At spise Low Carb kan forkorte dit liv med fire år (nej!)

Det her skal ikke så meget handle om det nye observationsstudie, der er blevet gengivet i et væld af (udenlandske) medier, som det skal handle om, hvor vildledt man bliver, når man læser overskrifter og tager dem for gode varer.

Og let’s face it. Det er sådan, de fleste læser nyheder og også derfor du ser så mange meningsløse diskussioner på Facebook.

Størstedelen har ganske enkelt ikke foranlediget sig til at læse artiklen, der diskuteres. Og det gælder indenfor alle emner (politik og sundhed virker dog til at have særligt mange tilhængere blandt overskriftlæsere).

Når det kommer til sundhed, bliver det endnu sværere, for ernæringsstudier er svære at udføre, så der kommer en sikker konklusion. Det har jeg skrevet om HER og det vil jeg ikke gentage i dette indlæg.

Men jeg vil gerne prøve at forklare, hvordan man er kommet frem til, at Low Carb kan forkorte dit liv med fire år, og så kan du jo træffe din egen konklusion.

Hvor tit spiste du æg fra 2015-2017?

Studiet, som var betalt af National Institutes of Health (NIH), en organisation under det amerikanske sundhedsdepartement, fulgte lidt over 15.000 mennesker i alderen 45-64 og bad dem med års mellemrum udfylde et spørgeskema, hvor de skulle vurdere hvor tit og i hvilken mængde, de havde spist visse madvarer. Første gang mellem 1987-89, og siden med opfølgning seks gange op til 2017.

Ordet spørgeskema skal være den første røde advarselslampe her.

Hvor mange æg spiste du mellem 1. januar 2015 og 31. januar 2017, kære læser?

Og hvor mange normale portioner kartofler spiste du i samme periode?

Og hvor mange stykker kage? Altså ‘normale stykker kage’ af den størrelse, vi regner et stykke kage ud fra i vores undersøgelse?

Ved du det ikke?

Tillykke, du er helt normal. Det ved ingen almindelige mennesker.

Svaret bliver derfor et gæt eller et estimat (for slet ikke at nævne, hvor heftigt folk underrapporterer i spørgeskemaundersøgelser).

Men det er ikke nok.

Data og statistisk validitet

Herefter tog de i studiet her data om kulhydratindtag fra det første besøg (1987-89) og det tredje besøg (1993-95) og estimerede sig til resten baseret på disse to. Det angivne kulhydratindtag fra 1987-89 og 1993-95 er altså udslagsgivent for konklusionen her.

Men hvad med opfølgning nr. 2, 4, 5 og 6? Hvorfor skulle de ikke med?

Det svarer til at sige: Vi aner ikke, hvad I har spist de sidste 19 år, men vi antager, at det var det samme, som I sagde, I spiste for 25 år siden.

*rysten på hovedet*

Men som om det ikke er skørt nok, så fratrak man samtidig data fra personer, der havde udviklet hjertekarsygdom, diabetes eller havde fået hjerteanfald.

Lad mig sige det på en anden måde:

De personer, der spiste mange kulhydrater, og som udviklede hjertekarsygdom, diabetes eller fik et hjerteanfald, blev sorteret fra, da konklusionen skulle laves.

Man ville altså undersøge kulhydraters påvirkning på dødelighed og livslængde men frasorterede de, som var blevet syge af det i mellemtiden.

Altså vi kan jo selvfølgelig ikke konkludere, at de var blevet syge af selve kulhydraterne, men blot at de spiste dem og blev syge.

Konklusionen blev derfor, at den mængde kulhydrater, som er anbefalet af myndigheder verden over (dvs. 50-55%) viste sig at være den mest optimale og en smule livsforlængende ift. at spise få kulhydrater og herremange kulhydrater.

Hvor belejligt.

Low Carb… not really!

I øvrigt blev Low Carb i studiet her angivet som op til 37% af kalorierne, hvilket jo da bestemt er mindre end 50-55% men bestemt også mere end de 5-10%, man ofte spiser på Low Carb.

Low Carb kunne altså her være, at du gik på McDonalds men bestilte en cola light til din menu i stedet for en sukkersødet cola til din burgermenu.

Det har jo selvsagt ikke noget med at spise Low Carb at gøre, og Low Carb er jo også kendt for at forbedre stort set alle helbredsmarkører (blodsukker, blodtryk, kolesterol, vægt) – ikke forværre dem. Se evt. listen over studier her.

Men det er nødt til at være præmissen i denne type studier.

Studiet angiver dog også til sidst at de, som spiste færrest kulhydrater havde højere BMI, motionerede mindre, røg mere og oftere havde diabetes – men hey, det var selvfølgelig det lavere indtag af kulhydrater, der skar fire år af deres liv. Ikke inaktiviteten, overvægten, rygningen etc.

Og jo mere kød, de spiste, jo sortere så det desuden også ud.

Observationsstudier kan ikke konkludere årsagssammenhænge

Studiet afsluttes med en diskussion om svagheden af data og om at man ikke kan drage konklusioner ud fra denne type undersøgelse. Alle, som beskæftiger sig med denne slags ved, at du kan ikke kan udlede årsagssammenhæng af et observationsstudie.

Det er bare svært at undersøge ting som dødelighed i et randomiseret kontrolleret forsøg, og derfor er observationsstudier ofte det eneste, vi har. Det gør dog ikke konklusionen mere valid.

I stedet kan konklusionen fra denne type studier danne grundlag for hypoteser, der bør undersøges nærmere.

Vil du gerne lære mere om at læse og tolke ernæringsstudier, kan du få lidt gode fif HER.

Ansvaret er dit

Og et lille PS. Hvis der er en ting, vi er ret sikre på, så er det, at rigtig mad holder dig sund og rask længst.

Det er ikke afgørende, om du spiser kulhydrater eller ej. Det er et spørgsmål om kvaliteten på din mad og på de kulhydrater, du spiser.

At spise bønner og linser og gulerødder bliver aldrig det samme som at drikke sodavand eller spise friturestegt mad vædet i billige planteolier.

Min pointe er, at du selv har et kæmpe ansvar, hvis du ikke vil blive vildledt af dårlige studier og unuanceret sundhedsformidling. Og det kræver altså, at du læser mere end en overskrift. Og det er i virkeligheden uendeligt trist, at det skal være sådan.