Hvad vil du egentlig gerne opnå, spurgte min frokostmakker mig forleden. Hvad er dit mål? Hvad arbejder du for?
Min frokostmakker var Anette Sams, som du sikkert kender som forfatteren til de to højt skattede og vigtige bøger Sandheden om Sukker og Ud af Diabetes 2.
Og modsat hvad jeg egentlig ofte får skudt i skoene, er mit mål ikke, at alle i verden skal spise Low Carb eller at Low Carb skal vinde anerkendelse som den eneste rigtige måde at spise på for alle.
Mit mål er, at vi anerkender Low Carb som et sikkert, effektivt og veldokumenteret alternativ til folk, der lider af overvægt og type 2 diabetes.
Og rigtig gerne at vi i den proces stopper med at se ned på folk, der laver et aktivt valg om at begrænse indtaget af raffinerede kulhydrater.
Low Carb og vægttab
Low Carb/LCHF/Keto er ikke perfekt, og det er ikke for alle, det er jeg helt på linje med, men der er faktisk lavet utroligt mange gode og valide studier, som indikerer, at det er effektivt til vægttab, blodsukkerkontrol og normalisering af de helbredsmarkører, vi normalt måler som risikofaktorer for hjertekarsygdomme.
I hvert fald på den korte bane, for det er det eneste, vi har mulighed for at undersøge sådan rigtigt. Men det gælder altså al slags kost. Inkl. vores fedtfattige kostråd.
Vi har lige nu en situation, hvor diabetesstatistikkerne stiger år for år, og hvor Diabetes 2 lige nu koster det danske samfund 31,8 milliarder kroner om året. Næsten 500.000 danskere vil have Diabetes 2 inden 2030, hvis vi fortsætter som nu.
Mere end 50% af danskerne er overvægtige. Og vi ligger endda pænt i de europæiske statistikker og jo selvfølgelig klart bedre end USA, hvor det at være normalvægtig nu er langt fra normalen og kun udgør ca. 30% af befolkningen.
Men at ‘kun’ lidt over halvdelen af befolkningen i vores land er overvægtige er altså ikke noget at være stolte af, og man begynder derfor også nu at kunne tale om, at de officielle kostråd vi har, er lavet til en minoritet i befolkningen.
Differentierede kostråd
Jeg er ingen fan af vores officielle kostråd, men som jeg har været inde på flere gange, synes jeg, de er bedre end deres rygte.
Men de er lavet med henblik på normalvægtige, raske, metabolisk sunde og aktive mennesker, og den gruppe udgør nu under halvdelen af Danmarks befolkning.
At have differentierede kostråd synes jeg, ville være en kæmpe gevinst for Danmark (og verden). Og her kunne Low Carb være et fint alternativ til overvægtige, insulinresistente og type 2 diabetikere.
Ved at lave differentierede kostråd slipper vi også helt udenom, at nogen skal lide ansigtstab og hvad der ellers kan være af bekymringer ved at vige fra den kulhydratrige, fedtfattige kost, vi har fået anbefalet i de sidste fire årtier. I stedet kan vi tale om kost og sundhed som noget kontekstafhængigt (hvilket i øvrigt også bare giver meget mere mening).
Og vi behøver slet ikke kalde det Low Carb. Vi kan også snige den ind ad bagdøren ved at tale rigtig mad baseret på hele uforarbejdede råvarer. Ofte giver det bedre mening og er også nemmere at omsætte til praksis.
Livsstilssnak hos lægen
En snak hos lægen kunne fx gå sådan her:
Hej patient.
Den er gal med din vægt, dit blodsukker og dine helbredsmarkører, og vi skal kigge på din livsstil.
Hvilken type kost kan du lide at spise?
Vil du gerne spise brød og pasta og ris, jamen så skal du sigte efter de grove varianter af disse og så skal du spare på fedtet og holde øje med kalorierne.
Elsker du derimod smør og fløde og kan du godt lide kylling med skind og kød med fedtkant, fino, men så skal du skære de store kulhydratkilder fra og fylde den plads på tallerkenen med grøntsager i stedet.
Uanset hvad du gør, skal du udelade eller skære kraftigt ned på al den forarbejdede mad, da den indeholder for store mængder sukker, raffinerede kulhydrater og dårligt fedt, og magter du kun et fokuspunkt, så lad det være det.
Du kan få succes med begge dele, måske får du i virkeligheden bedst resultat med at skære ned på kulhydraterne og øge lidt på fedtet, men det er sagen underordnet, hvis det ikke tiltaler dig, for du får størst succes med det, der giver dig mulighed for at spise den mad, du godt kan lide.
