Low carb bedre for både vægt og helbred


Så er der spændende low carb nyheder fra udlandet!

Gruppen, som spiste en kost fattig på kulhydrater (max 40 g kulhydrater dagligt) og med mere fedt (umættet + mættet fedt) tabte mere fedtvægt og forbedrede deres blodværdier (kolesterolfordeling) mere end gruppen, som fulgte den anbefalede fedtfattige, kulhydratrige kost. 

Det er konklusionen på et nyt amerikansk studie, som i et år har fulgt 148 kvinder og mænd fordelt på en “low carb gruppe” og en “low fat gruppe”. Ingen af grupperne blev bedt om at udøve portionskontrol og ingen af grupperne ændrede deres aktivitetsniveau.

Studiet var financieret af the National Institutes for Health.

Resultater af Low Carb kost

Udover at low-carb gruppen forbedrede deres kolesterolværdier (højere HDL, færre triglycerider) mest, var en af overraskelserne, at de, som tabte sig på den fedtfattige kost, tabte mere muskelmasse end dem, som tabte sig på den kulhydratfattige kost.

Og ikke nok med det, så man også i low carb-gruppen en formindsket risiko for hjerteanfald i de næste 10 år (?), den såkaldte Framingham Risc Score, hvorimod den fedtfattige gruppe ikke opnåede nogen forbedring.

Læs mere om studiet her

Det siger sig selv, at resultater som disse (endda betalt af amerikanske skattepenge), skaber overskrifter. Du kan læse mere om studiet her nedenfor:

Først et par hos vores svenske low carb / LCHF-foretalere:

Kostdoktorn: Ny stor studie: Lågkolhydratkost återigen bäst för både vikt och hälsovärden!

Ann FernholmNy studie: lågkolhydratkost återigen bäst i test

Og selvfølgelig i amerikanske aviser:

NY TIMES: A Call for a Low-Carb Diet

TIME: For Weight Loss, Low-Carb beats Low Fat

Washington Post: Low carb diets more than low fat one may help protect against heart attack

US News: Low-Carb Beats Low-Fat for Weight Loss, Heart Health: Study

Læs hele studiet her:

Annals of Internal Medicine: Effects of Low-Carbohydrate and Low-Fat Diets: A Randomized Trial

LCHF kostpyramide

Har du brug for hjælp og støtte?

Så kig indenfor i min MadbandittenPLUS-klub. De første 7 dage er helt gratis.

Brug vores lukkede spørgeside til at stille spørgsmål til mig og jeg hjælper dig så godt, jeg kan. Der er med garanti mange, der bakser med de samme ting, du gør. Du er ikke alene🥰

Herudover får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Ja tak – start gratis prøveperiode nu!

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

22 kommentarer til “Low carb bedre for både vægt og helbred”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane
    Jeg var hos diætist i fredags da jeg er til den rigelige side, jeg oplyste da jeg bookede tid at jeg ønskede at spise efter LCHF, fik en lang lang forklaring om hvorfor jeg ikke skal det, og sidder nu med en madplan der er ” almindelig” jeg ved at jeg ikke kommer til at kunne overholde den ? føler mig snydt, ked af det…godt jeg har din bog…hvorfor fanden har de så meget i mig LCHF? Hun sagde direkte at det er usundt, og skadeligt..

    Svar
    • De fleste diætister rådgiver efter de officielle kostråd og har ikke sat sig ind i den nyeste forskning. Det er trist. Og så synes jeg i øvrigt også, at det er frækt ikke at imødekomme det ønske, kunden kommer med. Det gavner næppe deres forretning på sigt.

      Svar
  2. Kære Jane. Jeg er så glad for dine bøger og din blog. Og trives med lchf. Desværre har det betydet at mit kolesterol steg med 50% efter 3 mdr på lchf, og da jeg kommer fra en familie med hjerte-kar sygdomme gør det mig naturligt nok en anelse bekymret. Jeg tænker kroppen måske skal have tid til at regulere sig selv, og takkede nej til medicin. Prøver nu at holde igen med bacon/animalsk fedt. Men har du i al din research stødt på undersøgelser omkring ovenstående om hvornår kroppen finder balancen? Tør jeg blive ved?

