Low carb lasagne


Denne Low Carb lasagne gemmer på en masse lækre grøntsager. At gemme en masse grøntsager i kødsovsen er jo verdens ældste trick, men det er stadig bare en genial måde at få ekstra grønt med ind i lasagnen.

lasagne med aubergine og masser af skjulte grøntsager --> Madbanditten.dk

Low carb lasagne med masser af grøntsager

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
1 time

Ingredienser

  • 2 auberginer
  • 800 g hakket oksekød *
  • 680 ml tomatpassata / mosede tomater den fra Urtekram (1 flaske) eller 2 dåser hakkede tomater
  • 1 squash
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 1 tsk frisk oregano
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk frisk basilikum
  • salt og friskkværnet peber
  • 150 g ost groft revet
  • 1 spsk smør eller kokosolie til stegning
  • olivenolie til pensling

Sådan gør du

  • Skær enderne af aubergine og skær lange skiver på langs i ca. 1 cm's tykkelse. Læg dem på et viskestykke og drys dem med godt med salt. Herved trækker du væske (og lidt bitterhed) ud af dem. Lad dem ligge i ca. 30 minutter.
  • Dup dem tørre med køkkenrulle og børst saltet af.
  • Pensl aubergineskiverne med lidt olie og steg dem på en grillpande, en almindelig pande eller læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen, til de er blevet brune og bløde.
  • Riv squash og gulerødder groft og hak løg.
  • Opvarm kokosolie på en pande og brun først hakkede løg heri. Brun herefter kødet ned oveni løgene.
  • Når kødet nærmer sig gennemstegt, hælder du alle dine revede grøntsager på panden og vender det hele godt rundt.
  • Tilsæt mosede tomater og krydderier og lad simre.
  • Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Smør et ovnfast fad med olie og saml nu din lasagne.
  • Start med et tyndt lag kødsovs i bunden, herefter grillede aubergineplader, kødsovs, aubergineplader og kødsovs igen. Slut af med et godt lag revet ost på toppen.
  • Bag i ovnen i 20-30 minutter eller til osten er gylden. Server med en grøn salat til.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Low Carb lasagneplader

Aubergine er en lidt svær grøntsag for mange men brugt som plader i lasagne, bliver den blød i konsistensen og tager smag af kødsovsen. Mine børn er ikke så vilde med aubergine i andre sammenhænge, men i lasagne elsker de den.

Det tager lidt ekstra tid at lave lasagneplader af auberginerne, så hvis du har vinterferie i denne uge, er det et glimrende tidspunkt at give den et forsøg. Og ellers springer du bare auberginepladerne over.

Du kan også vælge at bruge squash til lasagneplader. Eller du kan gå den lidt mere tidskrævende vej og lave proteinpasta-pladerne fra LCHF-lasagne, en opskrift fra min første bog LCHF – SPIS DIG MÆT & GLAD.

Vil du derimod have lasagne helt uden kød, så prøv den guddommenlige auberginelasagne: Melanzane alla parmigiana. Jeg lover du ikke kommer til at savne kødet i den!

Lasagne med masser af grøntsager

Opskriften her er egentlig lidt en variation over en ret, vi får herhjemme mindst en gang om ugen: Nemlig kødsovs fyldt med grøntsager. Hvis du følger med på SnapChat (janefaerber) ved du hvilken en, jeg taler om her. Det er bare hakket oksekød og en bunke revede grøntsager (hvad som helst) og så godt med krydderier.

Ind imellem tager vi skridtet videre og gratinerer den i ovnen med masser af ost, og denne gang tog vi altså et ekstra skridt og lavede lasagneplader ud af auberginerne.

Lasagnen kan blive lidt “våd” i det, idet grøntsager (især squash) giver en del væske fra sig. Andre gode grøntsager i kødsovsen kunne være revede jordskokker, persillerødder, revet knoldselleri etc. Når jeg bruger squash, hælder jeg bare væsken fra, når jeg har taget det første stykke.