Flere mål
Et andet af mine mål er at vise mennesker, der allerede er havnet i en ulykkelig situation af overvægt, at vejen ud ikke behøver betyde sult, afsavn og lidelse. At der findes en anden vej. En vej, hvor du samarbejder med kroppen, ikke modarbejder den. Hvor man ikke er sulten hele tiden, hvor tankerne om mad kan få lov at falde i baggrunden, hvor man ikke dør af sult eller går kold, hvis maden ikke står på bordet til aftalt tid, hvor impulskontrollen og ’rygraden’ pludselig virker igen, og hvor det føles, som om der kommer ro på øverste etage.
Det er faktisk muligt.
En sidste del af mine mål handler om at få ryddet ud i de misforståelser, der findes om kost, som er blevet accepteret som sande, fordi vi har hørt dem mange gange.
Fedt er usundt og farligt, kød er usundt og farligt, salt er usundt og farligt. Bare lige for at nævne de tre store.
Og så vil jeg virkelig gerne, at vi drejer snakken over på fødevarekvalitet og rigtig mad snarere end kalorietælling og spis mindre-motioner mere-diskursen.
Men for at komme dem til livs skal vi ændre sundhedsdiskursen til at være kontekstbaseret, så måske det i virkeligheden ville være et bedre mål.
Hej Jane.
Endnu en gang; hvor er din blog fed og giver stof til eftertanke.
I dette indlæg bider jeg mærke i dit totalt simple og oplagte bud på, hvordan en livsstilssnak hos lægen kunne se ud.
Jeg er sygeplejerske og har hidtil arbejdet meget i det akutte felt, hvorfor snak om livsstilsændring ofte har måtte vige for mere presserende behandling og pleje. Men ikke desto mindre er jeg meget bevidst om, netop hvordan jeg skal “tage” snakken med et menneske overfor mig, såfremt det er aktuelt.
“Den er gal med din vægt, dit blodsukker og dine helbredsmarkører, og vi skal kigge på din livsstil. Hvilken type kost kan du lide at spise?”
Jeg savner, både som professionel og privatperson denne tilgang, hvor der er fokus på realistiske livsstilsændringer baseret på, hvad den enkelte kan lide og foretrækker og har for vane.
Som sundhedsprofessionel har man (synes jeg) et ansvar for at tilbyde den fornødne viden og til dels værktøjer, så patienten/klienten kan handle på et informeret grundlag. Men når det er sagt, vil der ALDRIG ske en ændring, hvis motivationen og forandringen ikke er forankret i den enkeltes dagligdag. Fx. “Hvilken type kost kan du lide at spise?” Det er jo så åbenlyst, som det er sagt, men det er bare ikke den hverdag, jeg ser i praksis.
Så i virkeligheden er min kommentar bare en ‘thumbs up’ til din tankegang – og det er jo uanset om en realistisk løsning for den person vil være lowcarb eller ej… Jeg er meget vild med, at du er så lidt fanatiker og samtidig formår at udtrykke dine holdninger med overbevisning :)
Mvh. Signe Marie
Tusind tak for den fine kommentar. Den slags gør mig faktisk oprigtigt glad :)
Hele vores sundhedsvæsen er jo desværre ikke rigtigt indrettet til den slags rådgivning og man kan jo heller ikke forvente at fx lægen skal tage livsstilssnakken, hvis han/hun hverken har tid eller kompetencer til det, men det ville bare give super god mening, hvis vi indrettede os sådan. Og til større tilfredshed hos det sundhedsfaglige personale også, som du er inde på.
Og ja, det er helt enkelt at starte med at tage udgangspunkt i patientens eget liv og præferencer. Man skulle tro, det lå lige til højrebenet ;-)
Tak for dine gode skriverier,og opskrifter…
Jeg har en veninde som lever efter LCHF og tabt 20 kg,jeg var meget på til at prøve den livsstil,men jeg kan desværre ikke lide varm ost?, så jeg tror desværre ikke jeg kan følge den livsstil, jeg ville meget gerne… prøver,men der er rigtig meget ost i opskrifterne…
Kære Janne. Jeg vil sige det her på den mest kærlige måde jeg overhovedet kan. Din mulighed for at spise LCHF har intet som helst at gøre med, om du kan lide ost eller ej. Ost er 100% valgfrit at spise. På LCHF spiser du grøntsager, kød og fedt primært. Jeg forstår godt, at det er nødvendigt at beskytte sig selv med den slags forklaringer, og jeg ser det rigtig hyppigt. Så hyppigt at jeg har skrevet om det her: Begynderfejl #2
Der er dog masser af andre veje til vægttab end lige LCHF, og en del af øvelsen ligger selvfølgelig også i at finde en vej, hvor man spiser mad, man kan lide, og føler sig tilpas med den <3
Åh hvor er det et godt skriv og så relevant.
