Mættende æg-rulle til morgenmad


Det er ikke fordi, jeg ligefrem sparer på fedtet, når jeg laver mad, men hvis jeg skal lave en morgenmad, som jeg er sikker på mætter helt til frokost, sniger jeg gerne lidt kød ind. Mest mættende morgenmad får jeg af noget protein og meget fedt, og det kunne fx være disse lækre æggeruller

Det er to æg, der er kogt dagen i forvejen, og som har tilbragt natten i køleskabet. Om morgenen har jeg hakket dem groft og blandet dem i en mayodressing smagt til med lidt krydderier. Et par salatblade som båd, og så er vi godt kørende. Sammen med min morgenmad tager jeg desuden altid et lille glas Vita Biosa med 1 spsk Cod Liver Oil fra Nordic Naturals. Så er der både ro i maven og mæthed til frokosttid.

Og ellers lakker ketoseeksperimentet så småt mod enden for denne gang. Det har været spændende og lærerigt – på godt og ondt – og jeg har fået ny viden om, hvad der påvirker min krop, og hvad der ikke gør. Den mentale del har været sværest, og det har overrasket mig lidt. Måske har det i virkeligheden været sundt for mig at blive udfordret på den del, jeg ved det ikke rigtigt. Jeg skal prøve at få skrevet en lille afsluttende sløjfe om det snart, men nu må jeg videre i dagens program. Senere skal jeg fortælle jer om mit første møde med min LCHF-testperson! Sikke en cliffhanger, hva?

Morgenmad LCHF ketose

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

12 kommentarer til “Mættende æg-rulle til morgenmad”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane
    Må lige høre dig. Mayonnaise, er en købe én af slagsen okay, altså den helt almindelige fede? Og kan man bruge den som dressing/dip og få fedtet dækket den vej? :-)

    Svar
    • Ja, det kan du bestemt! Du bør dog variere dine fedtkilder, så det hele ikke kommer fra mayo, men som en del af fedtindtaget er mayo godt. Se til, at mayoen ikke indeholder solsikkeolie men hellere olivenolie eller rapsolie. Eller endnu bedre, lav selv ;-)

      Jeg køber Hellmann’s Real Mayo eller Irmas økologiske, når jeg køber mayo :-)

      Svar
      • Jeg prøver at få fra lidt forskelligt. Synes det er sværest om morgenen. Når jeg spiser æg og ost.. hvor pokker skal jeg så lige putte noget fedt ind henne. Eller er det nok med osten? :)

        Svar
        • Jeg tager 1 spsk fiskeolie sammen med min morgenmad. Andre bud kunne være at stege i rigelige mængder smør/kokosolie eller drikke kaffe med fløde eller kokosolie til. Ofte synes jeg dog, at æg med ost (+ fiskeolie) er rigeligt til at holde mig mæt til frokost :-)

          Svar
  2. Ja det var det, jeg var bange for ;) Pokkers… Så er der ingen vej udenom at komme ned i portionsstörrelserne…
    Er der risiko for ketoacidose?

    Svar
    • Ketoacidose forekommer kun hos type 1 diabetikere, så medmindre du har type 1 diabetes, ville jeg ikke være urolig for det.

      Svar
  3. Jeg gläder mig til at läse mere om dit ketoseeksperiment. Jeg skal have fat i et apparat. Noget specielt märke, du kan anbefale?
    Så undrer jeg om man altid vil tabe sig, hvis man er i ketose? Forstået på den måde, at hvis man indtager for mange kalorier/fedt, vil man få udslag på ketosen, altså hvis kroppen forbränder fedtet i maden og ikke på kroppen, hvis du forstår hvad jeg mener? Jeg tror, at det jeg spörger om, er om man kan bruge ketoseniveauet, som et fingerpeg om hvorvidt man er i vagttabs-mode?

    Svar
    • Ketose er ingen garanti for vægttab. Ketose er kun et udtryk for at kroppen, inkl. hjernen, kører på fedt (og ketonstoffer). Du kan bruge ketosen som et målepunkt på, om du bruger fedt som primært energi, men det, du spiser, spiller stadig en rolle ift. vægttab.

      Svar
  4. Kære Jane,
    Jeg har netop kreeret sådan en gang æggesalat i dagens madpakke ;-)
    Glæder mig til din afrundende sløfe på keroseeksperimentet -ikke mindst, hvad det har gjort dig klogere på samt udfordringerne i det for dig.
    Mit kører med gode ketonværdier, så nu må der eksperimenteres lidt med energifordelingen (og tælles…).
    Ha’ en dejlig tirsdag.
    KH
    – frk. sveske

    Svar