Søndag er en perfekt dag til at bage disse sunde madpakkemuffins, der kan bruges i madpakken i ugen, der kommer. De er lavet af kerner og smagssat med peanutbutter og mørk chokolade for at gøre dem ekstra lækre.
Madpakkemuffins med peanutbutter og chokoladestykker
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 350 g blandede kerner hørfrø, solsikke, græskarkerner, sesamfrø og evt. chiafrø
- 2 æg
- 25 g smeltet smør
- 50 g peanutbutter smooth
- salt
- 80 g mørk chokolade 70-85% hakket
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 160 grader.
- Bland alle ingredienserne i en skål og rør dejen godt sammen.
- Bruger du en peanutbutter, der er meget fast i det, kan du smelte den sammen med smørret. Jeg brugte smooth peanutbutter fra Urtekram, og den er meget flydende.
- Hæld den fedtede masse i små muffinforme og bag i ovnen i ca. 25 minutter, eller til de er gyldne.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Jeg er ellers ikke fortaler for søde sager i madpakkerne. Heller ikke sunde, søde sager. Ungerne skelner ikke, tror jeg, for uanset om det er en mælkesnitte, brødpinde med nutelladip eller en kernemuffin med chokoladestykker, ryger det i kategorien “godter”. Og jeg vil helst ikke være den, der opfordrer til flere søde sager i madpakkerne.
Samtidig må jeg jo også lægge ører til historier om, at “alle de andre har alt muligt med og hvorfor må jeg ikke?”, og selvom jeg godt ved, at det er ikke er tilfældet, ved jeg også, at der ikke er røg uden ild.
Slik er benhård valuta
Disse madpakkemuffins er derfor et kompromis. Og så har de den fordel, at de indeholder godt med sundt fedt, og at de mætter godt. Og hvis man er godt mæt, trækker kiosken måske lidt mindre. For oh yes, der er kø ved kiosken, når ungerne går fra skole til klub.
Og hvis man tror, at fjerdeklasser er for små til at gå i kiosken, så må man tro om igen. Og slik er benhård valuta i den alder, og dem, der køber slik i kiosken, er samtidig dem, som flest gerne vil følges med. Der kunne jo falde noget af…
Så mit stilfærdige modtræk er at sikre, at mine unger i hvert fald er blevet godt mætte af deres madpakke. Og så dialog, selvfølgelig.
Madpakkemuffins med lidt ekstra lækkerhed
Almindelige kernemuffins er for kedelige, synes mine unger, men ved at jeg har puttet lidt hakket chokolade i, bliver de nu spist rub og stub. Og de smager altså også vildt godt. Især med et lag koldt smør, synes jeg personligt.
Så i dag laver jeg endnu en portion madpakke muffins og så putter jeg dem i fryseren, så jeg har til de kommende uger.
Mere madpakkeinspiration?
Vil du have mere madpakkeinspiration, anbefaler jeg dig, at kigge på DEN STORE MADPAKKEGUIDE, som har tonsvis af gode idéer til sunde og mættende madpakker.
Hej Jane
Ved du energifordelingen i disse lækre muffins ?
Nej desværre men du kan se her, hvordan du kan regne det ud: https://www.madbanditten.dk/energiberegninger/
Kan man undlade æg og bruge noget andet i stedet for
Ja måske. Du kan evt. prøve at tage udgangspunkt i mit stenalderbrød uden æg. Det finder du her: https://www.madbanditten.dk/stenalderbroed-uden-aeg/
Nu har jeg bagt min første portion og de smager vildt godt! Men de er ikke så faste at jeg ville kunne skære dem over? Hvad har jeg mon gjort galt? De smuldrer ret meget.. måske mere snask, færre chiafrø eller hvad tænker du? :)
Umiddelbart som jeg lige skrev til Rikke nedenfor. Måske længere bagetid og godt med hørfrø i blandingen -og jeg brugte store æg, hvis det har betydning…
Jeg er normalt ret sjusket med at få målt og vejet ingredienser, men her vejede jeg dem alle. Jeg brugte en bageblanding fra Kornkammeret.
Her er en lignende opskrift, hvor kernerne er målt op hver for sig:
https://www.madbanditten.dk/kernebrod-med-chokolade/
Mine blev meget løse i det og måtte spises ned ske.
Mon man kan komme et ekstra æg i eller mere fedtstof?
Løse hvordan? Sådan porøse? mine bliver stenhårde. Måske længere bagetid? Og så tror jeg, det måske kan gøre en forskel at have hørfrø i. De gelerer og binder godt sammen.
De ser godt nok lækre ud, dem skal jeg prøve at lave:-) Og super indledning vedr godter i madpakken. Har haft samme tanker omkring det, men hvis vi kan skelne mellem sunde og usunde godter, så håber jeg at vi får børn, der selv vælger sundere som voksen. Og det med slik som hård valuta – så sandt beskrevet, selv om det er desværre at det er sådan…. Jeg oplever der er frygtelig meget slik og kage i skolen allerede….. både usundt og dårligt for de værdier som vi ønsker for vores børn. Mvh winnie
Århh hvor lyder de gode. De skal laves, er sikker på de vil være et hit i sønnens madpakke :-)
Hvordan opbevares de bedst?!?
I køleskab eller fryser, synes jeg.
Og kan de fryses?!?
Yes! Jeg opbevarer dem næsten altid i fryseren – og enkelte i køleskab.
Jane, du kører altid md varmluftsovn, med mindre andet er anført, ikke?
Er midt i tilberedningen. Glæder mig, tak ? KH Gitte
Nej omvendt. Almindelig ovn medmindre der specifikt står varmluft :)
Tak Jane ?
Så er 12 stk i ovnen ???
KH Gitte
Kan man udelade peanutbutter?
Ja men put evt lidt ekstra smør i så.
De skal helt klart prøves, når vores æggebeholdning er fyldt op igen. Jeg mangler tit noget til mellemmåltid, fordi jeg ammer og derfor kan spise i en uendelighed ? Og mon ikke ungerne også kan bruge sådan en om eftermiddagen, hvor vi alt for ofte ender med købeknækbrød…
Hvilke slags kerner har du brugt? :)
Jeg har brugt hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø og chiafrø. Fra sådan en “stenalderbageblanding”, men du kan selvfølgelig sagtens blande selv også :)
Er det færdigblandede poser du bruger, eller hvilket blandingsforhold bruger du?
Jeg brugte en færdig blanding, men du kan sagtens blande din egen. Tag fx udgangspunkt i denne opskrift så: https://www.madbanditten.dk/kernebrod-med-chokolade/
Blandede kerner kan det være fiberbageblanding fra urtekram?
Nej, du kan gå efter en af de blandinger, der består af kerner. Urtekrams hedder vist enten “low carb blanding” eller “stenalder/palæo-blanding”. Den ene er grønlig, den anden lyserød. Men de fås fra mange forskellige producenter. Den, jeg brugte her var fra en stenalderblanding fra Kornkammeret.
Kan man bruge kokosolie istedet for smør ?
Det kan du helt sikkert sagtens!