Disse løgringe med bacon er en supersnasket og lækker snack til dig, der spiser LCHF/Keto. En vaskeægte Low Carb version af de populære onion rings i baconsvøb.
Ingredienser
- 100 g løg
- 200 g bacon
- 0,5 dl hjemmelavet barbecuesauce (kan udelades)
Sådan gør du
- Skær løget i skiver af ca. 1 cm tykkelse og pil det midterste af løget ud.
- Dyp løgringene i barbecuesauce og vikl bacon omkring
- Opvarm ovnen til 200 grader varmluft og steg løgringene heri i ca. 25 minutter, til de er gyldne og sprøde. Vend dem evt undervejs.
- Server med det samme for det sprødeste resultat, eller varm dem lidt op igen inden servering, hvis du har lavet dem i forvejen.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Bacon = snask og junk
Faktisk har jeg lavet onion rings engang med en slags mandel-dej om, og de blev egentlig også overraskende vellykkede. Disse er dog sprødere og mere kulhydratfattige. Og så er der bare noget med bacon, der siger snask og junk.
Det kom sig egentlig at en spurgte mig, hvad hun kunne servere for sin mand til Super Bowl her i starten af februar uden at sabotere alt det gode LCHF/keto-arbejde, de har gjort siden årets start. Jeg foreslog jalapeno poppers og løgringe med bacon.
Hvor lækkert lyder det lige?
Disse løgringe med bacon kan selvfølgelig også bruges til lidt ekstra lækkert til middagen i aften, og du behøver altså ikke vente til Super Bowl.
Her står weekenden på arbejde, træning og koncert. Søren og jeg skal til et eller andet specialarrangement med Tina Dickow og Thomas Helmig. Som Aarhus-pige er det jo en vinderkombi uden sidestykke. Vi mangler bare, at Steffen Brandt dukker op også ;-)
God weekend derude!
Tak for hjælpen til en nybegynder i LCHF – Du er altså en blomst ?
Hvad tænker du et par kødboller?
Her er opskriften på kødboller (LCHF)
400 g. Oksekød
1 cup mozzerelle ost
1/3 cup parmesan ost
1/2 cup blendet flæskesvær
(Jeg undlod flæskesvær)
2 æg
1 fint hakket løg
1 fint hakket Fed hvidløg
1 tsk. Tørret persille, basilikum, rosmarin, oregano, timian, chili korn, urtesalt & peber.
Det hele røres sammen og steges som frikadeller ?
Det lyder da super lækkert!
Hej Jane ?
Kæresten skal til julefrokost i aften og jeg trænger til lidt hygge med min veninde.
Kan man godt servere løgringe med blomkålsfritter til, som et måltid ?
Eller har du en bedre idé ?
Jeg tror, jeg ville servere noget med mere kød. Bacon fra løgringene bliver i underkanten, tror jeg. I stedet kan de bruges som forret/snack og så et mere grøntsager-kød-fedt måltid bagefter.
Hvor nyder jeg bare godt af alle dine opskrifter og gode råd – så tak for det ☺️
Jeg vil bare lige høre, hvilken dip er det man ser på billedet til de løgringe ?
Mvh. Katja
Det er en chilimayo. Bare mayo blandet med chilipulver eller harissa :)
Jeg skal snart have gæster og to af dem spiser LCHF. Så jeg vil gerne lave denne opskrift sammen med Jalapeno poppers (dem har vi prøvet før og de er så lækre). Mit spørgsmål er, om man kan forberede det hele f.eks. om formiddagen og opbevare på køl indtil de skal i ovnen? Kh. Birgitte
Ja det tror jeg sagtens men hvis det er nemmere, kan du også stege dem og så genvarme dem i ovnen lige før servering :)
Hej Jane.
Tak for mange gode opskrifter og viden omkring LCHF. Jeg har været igang en uge og selvom hele familien ser meget medlidende på mig hver dag mens jeg spiser …. så har jeg det faktisk godt.
Jeg vil gerne tabe mig og kører den strikse LCHF ….. din bog er i retsorder så jeg prøver mig frem med det det der står her.
Dog volder min mave mig store problemer….forstoppelse og jeg har forsøgt med dine gode råd og virkelig meget vand…. håber det bliver bedre snart, for det er ret ærgelig.
Kan ikke læse mig frem (da jeg ikke har din bog endnu) men dine brød opskrifter hvor ofte må man spise det og hvordan regner jeg kulhydrat indhold ud …. UNDSKYLD JEG SPØR DUMT.
Venlig hilsen Christina
Hej Christina
Hvilken bog er i restordre? det har mit forlag ikke oplyst mig om…
Forstoppelse i starten er helt normalt, og det plejer at normalisere sig efter en tid. Maven skal lige vænne sig til den nye kost, hvilket den skal uanset hvilke store ændringer, vi laver.
De bedste tip er:
1. nok væske og salt
2. mere fedt end protein (kokosolie virker især godt)
3. godt med grønne grøntsager (spinat, broccoli etc.)
4. Nogle oplever at maven gør knuder, når første måltid er æg – gem evt. æg til senere på dagen
På den strikse LCHF vil jeg holde brøderstatningerne på et minimum.
Læs evt. mere om maveproblemer her: https://www.madbanditten.dk/fordojelse-og-maveproblemer/
Hej Christina, du kan evt. supplere med 1-2 magnesiA – der kan hjælpe fordøjelsen i den første tid. Tag dem om morgenen før maden med et stort glas van.
Tak for gode råd. Det med brød havde jeg godt forudset. Men engang imellem er det jo rart med et alternativ.
Magnesia er lige indkøbt og og “mælkesyrebakterie drikken” er også indtaget nogle gange, til familiens store rædsel, da de frygtede at de også skulle hi hi.
Kød spiser jeg ikke meget af og det med fedtet øver jeg mig MEGET i.
Bogen jeg gerne ville købe har jeg været nød til at bestille ved bog og ide for lidt tid siden. I går fik jeg af vide at de forventer den kommer tirsdag.
Tak igen
Venligst Christina
Hold nu op, de lyder jo for vilde! Jeg tænker, at de vil være perfekte som et sjovt indslag til en brunch.
Tak for endnu en lækker opskrift – også selvom jeg slet ikke lever efter LCHF.
Dejligt de kunne bruges! Og LCHF er jo bare helt almindelig mad – det kan spises af alle :)