Madlarm

Forleden stødte jeg på begrebet ‘mad-larm’. Food noise hedder det på engelsk. Det er et udtryk, der er blevet beskrevet fra flere sider fornyligt, især efter lanceringen af vægttabsmedicin. Mad-larm beskrives som konstante tanker om mad eller spisning. Man er knap færdig med at spise ét måltid, før man tænker på det næste. Eller tankerne kredser hele tiden om, hvad der er gode sager i skuffer, skabe, køleskab, hvad man kan købe, osv. 

Madlarm, cravings, sukkertrang…

På mange måder har jeg skrevet om mad-larm i mange år. Jeg har bare kaldt det cravings, i mangel på et godt dansk ord, eller også bruger jeg ord som sukkertrang eller sukkertanker og nogle gange sukkerafhængighed, hvis tankerne er meget dominerende. Men mekanismen er den samme. Det er en optagethed af mad eller noget, der kan spises, som er tilstede, selvom den fysiske sult egentlig er stillet.

Jeg selv kender godt mad-larm. Noget så tydeligt. Det er en af grundene til at jeg spiser, som jeg gør. Med Keto kan jeg få det næsten til at gå væk, med Low Carb har jeg en lidt lavere stemme i baggrunden, som jeg godt kan ignorere, hvis jeg anstrenger mig men spiser jeg kulhydratrig kost, er det som om jeg har en megafon for hvert øre📢📢

Jeg tænker tit, at jeg med garanti ville have været overvægtig i dag, hvis jeg ikke havde haft de maveproblemer, der fik mig til at lægge kosten om tilbage i 2010. 

Stemmer, følelser og fornemmelser

Madlarm kan både være stemmer og tanker om specifikke madvarer (ofte ikke ‘mad’ som i steak og broccoli men oftere noget sødt, blødt, fedt, salt eller knasende), men det kan også være følelser eller fornemmelser i kroppen. De beskrives ofte som indre uro, ængstelse, rastløshed eller som en underlig sitren, som føles virkelig ubehagelig.

Madtankerne kommer i forlængelse af disse følelser eller fornemmelser, fordi mad, især sukker eller kulhydrat, kortvarigt kan få dem til at gå væk.

Men lykken er kort. Herefter kommer blodsukkerfaldet og ubehaget. Nu skrues der op for madlarmen, for nu skal det ubehag bare gå væk. Og det skal helst ske i en fart. Og så gentager det hele sig. Og til sidst spiser man sukker/kulhydrat for at undgå ubehaget og ikke for nydelsens skyld. For nogle føles det nærmest tvangspræget. Som om noget udefra overtager styringen. 

Folk uden madlarm har ingen anelse

Når kritikere i årenes løb har kaldt mig fanatisk, hysterisk eller beskyldt mig for at udskamme specifikke madvarer, give folk mad-angst og hvad de ellers har kunne komme på, har jeg tænkt, at de ikke aner, hvordan det er at leve med konstant madlarm. De forstår ikke, hvor utroligt lav en pris det er at ændre sin kost for at slippe for disse konstante tanker.

Jeg ville også ønske, jeg var en, der kunne spise alt med måde. Jeg ville elske at være en, der kunne spise en lækker surdejsbolle på Emmerys eller købe flødeboller fra Summerbird med hjem og nyde dem med gæster næste weekend. Hvis jeg kunne det, ville jeg gøre det 100%. Gid jeg kunne. Men jeg kan ikke. For støjen inde i mit hoved overdøver alt andet og det er udmattende.

Kan man slippe af med mad-larm?

Ja, det kan man godt, og man kan i hvert fald dæmpe den til et niveau, hvor den ikke dominerer. Keto er det mest effektive, jeg har prøvet og det skal for mit vedkommende være simpel, clean Keto med kød-grønt-fedt og ikke tilfældig Keto med gætværk og bagværk. Madlarmen forsvinder ikke med det samme, men den forsvinder mere og mere for hver dag, og over tid bliver den svagere og svagere. Så dette er virkelig et af de steder, hvor vedholdenhed betaler sig stort tilbage.

Dette er også et sted, hvor vi er forskellige og når vi fx diskuterer, om man godt kan spise Keto og spise en is på sin sommerferie, jamen så er det for nogle mennesker ikke noget problem. Men for andre starter det den udmattende madlarm og risikoen for aldrig at vende tilbage til Keto vokser.

Vi ved ikke, hvad andre mennesker slås med

Jeg synes, at italesættelsen af madlarm giver yderligere perspektiv til udsagnet om, at folk, der vejer for meget, bare ‘kunne lade være med at spise så meget’. Tydeligvis jo sagt af dem, der aldrig har oplevet madlarm.

Men mere end noget andet synes jeg, det sætter en stor, fed streg under, at vi ikke ved, hvad andre mennesker slås med – uanset hvad de vejer. Måske er tiden inde til at acceptere, at vi ikke ved særligt meget om andre folks liv og kampe, så vi kan stoppe med at tillægge dem egenskaber og muligheder, som vi reelt ikke ved, om de har.

Således opløftet, ikke? Kender du madlarm, er du ikke alene. Det var egentlig bare det, jeg ville sige❤️

Hjælp til madlarm

Jeg vil ikke bilde dig ind, at jeg kan fjerne al madlarm med et trylleslag, men jeg vil gerne garantere dig, at jeg kan hjælpe dig med at nedgradere styrken af den fra megafon til svag stemme i baggrunden. Det kan lade sig gøre, men det kan kræve en lidt mere stringent indsats at komme ordentligt fra start.

Når du er klar til det, skal du vide, at jeg har to muligheder for at hjælpe dig:

👉 Sukkerfri-NU kurset er til dig, der føler, at sukker/brød/ultraforarbejdede madvarer har dig i et greb, du ikke kan slippe ud af på egen hånd. Kurset er en slags 3 ugers detox fra stimulanser, der hjælper dig om på den anden side.

👉 Keto-kurset fokuserer på at lære dig at spise Low Carb og Keto med henblik på livsstil og vægttab. Kurset stiller skarpt på det at leve med en kulhydratbegrænset kost og lærer dig de mest effektive måder at gøre det på. Samtidig klæder kurset dig på med redskaber for vaner, tanker og mindset til at klare dig i en kulhydratcentreret verden.