Guide: Gode madbutikker i Paris


Vil du besøge madbutikker i Paris, og elsker du at gå på opdagelse i lækre supermarkeder, specialkøbmænd, helsekost eller øko-butikker, når du er udenlands, så se med her.

Paris har i modsætning til andre hovedstæder haft en lidt træg start på hele det her koncept med lækre madbutikker. Men der begynder at være nogle, der er hyggelige at besøge.

På opdagelse i udenlandske supermarkeder

Jeg elsker selv at gå på opdagelse i udenlandske supermarkeder, madbutikker, små øko-købmænd og helsekostbutikker. Det er altid sjovt at se, hvad de har af produkter og om der er noget, jeg endnu ikke kan få i Danmark.

Udfordringen med den type butikker er ofte, at størstedelen af sortimentet består af “produkter”. Dvs. olier, gryn, nødder, oliven, chokolader og andre lækkerier, drikkevarer, you name it. Det er ikke rigtig mad i mine øjne.

Den friske mad er ofte tonet lidt ned eller udgør kun en lille del af sortimentet. Men det er åbenbart præmissen, hvis man skal have succes med at drive den type forretning.

Paris’ almindelige supermarkeder er udmærkede og har ofte et fint udvalg, til trods for at de er ret små. Jeg handler mest hos Franprix, som er udmærket og hos Monoprix, som er større og lækrere. De er dog undtaget denne liste af gode madbutikker i Paris, hvor jeg mere har de virkelig lækre steder i tankerne. Jaja…

Min liste over gode madbutikker i Paris fordeler sig på både lidt større supermarkeder og på mindre købmænd og enkelte kæder. Gå efter de store, hvis du kun har tid til at se nogle af dem.

Gode madbutikker i Paris

  • La Grande Epicerie
  • Galeries Lafayette Gourmet
  • Causses
  • La Maison Plisson
  • My Bio Delicious
  • Naturalia

La Grande Epicerie

Hvis du kun skal besøge et sted fra min liste, så lad det være dette.

‘Verdens bedste supermarked’ har jeg vist engang beskrevet det som. Det ved jeg nu ikke, om det er (WholeFoods findes jo!), men jeg har besøgt det mange gange i årenes løb, og det er stadigt lige imponerende.

La Grande Epicerie er som Magasins Mad&Vin – on steroids.

Det er et besøg værd for deres smørudvalg alene. Jeg tror, der var… 50 forskellige slags smør. Håndrørt smør, smør af råmælk, smør tilsat diverse smage. Ej men jeg var i himlen lige der – og købte fire pakker.

De har alt muligt. Friske dagligvarer, specialvarer, alt. Du kan snuse rundt derinde i timevis, hvis du ikke har andet at give dig til (hvilket du nok har). Det ligger i forlængelse af et stormagasin, så der er mulighed for lidt shopping evt.

Stor vinhandel i kælderen også. Jeg har dog aldrig købt vin der.

La Grande Epicerie ligger i et fint men lidt anonymt 7. arrondissement. Det er lidt af vejen ift. de ting, man normalt skal, man skal I besøge Luxemborg Haven en dag, er det kun måske 10 minutters gang derfra.

Madbutikker i Paris - se hvor de finder de bedste madbutikker, økologiske købmænd i Paris
Madbutikker i Paris - se hvor de finder de bedste madbutikker, økologiske købmænd i Paris
Madbutikker i Paris - se hvor de finder de bedste madbutikker, økologiske købmænd i Paris
Madbutikker i Paris - se hvor de finder de bedste madbutikker, økologiske købmænd i Paris
Madbutikker i Paris - se hvor de finder de bedste madbutikker, økologiske købmænd i Paris

La Grande Epicerie, 38 Rue de Sèvres, 75007 Paris

Galeries Lafayette Gourmet

Dette er Galeries Lafayettes madafdeling. Den ligger i en særskilt bygning på modsatte siden af gaden fra selve Galeries Lafayettes. I stueetagen er der spisesteder, både til at sidde og à emporter (take away) og kaffe. I kælderen åbner sig så det store supermarked.

