Low Carb julesmåkager


Low Carb julesmåkager er lidt en speciel disciplin, for småkager består jo i traditionel forstand af mel og sukker, og ingen af delene spiser vi på Low Carb. Det er svært at bytte størstedelen af ingredienserne, uden at det påvirker resultatet. Jeg synes dog, vi er landet et helt anstændigt sted.

Så vil du gerne spise småkager til jul men også gerne spise Low Carb, så se med her.

Julesmåkager uden mel og sukker

Her får du derfor et overblik over alle de julesmåkager som jeg har low carbificeret. Klassiske julesmåkager bliver de nok aldrig, da det er svært at opnå ægte sprødhed uden mel og sukker i ingredienslisten. De fleste Low Carb julesmåkager er lavet på basis af mandelmel, kokosfibermel og Sukrin i stedet.

Men sandheden er, at jeg faktisk ikke er den store småkagefan. Ud af disse opskrifter er pebernødderne klart min favorit. Både brunkager, vaniljekranse og julesmåkagerne til småkagefigurer, er også rigtig gode, men pebernødderne er bare bedst efter min mening. Hvilken er din favorit?

Valg af sødning til julesmåkager

Jeg bruger som oftest SukrinGold og SukrinMelis til julesmåkager. Selvom der er mange ingredienser i udover sødemiddel, er det stadig svært at undgå, at de derved får en lille bismag af Sukrin, som jeg ikke bryder mig så meget om.

At bruge Sukrin er derfor ikke mit førstevalg, hvis jeg udelukkende skal dømme på smag. Nogle gange gør jeg derfor det, at jeg erstatter noget af sødningen med rigtig sukker eller flormelis… Ja, helt ægte sukker og flormelis. Det har jeg det egentlig OK med, men det er selvfølgelig et kompromis.

Du kan naturligvis også vælge at bage dem udelukkende med sukker og flormelis, så er det blot glutenfri men ikke længere sukkerfri og Low Carb. Glasur til julesmåkager laver jeg altid med helt almindeligt flormelis, men det er igen, det er en smagssag og en prioritering ift. hvad der er vigtigt for dig (kulhydrater vs. smag).

Bliv Sommerklar med Madbanditten

Hop med på den populære Sommerklar-protokol og brug de effektive retningslinjer til at komme af med vinterkiloene.

Se hvad Sommerklar kan gøre for dig her >>

 

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Low Carb julesmåkager”

Skriv en kommentar