Lasagne med bechamelsauce

Jeg laver ind imellem en ostesovs / Bechamelsauce uden mel til at bruge mellem lagene. Jeg blander her 200 g ricotta, 2 æg og ca. 100 g parmesan (eller anden ost). Det giver et virkelig lækkert lag, som én herhjemme desværre ikke er så vild med, hvorfor jeg udelod det her. Men kan anbefales!!

Tilbehør til lasagne

Jeg serverer ofte en grøn salat til lasagne, det synes jeg smager skønt! Som du kan se på billedet er det ikke noget fancy men ofte blot en pose skyllet blandet salat-mix og evt. lidt agurk og tomat. Derudover har jeg ofte noget preppet og snittet spidskål i køleskabet, som også er rigtig lækkert til.

Ellers kan du også gå ombord i alle mine tilbehørs-opskrifter og finde lige den salat eller andet tilbehør, du lige tænker det skal være. Se hele kategorien her: Tilbehør.

Lasagne med aubergine og masser af skjulte grøntsager --> Madbanditten.dk

Er du klar til (Low Carb) jul?

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Juleopskrifter

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

29 kommentarer til “Low carb lasagne”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane
    Kan du ikke godt skrive gram og ikke en squash det er det samme ved aubergine og hvor meget er to gulerødder?
    På for hånd tak

    Svar
    • Vi har simpelthen diskuteret i SÅ lang tid, hvordan det giver bedst mening at opgive ingredienser men er landet på, at det er mest anvendeligt med lidt løsere angivelser som fx 1 squash osv. Både fordi ikke alle har køkkenvægten fremme, når de laver mad og fordi de slet ikke har den med, når de handler. Og når brugerne af siden her laver egne madplaner med indkøbslister, så er det svært at stå nede i Netto og skulle købe 220 g squash og ikke ane, hvad det svarer til.

      Hvis du gerne vil veje i denne opskrift kan du gå med disse mål:
      1 squash: 220-250 g
      1 gulerod = 70 g (dvs. 140 g for 2)
      1 aubergine = ca. 200 g (så 400 g for 2)

      Når vi bliver færdige med råvareindekset, kan du også få hjælp til mængder/gram/mål der.

      Håber det kan hjælpe.

      Svar
  2. Øv bæv – det fik jeg sagt for tidligt.. rash netop startet i det små. Jeg prøver at bytte mit frokost knækbrød ud med en skive rugbrød. Og se om det stopper ved det. Giver lyd hvis jeg finder en løsning
    De bedste hilsner Tina

    Svar
  3. Hej Jane,
    Jeg lavede en lasagne i går, hvor jeg lavede ostesovsen ud fra neutral flødesovs med vand indtil jeg synes tykkelsen var fin. Så puttede jeg en ordentlig håndfuld cheddar i sammen med muskat, salt og peber. Det fungerede super godt.

    Min mand er gået på KETO sammen med mig og det fungerer så godt for ham. Mindre godt for mig grundet keto rash, så jeg holder mig lidt tilbage på den front. Ved du om det er noget jeg har for evigt-agtigt. Altså hvis jeg går på KETO igen så vil det komme igen eller behøver det ikke nødvendigvis at komme igen?

    De bedste hilsner Tina

    Svar
    • Ej hvor lækkert!

      Og godt spørgsmål med Keto rash. Det ved jeg faktisk ikke men jeg har spekuleret over det samme. Giv evt. lyd, hvis du tester det. Og interessant også at se om en langsom nedtrapning af kulhydraterne vil gøre en forskel.

