kulhydrat i Chiafrø kan det virkelig være rigtigt. Vil helst ikke ende med at indtage alt for mange kulhydrater fordi jeg ikke forstå mit Chia 🤷‍♀️ altså den du henviser til jer i opskriften har 5 gram kulhydrat pr 100 gram. Min har 1,8 og en hurtig søgning gav en økologisk med hele 30 gram pr 100 gram. What……hvirdan kan antallet af kulhydrat svinge så voldsomt…. Altså fra 1.8 til 30 gram 😳

    Svar
  4. Ved du om man kan man blende det der hytte ost ligesom i dine pandekager, således ar de der klumper ikke er i og så stadig få samme effekt ?

    Svar
  5. Hvorfor ikke blande chiafrøene med hele kokosmælken – inkl væden? Hvorfor vand?
    Det plejer jeg i hvertfald at gøre. Og så tilsætter jeg kakao, fløde, hytteost el. andet efter temperament.
    /Asbjørn

    Svar
  6. Mums, det ser lækkert ud:-) Kan man mon bytte hytteosten ud med ricotta, der jo ikke har den lidt salte smag..?

    Svar
  7. Jeg har set du bruger kokosfløde i en dag af dine opskrifter. Det er super lækkert, men hvad du af resten af dåsen. Jeg kan næsten ikke lide bare at smide det ud, men hvad søren kan man dog bruge det til?

    Svar
    • Jeg bruger sjældent hele kokosfløden på en gang, så jeg har sådan en opsamlingsskål i køleskabet. Vandet, der er skilt fra, kasserer jeg enten eller bruger i smoothies.

      Svar
  8. Kan man bruge resten af kokosmælken til noget andet, når man kun bruger det fede til grøden? Eller kasserer du det?

    Svar
  9. Voksen!!! ? Hvornår er man dét ? Tak for din deling af oplevelser på godt og ondt. ? Vi er jo kun mennesker trods alt. ??? Rigtig dejlig dag. ?

    Svar
  10. 7 timer fra Esbjerg – sådan kan det gå! Så har du fået set strækningen fra både den ene og anden side – og har en sjov historie til os andre :-)

    Mums – det lyder som en lækker start på dagen. Jeg har samme problem med manglende mæthedsfornemmelse på chiagrøden, så jeg vil prøve versionen med hytteost. Nogle gange har man bare brug for hurtig, kold morgenmad :-)

    Svar
  11. Hej Jane jeg vil vildt gerne prøve denne grød, jeg er nemlig ikke så godt til morgenmad og jeg elsker hytteost ;)
    Men der er ingen mål på vandet? Der står bare 1,5 vand er det spiseske eller dl?
    Ha en dejlig solskins dag

    Svar