Lørdagskylling


Denne lørdagskylling lavet som alt-i-et-fad kræver bare 10 minutters arbejde og egner sig derfor måske mest til hverdage. Men siden det er lørdag, kan du jo smække benene op og drikke et glas vin, imens lørdags aftensmaden gør sig selv klar i ovnen.

Weekend kylling – det lyder da som en udmærket aftale, ikke?

Lørdagskylling - opskrift på alt-i-et-fad med kylling, som du kan lave med bare 10 minutters arbejdstid

Lørdagskylling

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
50 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Parter kyllingen og læg stykkerne i et ovnfast fad. 
  • Skær squash og aubergine i tern, løg og hvidløg i både og fennikel i tynde skiver. 
  • Fordel grøntsagerne og hvidløgene omkring kyllingen. 
  • Drys med krydderier og krydderurter. 
  • Dryp med citronsaft og et godt skvæt olivenolie. 
  • Bag fadet i ovnen i ca. 45 minutter, til kyllingen er gylden og gennemstegt.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Lørdagskylling – min livret!

Lørdagskylling var min livret som barn. Helst serveret med ovnpomfritter fra frost. Yes, fancy pants her!

I stedet for ovnpomfritterne har jeg her fyldt fadet med grøntsager, og det smager simpelthen så lækkert, når de får lov at simre sammen med saften fra kyllingen. 50 minutter og så er der mega lækker lørdags aftensmad!

Prøv også: Alt i et fad med kylling, bønner og grønt

Weekender hver for sig

Vores weekender er simpelthen blevet så fragmentariske, i mangel på bedre ord. Mon der er andre med store børn, der oplever det?

I denne weekend skal Silas fx til kamp (han spiller kamp 1-2 gange hver weekend) og til fødselsdag, jeg skal træne med Rasmus, Søren skal med Silas til kamp + passe sin træning og Vega skal være sammen med bedsteveninden + til noget bagehygge med nogle fra klassen.

Hov, hvad med noget familietid? Den er reduceret til at se Vild med Dans om fredagen og Voice Junior om lørdagen. Men ellers er det godt nok ikke meget, vi ser til hinanden i weekenden, medmindre vi når at skemalægge noget med en udflugt, gæster, besøg eller lign.

Kan I genkende det?

Det er jo en helt ny frihed, som jeg også nyder, men det er også mærkeligt pludselig at leve side om side og samtidig tilbringe så lidt tid sammen med dem, man i de sidste 12 år har levet nærmest i symbiose med.

Lørdagskylling - opskrift på alt-i-et-fad med kylling, som du kan lave med bare 10 minutters arbejdstid
Lørdagskylling - weekend kylling - 50 min så er der lørdags aftensmad

Har du brug for hjælp og støtte?

Så kig indenfor i min MadbandittenPLUS-klub. De første 7 dage er helt gratis.

Brug vores lukkede spørgeside til at stille spørgsmål til mig og jeg hjælper dig så godt, jeg kan. Der er med garanti mange, der bakser med de samme ting, du gør. Du er ikke alene🥰

Herudover får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Ja tak – start gratis prøveperiode nu!

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

6 kommentarer til “Lørdagskylling”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Jeg serverede bare grøntsagerne, der var i fadet og så havde vi olivenolie og en chilimayo på bordet. Ungerne fik lidt kartofler også :)

      Svar
  1. Min datter er kun 5 år, og allerede er weekenden sådan noget logistisk mareridt!
    Bortset fra det, så holder jeg nu på, at vi i så god udstrækning som overhovedet muligt, altid spiser sammen! Også selvom det måske betyder at vi må strække den lidt, så alle kan være med.
    Opskriften minder om en af mine “tøm-køleskabet”-retter.
    Det fungerer nemlig også ganske udmærket med nogle lidt trætte peberfrugter, champignon, et halvt spidskål, porrer og hvad man ellers har sidst på ugen.

    Svar
    • Vi spiser altid morgenmad sammen. Aftensmad er lidt sværere, men det kan være, det er fordi jeg er lidt for ufleksibel. For mig er 19.30-19.45 simpelthen for sent til aftensmad og med 2-3 x fodbold og 1 x dans er der ikke mange aftener tilbage. Til gengæld har vi aftalt med ungerne, at man ikke spiser hos venner eller har venner til spisning om tirsdagen, som pt. er den eneste ugedag, vi kan spise sammen.

      Og ja, det starter tidligt. Logistikken letter lidt med årene, synes jeg, når de begynder at kunne transportere sig selv. Medmindre selvfølgelig de spiller i en fodboldklub så langt væk at det stadig kræver forældretransport… :-/

      Svar
  2. Åh, Jane ?. Ja, sådan går det. Hverdagene er travle og vi krydser nogle gange hinanden i døren. Herhjemme er den store p.t bosat i Oslo, hvor hun studerer. Og den lille er 16 og arbejder i Netto. Forleden spurgte jeg om vi ikke skulle finde på noget sammen i efterårsferien. Men hun vil hellere tage en masse vagter og tjene penge. Hvilket jo er prisværdigt. Men også lidt trist for mig. Så ja, lige pludselig får man masser af tid til egne projekter. Og det er da skønt. Men også lidt vemodigt. Så man nyder de sjældne familieøjeblikke rigtig meget ☺️ Rigtig god weekend til dig og dine.

    Venlig hilsen Helle

    Svar
    • Hvor dejligt at du kan genkende det også, Helle. Det er virkelig en omvæltning. Vores fredag og lørdag aften er indtil videre helliget familien men jeg ved godt, at den har en stakket frist også :)

      Svar