Supermarkedet er delt op, så der i den ene ende er rigtig mad, dvs. grøntsager, kød, mælkeprodukter etc. mens den anden ende er fuld af alle tørvarerne. Og det er super lækkert, wow, det er det. Alene deres chokoladeafdeling er et besøg værd.

Madbutikker i Paris - Paris for Foodies
Madbutikker i Paris - Paris for Foodies
Madbutikker i Paris - Paris for Foodies

Galeries Lafayette Gourmet, 35 Boulevard Haussman, 75009 Paris

Causses

Causses har flere adresser i Paris. Jeg har primært brugt den, der ligger bagved Les Halles (rue Rambuteau).

Causses er en hyggelig lille købmand med virkelig lækre ting på hylderne. Både convenience-retter, frisk frugt (udskåret og hel) og grøntsager men også særlige ting som hjemmerørt mascarpone, syltede citroner og et lidt avanceret udvalg af fx kødudskæringer. Sortimentet varierer men er altid spændende.

Madbutikker i Paris
Madbutikker i Paris - Causses
Causses, Paris

rue Rambuteau (1 arr.) + 22 rue St Martin (3 arr.) + 55 rue Notre Dame de Lorette (9 arr.)

La Maison Plisson

Maison Plisson er sådan en blanding af en café, en high-scale købmand og en vinhandel. Du kan altså både sidde og spise, og du kan købe lækre skinker og oste med hjem. I kælderen er der tørvarer og vinhandel.

De havde angiveligt to lokationer i Paris tidligere, men jeg ledte forgæves efter den ene og fandt kun den på Boulevard Beaumarchais. Jeg tænker, den anden er lukket. Men virkelig fint og hyggeligt lille sted.

Madbutikker i Paris

La Maison Plisson, 93 Boulevard Beaumarchais, 75003 Paris

My Bio Delicious

New kid in town. I hvert fald en, som er åbnet, siden jeg var her sidste år i maj.

My Bio Delicious er en blanding af en økologisk købmænd/mini-supermarked og en slags deli med salg af friske juices, sandwiches, brød etc.

Den ligger på hjørnet af Rue de Rivoli lige bagved Louvre.

Husk at gå ovenpå også. Der er en imponerende overetage. Godt nok mest med tørvarer, men virkelig mange spændende ting på hylderne.

Madbutikker i Paris

My Bio Delicious, 91 Rue de Rivoli, 75001 Paris

Naturalia

En kæde af små øko-supermarkeder. De ligger overalt i Paris. Her er der både dagligvarer men også helsekost-specialprodukter, hudplejeserier og kosttilskud.

Jeg har ind imellem købt hverdagsting à la æg og ost men mest har jeg købt chokolade, snacks og te. Den slags.

Naturalia

Naturalia har mange adresser i Paris. Du kan næsten ikke undgå at støde på dem.

Prøv PLUS gratis i 7 dage

Som MadbandittenPLUS-medlem får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, du får din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave egne madplaner med indkøbsliste, du får en velkomst e-bog om Keto og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

Altsammen gratis de første 7 dage.

Ja tak – start prøveperiode nu!

MadbandittenPLUS

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

4 kommentarer til “Guide: Gode madbutikker i Paris”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane
    Vi står for at skulle en tur til Paris med vores 5-årige søn, og jeg er derfor i gang med at læse dine Pariser-indlæg igennem for inspiration. Men jeg synes at jeg på et tidspunkt har læst et indlæg, hvor I var afsted med jeres børn, kan det ikke passe? Jeg har fulgt med længe, så det kan sagtens være nogle år siden efterhånden.
    Bedste hilsner
    Irene

    Svar
    • Nej det tror jeg var Barcelona. Vi har haft ungerne med til Paris flere gange men det er ikke noget, jeg har skrevet specifikt om.

      Men det kan I roligt glæde jer til. Paris er skøn – også med børn :)

      Svar
  2. Lækre billeder og spændende butikker. Jeg plejer at handle i Grand Frais som også har et stort udvalg af de varer du nævner.

    Fortsat gode dage i dejlige Paris;-)

    Svar