Low Carb græskarbrød


Selvom dette græskarbrød smager lidt som kage, er brødet her naturligvis både sukkerfrit, glutenfrit og Low Carb.

Efteråret byder som sædvanligt på opskrifter med græskar. Denne gang har jeg udnyttet det søde hokkaido og bagt et lækkert græskarbrød med græskarkerner på toppen. Det er en ide jeg har snuppet fra USA og er vist en kopi af et Starbucks Pumpkin Bread, som jeg dog ikke tror, man kan få her i DK? Måske du ved det?

Græskarbrød - sødligt brød med krydret smag

Low Carb græskarbrød

4 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
14 skiver
|
1 time

Ingredienser

Sådan gør du

Græskarpuré

  • Del græskarret i to og fjern kernerne i midten med en ske. Skær det derefter i store tern. Behold skrællen på.
  • Kom græskartern i en lille gryde med lidt vand og kog det mørt. Det tager ca. 10 minutter.
  • Hæld vandet fra og blend græskar til en tyk puré med en stavblender sammen med smør.

Græskarbrød

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Vend de tørre ingredienser sammen; mandelmel, kokosfibermel, Sukrin Gold, bagepulver, salt og krydderier.
  • I en anden skål, pisker du de våde ingredienser sammen; græskarpureen med smør og æg.
  • Vend det tørre og våde ingredienser sammen.
  • Kom dejen i en brødform ca. 1 l. beklædt med bagepapir.
  • Glat dejen ud med en spatel og kom græskarkerner ovenpå.
  • Bag græskarbrødet i 40-45 minutter.
  • Lad det køle helt af, før du skærer det ud i skiver.

Noter

Græskarbrødet kan holde sig i køleskabet i et par uger. Du kan evt. også dele den i skiver og fryse dem ned enkeltvis, så er de nemme at tage op. 

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Low Carb kage eller brød?

Dette græskarbrød er sådan en mellemting mellem kage og brød. Det er sødt og smager krydret af kanel, kardemomme og nellike. Måske lidt julet ligefrem?

Jeg kunne sagtens finde på at spise dette hokkaidobrød som et sødt indslag til kaffen i stedet for et stykke mørkt chokolade eller servere det til kaffegæster i weekenden.

Ønsker du et sødere græskarbrød eller gøre det mere kage-egnet, kan du komme lidt mere Sukrin Gold / sødning i og evt. også lave en glasur ud af SukrinMelis og vand og æggehvide til at toppe den med. Sidstnævnte bliver dog lidt for sødemiddels-agtig til min smag, men måske er du mindre sart end mig😅

Low Carb brød og vægttab

En af de ting, jeg bliver ved med at slå på tromme for, er, at alt det her bagværk ikke er din bedste ven, hvis målet er vægttab.

Ligesom i LCHF-dagene får jeg nu spørgsmål fra frustrerede folk, der siger, de ikke går ned i vægt med Keto. Når jeg spørger dem, hvad de spiser, spiser de yoghurt med bær og nødder, chiaknækbrød med ost, stenalderbrød med pålæg osv. osv. Brød, brød, brød.

De har ændret ingredienser men ikke vaner. Og det kan sagtens være sundere, men det gør ofte vægttab utroligt langsommeligt.

Så vil du gerne spise Low Carb brød og gå ned i vægt, så vil jeg sige: Lad være med at gøre det til hverdagskost. Hold det til de sjældne lejligheder.

Græskarbrød og flere kager med græskar

Udover dette lækre græskarbrød, har jeg faktisk en gammel opskrift liggende på sødt butternut-brød med julekrydderier, som minder lidt om dette, men hvor græskar i stedet er revet og kommet rå i dejen. Det giver både en anden konsistens og lidt mindre sødning til brødet.

Derudover har jeg også opskrifter på både græskarmuffins, svampet græskarkage med flødeostglasur, græskartærte – Pumpkin Pie og Halloween-brownie med græskar-cheesecake swirl.

Low Carb Græskarbrød blogbillede

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

5 kommentarer til “Low Carb græskarbrød”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?