Madeira – en blandet oplevelse

Madeira var i sandhed en blandet oplevelse. Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal beskrive den blanding af at være fanget i et hus på en bjergtop midt i et todages langt aggressivt atlantisk uvejr til at sidde i solen og drikke kaffe i hovedbyen Funchal.

Vi tog afsted for at hvile hjernen efter et travlt efterår og en hektisk start på året, og hvilet hjernen fik vi. Og lidt til.

Vi plejer at rejse til sol og sommer om vinteren, men i år kunne vi ikke finde en lang nok sammenhængende periode til, at det kunne svare sig at rejse langt væk, så derfor endte vi med en “mellem-destination” som Madeira og havde så bare håbet på, at vi kunne være heldige at få lidt sol og varme alligevel.

Og vi fik sol og varme men først…

Velkommen til Madeira og atlantisk uvejr

Inden vi rejste, havde vi med gru fulgt vejrudsigten, som med sine +100 mm regn pr. dag ikke ligefrem gav os anledning til at glæde os sådan helt vildt.

Vi havde lejet et hus på toppen af et bjerg med den vildeste udsigt over havet og med en terrasse med egen lille pool, som vi i stilhed håbede, det ville blive muligt at bruge en dag eller to. Vi nåede da også lige at teste dem af…

Men så ramte uvejret –  ca. en halv time efter vi var ankommet til huset.

Shit mand, et uvejr!

Jo, jo, I havde jeres egen version af ekstremt vejr med jeres sibiriske kulde herhjemme, men vi tog så sørme også vores portion. Vinde, der blæste med 140 km/t og “ting”, der fløj rundt i luften. Vi holdt os væk fra vinduerne og håbede, huset ville holde.

Red alert, kaldte vores udlejer det, da han på andendagen vovede sig op ad bjerget for at se til os. Stay indoor, sagde han. Men helt ærligt, man kunne ikke andet.

Så vi hang bare ud i huset de første par dage, hvor vi læste, slappede af, tegnede, etc.

Og selvom det var irriterende og frustrerende at bruge feriedage på at sidde indendøre og kigge på det voldsomme vejr udenfor, blev vi tvunget ned i gear, og det var jo ikke så skidt.

Skyer og regn i bjergene – sol og opholdsvejr ved kysten

Fast forward et par dage.

Nu havde vi kun almindeligt blæsevejr og almindelig regn.

Faktisk var det sådan, at vores ellers så dejlige hus på toppen af bjerget, var indhyllet i skyer ca. 90% af tiden. Og det blæste og regnede næsten hele tiden deroppe.

Nogle gange pustede blæsten dog lige skyerne væk for et kort øjeblik, og så blev vi til gengæld begavet med både regnbuer og den smukkeste udsigt. Eller solnedgange.

Calheta – i al slags vejr

Huset, vi havde lejet, lå ved Calheta, som jeg levende kan forestille mig er et dejligt sted, hvis vejret arter sig lidt bedre.

Her er både en lille marina med restauranter og et par anlagte sandstrande, som er anlagt sådan, at de ligger i beskyttelse fra det voldsomme atlanterhav.

Lige i så voldsomt vejr som her hjalp det dog ikke helt.

I solskin virkede det dog anderledes imødekommende…

Funchal – hovedbyen på Madeira

Tog vi bilen og kørte til hovedbyen Funchal, som lå en halv times kørsel derfra, var der både sol og opholdsvejr.

Så det gjorde vi bare hver dag. Vejret var stadig lidt omskifteligt, men her kunne vi i det mindste bare løbe ind på en café eller i en butik, når der kom en kort byge og bevæge os ud igen, når den var væk.

Flere dage havde vi eftermiddage med pragtfuldt solskin og lune temperaturer, og vi kunne både gå i sommertøj og sandaler og sidde udenfor og spise frokost eller drikke kaffe.

Og det var pragtfuldt at sidde og mærke solens varme efter en lang vinter. Et par af dagene kom vi endda hjem og var blevet lidt solbrændte på næsen.

Funchal er en by, der ikke gør sådan helt vildt meget væsen af sig, men der er både et lille overdækket mad(frugt)marked, fine farvede døre, en hyggelig havnepromenade, en fæstning (første billede øverst), hyggelige brostensbelagte gader og skydækkede bjerge i baggrunden.

Svævebanen i Funchal

En dag fik ungerne lokket Søren og jeg op i svævebanen (sådan en kabeltrukket tovbane, der kørte op på bjerget, hvor Botanisk Have ligger), men da det blæste lidt rigeligt, var det ikke specielt fornøjeligt for at sige det mildt. Og har man det bare tilnærmelsesvist stramt med højder, er det en oplevelse, man er bedst foruden.

Og at se at de lukkede banen efter vores tur pga. “weather conditions” gjorde beslutningen om at gå de 4 km ned i af bjerget til en nem beslutning.

Det var til gengæld en superfin oplevelse at gå ned af de stejle, smalle gader, og det var både pænt, varmt og hyggeligt.

Vandring i bjergene – næste gang måske

I virkeligheden kom vi for at vandre i bjergene, men vi turde ikke gøre det, så i stedet blev det til en slags byferie.

En dag forsøgte vi os med en vandretur, som gik langs vandet, men der var spærret af pga. voldsomme bølger, så her måtte vi også give fortabt. I stedet gik vi lidt rundt og fandt nogle af de fine udsigtspunkter.

Dejlig ferie alt i alt

Jeg håber, det trods alt er tydeligt, at vi havde en dejlig ferie på Madeira, selvom det blev noget anderledes, end vi havde håbet.

Atlanterhavet kan bare et eller andet, også i voldsomt vejr. Det store uregerlige hav. Det giver altså virkelig respekt for de kræfter, der er på spil.

Og de mange solpauser gjorde lige sit til, at vi følte, vi fik lidt sol og varme i bytte for iskolde København.

At sidde i Valby her til formiddag og kigge ud af vinduet, hvor det sner og er hvidt udenfor, gør, at billeder som dette varmer lidt ekstra.