Skal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?

Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.

Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:

Vis mig mulighederne
Insulinresistens

Insulinresistens

Insulinresistens er en tilstand, du bør interessere dig for, hvis du er overvægtig eller +50 år.

Diabetes – kostråd og livsstil

I årevis har det været velkendt og veldokumenteret i den videnskabelige litteratur, at Low Carb er en effektiv og sikker kost til nedbringelse af vægt og blodsukker for folk med diabetes 2 og insulinresistens (og alle andre men man undersøger jo overvejende effekten hos forskellige sygdomsgrupper).

Verdens største faglige organisation for diabetes, ADA (The American Diabetes Association), indskrev i hhv. oktober 2018 og maj 2019 Low Carb og KETO (Very Low Carbohydrate Diet) i deres anbefalinger til folk med diabetes 2 og insulinresistens.

De danske anbefalinger til diabetikere

Det førte til at både Fagligt Selskab af Kliniske Diætister og Diabetesforeningen udtalte, at de mener, at fremtidige kostråd til diabetikere kommer til at byde på Low Carb kostråd. Politiken bragte i den forbindelse disse to artikler Foreninger: ja til Low Carb kost til diabetikere og Diabetikere føler sig svigtet af myndigheder, diætister og sure læger

Formand for Dansk Endokrinologisk Selskab, Troels Krarup Hansen, der er klinisk professor og centerleder for Steno Diabetes Center Aarhus, udtaler for egen regning, at kostråd om at spare på kulhydraterne burde gælde alle, ikke bare diabetikere.

»Langt de fleste – uanset om man har diabetes eller ej – kan formentlig have gavn af at reducere kulhydratindholdet i kosten. Og jeg mener derfor, at vi skal arbejde med generelle kostråd, som gælder for alle«.

Opgør med traditionel tænkning om diabetes

Hidtil har den dominerende grundtanke ved diabetes været, at det er en kronisk og progressiv sygdom og at patienten ikke kan ændre din tilstand og derfor anbefales at fortsætte sin normale livsstil og medicinere sig for resten.

Dette står i skarp kontrast til, at vi ved, at tiltag som nedbringelse af kropsvægt, motion og træning og kost med færre raffinerede kulhydrater markant kan ændre diabetikerens blodsukker – til det bedre.

Det er endt i en semantisk diskussion, hvor man debatterer, om sygdommen er ‘kureret’ eller ‘sendt i remission’. Fortalere mener, at hvis symptomerne på sygdommen ikke længere er målbare, er sygdommen ikke til stede. Kritikere mener, at det er et succeskriterium for ‘helbredelse’, at symptomerne ikke vender tilbage ved tilbagevenden til kulhydratrig kost.

Jeg synes, det er helt tosset men også at det absolut vigtigste er at oplyse om, at det ER MULIGT for diabetikere at forbedre blodsukker gennem kost og livsstil.

Diabetes 1 og 2

Folk med diabetes 1 føler sig ofte provokerede af at komme i samme kasse som folk med diabetes 2 og med rette. Om end de to sygdomme har blodsukkerproblemer til fælles, hører lighederne også op der. Type 1 diabetikere producerer ikke selv det livsnødvendige insulin og kan aldrig blive medicinfri.

Alle de glade historier om diabetikere, der har spist sig medicinfri, handler derfor om diabetes 2.

Men type 1’erne har så sørme også noget at hente. De kan spise sig til et mindre insulinforbrug og til nemmere håndterbare blodsukkertal men aldrig medicinfri. Det er vigtigt, at vi husker denne skelnen.