      Svar
      • Hej Jane,
        Efter mit keto rash har det været en lidt vanskelig periode at finde ud af hvor mange kulhydrater, jeg har måtte spise for ikke at få det samtidig med vi fortsat spiser KETO hjemme.
        Det var ligesom at blande to madstile, og det fungerede ikke, da jeg fik alt for meget indenbords og bare tog på (Og især nu med corona.)
        I stedet har jeg forsøgt mig med latte-KETO.
        Jeg spiser KETO/LCHF og drikker latte med skummetmælk. På den måde får jeg en del kulhydrater, men hvor maden består af grønsager, protein og fedt. Indtil videre lader det til, at jeg kan balancere kulhydraterne uden at få rash og uden at spise efter to madstile. Det har jeg gjort i en uge – 10 dages tid. Så jeg krydser fingre for at det bliver væk denne gang :-)
        De bedste hilsner Tina – og tak for en fantastisk blog og gode bøger

        Svar
        • Ej hvor fantastisk, Tina! Og genial måde at få de kulhydrater på. Det tip vil jeg huske at videregive til andre, der måtte skrive om samme problem. Fedt at du lige meldte tilbage. Tak <3

          Svar
    • Det ved jeg ikke. Jeg tilbyder desværre ikke at regne den slags ud men kan anbefale et program som madlog.dk som nemt kan gøre det for dig.

      Svar
    • Jeg spiser den bare. Varmer den i kasserolle eller ovn og spiser den. Nogle gange med lidt grønt i bunden. Jeg er et enkelt menneske på den måde og spiser næsten altid aftensmadsrester til morgenmad :)

      Svar
  4. Hold nu fast en lækker lasagne. Jeg kommer aldrig til at savne lasagneplader igen. Lavede den med en courgette og denne sovs https://www.madbanditten.dk/bechamelsauce/ sovsen var bare en halv liter fløde og en halv dl. Vand med muskat og brugte de 100 gram revet ost til sovsen og 50 gram ost til topping. Det gav 2 lag aubergine og 3 lag kødsovs med bechamelsauce over. Det smager sødt og lækkert og er uden sammenligning den bedste lasagne jeg har lavet eller smagt. Den tomatsovs på flaske er uforlignelig god og fås i hvert fald i kvickly.

    Svar
  5. Den lækreste lasagne jeg længe har smagt. Den ekstra ostesovs smager skønt. Glæder mig til rester i madpakken i morgen.

    Svar
  6. Hej Jane

    Kan denne lasagne fryses? :D For det kunne rede min eksamensperiode med nem aftensmad :D

    knus Jane

    Svar
  7. Hej Jane,

    Må jeg lige lidt høre om ostesovsen du kort nævner ;)
    Varmer du ricotta, æg og parmesan til en flydende masse..??

    Glæder mig til at prøve opskriften, jeg vil prøve med lidt kanel i også ;)

    God dag – Vibeke

    Svar
  8. Grøntsager “skjult” i kødsovs er altså genialt! Jeg har eksperimenteret meget med ekstra grøntsager i lasagnen, og aubergine er perfekt, for hakket i små tern bliver de næsten usynlige og tager smag af oksekødet.

    Hvis man prøver at spise mindre kød eller bare flere grøntsager, så kan jeg også tipse om at erstatte en del af kødet med svampe, der er kørt i foodprocessor til de har ca. samme størrelse som hakket oksekød. Giver samme tekstur og konsistens som oksekødet.

    Siden jeg har ca. 20% oksekød og resten grøntsager i min kødsovs nu, så plejer jeg også at tilsætte noget oksefond. Så bliver min kræsne, ikke-grøntsagsspisende kæreste ikke bliver overvældet af grøntsagssmagen :)

    Svar
    • Oh yes, de tricks bruger vi også lystigt, og helt enig i at svampe gør sig vildt godt som “fars”. Mine unger er heldigvis gode til at spise grøntsager, så de spiser dem også helt uden de er gemt :)

      Svar
  9. Superlækkert. Vi har også gode erfaringer med at droppe pastaen og bruge et par store håndfulde frisk (skyllet og slynget) spinat mellem hvert lag ;)

    Svar