    Svar
    • Hej Connie
      Hvor højt var tallet og har du bedt om at få udleveret din kolesterolfordeling (HDL, LDL, triglycerider)? Det totale kolesteroltal fortæller jo ikke så meget. Kvinder med højt kolesteroltal lever jo fx længere. Mættet fedt får HDL til at stige, ligesom det øger partiklerne på LDL, som herefter bliver neutrale, og det er jo en god ting. Hvis du gerne vil skære ned på mættet fedt, så vær opmærksom på ikke at erstatte det med planteolier rige på Omega 6.
      Om du tør blive ved, vil jeg meget nødigt være den, der skal afgøre :)

      Svar
      • Det kunne være interessant at høre nogle tal fra Connie.
        Jeg har lige fået svar fra min sidste prøve. Jeg er dog på 40 mg simvastatin, da jeg har arveligt forhøjet og ikke tør lade være.

        Mine tal siger nu (med medicin):
        HDL: 1,22
        LDL: 3,1
        Samlet: 4,6 (man må tro lægerne er glade i det leje)
        Trigly: 0,54 mmol/L

        Overvejer om jeg skal halvere min dosis og se hvad der sker. Det er ikke lykkedes mig at finde ekspert svar på om jeg skal fortsætte på medicinen uanset livsstil. Har været på LCHF i over et år nu.

        Svar
  3. Jeg synes det her er meget spændende. Jeg har fuægt din blog længe, og har afprøvet mange af dine opskrifter, men har haft lidt svært til at overgive mig til fedt-delen, ikke mindst fordi jeg er uddannet læge, og som sådan “barn af videnskaben’. Men nu begynder der så småt at foreligge evidens for det gavnlige i LCHF og DET er dejligt. :-)

    Svar
    • Jamen hvor er det bare dejligt, at der også findes folk som dig, der godt tør kigge lidt ud af boksen. Flere af din slags, tak! :)

      Svar
    • Faktisk har der været evidens et godt stykke tid, men Sundhedsstyrelsen har ikke gjort noget for at gøre opmærksom på disse undersøgelser. Faktisk virker det på mig, som om de sammen med Fødevarestyrelsen gør hvad de kan, for at ignorere undersøgelser, der går imod deres anbefalinger.

      Skønt at du nu fået øje på evidensen, og ikke lader din holdning diktere af Sundhedsstyrelsen.

      Svar
  4. Hej Jane.
    Jeg elsker opskriften på en smoothie som du har i din første bog. Og jeg spiser den hver morgen, da jeg bliver meget mæt af den og først er sulten igen til frokost.
    Mit spørgsmål er så, om det er “farligt” at jeg spiser bær hver dag? Spiser pasteuriserede æg til, men sker der noget ved at spise råt æg i den (som du har skrevet i opskriften man godt må spise)?

    Hilsen Christina.

    Svar
    • Hej Christina.

      Hvis er du ræd for salmonella, kan du købe økologiske, pastoriserede æggeblommer og æggehvider i Netto. Hvis du bare er forsigtig, og ikke decideret “salmonellaforskrækket”, så kan du gøre det, at du hælder lidt kogene vand over skallerne, inden du slår ægget ud. Salmonella sidder som regel i skallen, hvis der skulle være noget.

      Fortsat god fornøjelse med din “morgensmoothie”.

      Svar
  5. Efter den lidt højtråbende debat der var på din facebookside for nylig, er jeg især begejstret for hårde fakta der viser at man ikke taber muskelmasse på lchf. Så er den lissom sat på plads :-)

    Svar
    • Den syntes jeg også var temmelig afgørende! I det hele taget er det jo SÅ kritisk, at den officielt anbefalede kost taber på helbredsmarkørerne også. Det er jo netop pga. hele kolesterolhypotesen, at vi rådes til at spise mindre fedt etc.

      Svar
    • Ja, nu må vi se, om historien når danske medier. Det er jo stadig kontroversielt nyt, at en anden type kost slår den anbefalede på så mange parametre…

      Svar