Low Carbonara


Low Carb Carbonara eller Low Carbonara eller her faktisk KÅL-carbonara. Kært barn har mange navne, ikke?

Uanset navn er dette en Low Carb version af den klassiske italienske spagetti carbonara. En grøn version men stadig i skøn forening af fløde, æg, bacon og kål-spagetti.

Low Carb carbonara - Lowcarbonara

Low Carbonara

4,67 fra 6 stemmer
Føj til favoritter Udskriv Pin
2
|
30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Snit spidskålen helt fint. Riv parmesanen fint.
  • Skær pancetta/bacon i små tern og steg dem næsten sprøde på en pande.
  • Tilsæt spidskålen til panden og lad det falde en anelse sammen. Sluk for blusset.
  • Rør æggeblommerne sammen med fløde og parmesan og tilsæt det til panden, imens du rører godt og saucen tykner en anelse.
  • Smag til med masser af friskkværnet peber og en smule salt.
  • Server med det samme, evt.med et drys persille.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Low Carb Carbonara med fløde

Helt traditionelt er der faktisk ikke fløde i retten. Faktisk er det et mindre faux-pas at putte i på linje med ananas på pizza og andre ting, der virkelig afslører, at man ikke har gode madkundskaber. Tsk tsk… hvad?

Der er dog en mening med galskaben, for det giver nemlig i dette tilfælde den lækre cremede sauce, som ellers opnåes ved at bruge kogevandet fra spagettien. Så jeg synes faktisk, vi er undskyldt her.

Opskriften på Low Carbonara eller faktisk Kål-carbonara er fra Kålhydrater og er et fint eksempel på, hvordan den bog gør det til at en stor fornøjelse at få mere kål ind i sin kost. Har du bogen? Ellers finder du den her: KÅLHYDRATER – Gør kål på overvægt, insulinresistens og sukkertrang

Carbonara med grøntsager i stedet for pasta

I denne opskrift på carbonara gør vi nemlig retten Low Carb ved at erstatte spaghetti med spidskål. Ikke bare giver det færre kulhydrater, men det øger også næringsindholdet i retten, gør den mere blodsukkervenlig og så smager det simpelthen bare lækkert.

Prøv carbonara med kål og find flere lækre forslag til flere KÅLhydrater i dit liv i bogen.

I bogen får du samtidig Anette Sams bud på, hvorfor mere kål er kongen af grøntsager og hvorfor kål er netop den type kulhydrat, du gerne vil spise mere af, ikke mindre.

Low Carb carbonara - Lowcarbonara - Kål carbonara
Kål-carbonara fra Kålhydrater – Foto: Sabrina Hørup

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

14 kommentarer til “Low Carbonara”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Jeg havde ingen fløde, men improviserede alligevel en slags (low) carbonara sammen…
    Ristede bacontern på tør pande, tilsatte 1/2 lille rødløg fintsnittet, tilsatte lidt skinke.
    Tilsatte 2 hele æg, rørte godt sammen. Tilsatte et par spsk Philadelphia flødeost og lod den smelte. Da det blev for tykt, hældte jeg lidt kogende vand på og rørte godt. Så en håndfuld revet parmesan, peber, tørret oregano og lidt frisk basilikum på toppen!
    Jeg spiste rå fintsnittet spidskål derunder, familien fik pasta – og selv datteren, der altid bestiller pasta carbonara når vi er ude, var vild med det! Jeg nåede ikke at få taget et billede før det var spist :-)

    Svar
  2. 5 stars
    Mååååååms 😋
    Smagte virkelig godt. Bestemt ikke sidste gang jeg laver det.
    Servere en tomatsalat til 🙃

    Svar
  3. Hold nu….op, hvor smager det godt! Okay, dryssede lidt ekstra parmesan og brugte 2 æggeblommer til 1 portion, men det var bare godt!

    Svar
  4. Jeg havde ikke opdaget at du havde lavet den. Jeg lavede den selv i går blot med forkogt hvidkål.. og lige et enkelt rødløg.. mums

    Svar
  5. 4 stars
    Er delt på midten over opskriften, for det her er sådan en ret der smager rigtig godt – men ingen af ingredienserne kan købes i nærheden af det du skal bruge.

    400 g spidskål (Er ikke 100% fan af smagen af lunet spidskål, så kan anbefale man prøver andre kål. Tip er at veje kålen på vægten i butikken, hvis du er i tvivl om vægten.)
    80 g parmesan (fandt 120g)
    80 g pancetta eller bacon i tern (Du kan købe en 2x 100g pakke hos rema, men ellers har du en pakke med +150g bacon)
    2 æggeblommer (igen, her køber man gerne 10 æg for prisen af 6 æg)
    0,5 dl fløde (0.05 L fløde. Her er vi ude i at tage det fra retten aftenen før eller efter.)
    salt og friskkværnet peber

    Smager dog skønt.

    Svar
  6. 5 stars
    Har lige lavet Low Carbonara. Jeg syntes umiddelbart, at portionerne lød små, men hold da op, det mættede godt. Det smagte fantastisk.

    Svar
  7. Jeg har tidligere lavet noget lign. Bare ved at blande æg, ost og stegt bacon i dampet kål.
    Jeg vil dog protestere mod at carbonara betyder æg og bacon, æg hedder uovo på italiensk, jeg ved google påstår at oversættelsen er æg og bacon, men det gør det ikke korrekt.

    Svar
  8. Intet mindre end en genial opskrift! Lavede mad til mig selv i dag og selvom jeg ikke fik snittet kålen fint nok tilgiver spidskål, når det får lov at falde sammen og tilsættes æg, ost og fløde. Det bliver ikke sidste gang jeg laver denne ret. Smager bare godt!

    Svar