Jeg har faktisk samme holdning efterhånden, godt hjulpet på vej af Anette Sams, som netop gør meget ud af at sige at ting der er sunde for aktive, sunde, normalvægtige mennesker kan være gift for mig der har diabetes 2. Det giver nemlig så god mening.
Jeg har en veninde som jeg ofte tager sankken med, fordi hun føler sig lidt forkert på den fordi hun spiser brød og ind imellem også sukker. Men hey, hun fejler ikke noget, er vildt aktiv med mega lange gåture, er ikke overvægtig osv. Okay hun bliver måske hurtigt sulten, men jeg ser hende ikke som en i risikogruppen, hun spiser jo ikke en masse junck og forarbejdet mad, så hende er der vist ikke fare for.
Jeg synes det ville være SÅ smart hvis vi kunne differencere det mere i samfundet, og på en måde synes jeg det sker i det små, mange mennesker bliver bevidste om hvad de putter i munden og tager virkelig stilling til deres kost, sådan ser jeg det i hvert fald i min hverdag, omkring de mennesker jeg kender. Nogle få er ret ligeglade og vil bare ha’ det billigste, og spørger forundret om jeg dog stadig er på “det der” altså med at jeg spiser LCHF, det er selvfølgekig lidt trættende, men når jeg siger jeg ikke kan tåle så mange gullerødder og brød fordi jeg har diabetes, så kan de fleste egentlig forstå det, selv lægen kan jo se det på mine tal.
Det var bare det jeg ville sige.
Men mærkeligt at jeg ikke har fået dette opslag op på min væg før i dag, og jeg har endda kigget forbi dig flere gange – men altså derfor jeg først skriver nu.
Kh. Pernille
Tak søde du for dine altid reflekterende kommentarer <3
(og faktisk er det mig, der har postet indlægget en uge for sent. Der foregik lige så meget oveni hovedet på mig på en gang og så lod jeg det lige vente lidt :))
Ahh så forstår jeg <3 jeg savner rigtige smileys herinde.
Hej jane.
Tak for alle dine gode skriv.
Min mand og jeg har efter bedste evne prøvet at spise lchf mad i ca. 7 måneder.
Nu har min mand været hos lægen til tjek for sin diabetes 2.
Han er blevet sat ned i medicin og blev rost for dit gode kolesterol.?
Jeg selv har tabt 6 kg. ❤️?
Vi vil fortsætte med den gode måde at spise på.?
Det
Sådan, Mette! Hvor er det sejt at høre. Godt gået af jer.
Jeg tror måske din kommentar fik klippet slutningen af. Jeg ved ikke hvorfor det nogle gange sker…
Hej Jane.
Tak for igen et spændende indspark og oplæg fra dig.
Jeg synes det kan være svært at komme til orde/møde interesse og forståelse, når jeg fortæller hvad jeg spiser. Jeg er hoppet fra kantine-ordningen på arbejde, da den ofte havde mad, som jeg helst ville undgå og mange dage, spiste jeg mig så mæt i brød med ost i stedet for. Så nu er min frokost kold oksekød (som regel en bøf stegt meget rare om morgenen), plus div grønt til at gnave i og mayo eller humus. Måske lidt ost også. Damn alle de spm og kommentarer det giver. .
– bliver det ikke ensformigt ? (Er sikker på den der spørger spiser det samme til morgenmad hver dag, der varierer jeg så i stedet for)
– er det ikke usundt med alt det kød? (Aaaahhhhmen så stop dog)
– er det ikke dyrt at leve sådan? (Well jeg har det bedst med bare 2 måltider og bruger ikke penge på kage, slik, junkfood mm… så jeg tror det går lige op)
Men i bund og grund handler det jo netop om hvad JEG har det bedst med. Og jeg bøvler med min sukkertrang og 3-5 kilo jeg vil af med. Og det kører så fint på lchf .
Hvis jeg så feks. drister mig til at sige, når en kollega mener, han er sund fordi han drikker mælk til maden ‘øh du, mælk er jo lavet til kalve ikke til mennesker’. Så får de sådan et sjovt udtryk i ansigtet. Og man bliver beskyldt for at nedgøre folks sundhed… men min kost må de stille spm til….
Ja, så er det fedt, at jeg kan sende dem links til din blog og gøre os alle lidt klogere og mere nysgerrige .
Så tak for dig ?
Åh du har så ret. Det er pudsigt som vores normalitetsbegreb har forskudt sig og en kost, der i virkeligheden er helt naturlig, stikker pludselig ud som noget mærkeligt. :)