I går bagte jeg LCHF pølsebrød. Tæt på nul-gram-kulhydrat-pølsebrød til LCHF-hotdogs. Og de blev virkelig gode! Næsten helt brød-agtige og sådan godt seje i det. Næsten som almindeligt brød (sagde hende, der ikke har spist almindeligt brød i over 6 år).

Pølsebrød til hotdogs
Føj til favoritter Print PinIngredienser
- 4 dl pofiber reklamelink
- 4 spsk loppefrøskaller reklamelink – mere hvis dejen er for våd
- 100 g ost fintrevet, jeg brugte parmesan men en mildere ost ville nok være mere velegnet
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 4 æg
- 2 spsk æblecidereddike
- 3 dl kogende vand
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 175 grader varmluft.
- Bland Pofiber, loppefrøskaller, revet ost, bagepulver og salt godt sammen i en skål.
- Pisk æggene sammen i en anden skål.
- Vend æg og æblecidereddike ind i melblandingen.
- Hæld kogende vand i lidt efter lidt, imens du pisker dejen med elpiskeren. Pisk dejen grundigt.
- Ryd op i køkkenet, imens du lader dejen hvile.
- Form dejen til 8 pøllehorn og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Skyl hænderne i koldt vand, hvis din dej klistrer til hænderne.
- Bag pølsebrødene i ovnen i 30 minutter eller til de er brune og faste. Ja, ja, jeg kan godt høre, hvordan det lyder!
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter


Jeg har ellers flere opskrifter på LCHF-hotdogs her på bloggen. Der er både den populære hotdog i grøntsagsfladbrødene , de grønne hotdogs og endda en vaffelhotdog. Allesammen lækre men alternative måder at spise hotdogs på. Men her er vi altså lidt tættere på den ægte hotdog-oplevelse.
Populære LCHF pølsebrød
Jeg ville mægtig gerne tage æren for opskriften, men det kan jeg ikke. Det er nemlig min bloggerkollega Kim, der er ophavsmand på den. Han flashede nemlig en hotdog sidste sommer, men jeg nåede aldrig at lave den og jeg har glædet mig til det endelig skulle blive hotdogsæson igen. Og det er det heldigvis nu.
Jeg har ændret en lillebitte smule i opskriften til at passe til indholdet af mit køleskab/køkkenskab. Min version får du herunder. For originalopskriften kan du tjekke Kims blog her: Grillkokkerier (og du kan så lige få en bunke grill-inspiration nu du er der!)
Spis din hotdog med alt dit favorittilbehør. Vi fik lidt grønne blade, hjemmelavet remoulade og hjemme-lynsyltede agurker. Vi burde også have haft min hjemmelavede ristede løg men det havde vi desværre ikke. Og så French’s sennep, som jeg elsker! Saftsuseme en ordentlig start på ungernes sommerferie!

Hej Jane
Jeg har spurgt om dette før men jeg har simpelthen ikke kunne se om du har svaret. Så måske er det en god ide at sende dine svar til den afsender mail vi skriver når vi stiller spørgsmål?
Nå men mit spørgsmål er om du ikke kan skrive kalorier og makroer på dine opskrifter? Jeg tracker tæt hvad jeg spiser og det er derfor virkelig nyttig viden for mig.
Tak for en super nyttig og inspirerende blog i øvrigt.
Mvh Claudia
Hej Claudia
Ja, vi har midlertidigt fjernet den funktion med mail, da den fungerede ved at sende mails ud, når der var nye kommentarerer på indlægget og med tanke på hvor utroligt mange kommentarer, der kommer, tror jeg ikke, du ville ønske en mail hver gang. Men vi har det i tankerne på det nye site, som lanceres senere på foråret.
Du kan læse om at lave dine egne energiberegninger her: Energiberegninger
Heroppe i Grønland , er det ikke alle ingredienser man kan købe i butikkerne, f.eks. har jeg ikke kunnet finde Pofiber i butikkerne, så jeg tænker at erstatte med Fiber Husk, hvis jeg kan det?
Vi har kun Fiber Husk, men det er vel også loppefrøskaller, så hvis jeg skal lave LCHF pølsebrødene, hvordan skal jeg så beregne indholdet af Fiber Husk i stedet for? Eller er der alternativer til Pofiber?
P.s. er meget nybegynder. ?
Nej desværre ikke. Når der er brugt en lille smule Pofiber (1-2 spsk) kan du godt bytte med loppefrøskaller men ved større mængder som 1-2 dl går det desværre ikke. Jeg har desværre ikke noget bud på erstatning…
Tak for god inspiration og mange gode opskrifter.
Vi er nybegynder og er ved at ha et godt indblik i at omlæge til LCHF/ keto.vi har haft en god start med fint vægttab.
Pølsebrød blev rigtig gode,de skal bruges til hvidløgs brød,til gæstemad.
De er bare vildt gode – og et ex på lchf-bagværk, der faktisk minder om ‘rigtige’ pølsebrød. Måske det er eddiken, der gør det? Ku’ måske tænke mig en ekstra tsk. bagepulver for at få brødet til at hæve mere, men ellers fjong?
Ja det ville være dejligt med lidt hævning. Desværre hæver melfrit bagværk ikke…
Ok, ja så kan det jo være ligegyldigt med tilsætning af ekstra bagepulver. Men gode, det er de. Vil også prøve opskriften til pølsehorn.
Mums er iøvrigt også de hjemmelavede ristede løg… Stærkt vanedannende faktisk???
Hej vil lige rose for dine blok. Så mange ideer her til mit nystartede projekt; keto for vægttab. Ovenstående opskrift skal snart forsøges og vil også prøve at lave den som små bagels i en silikone form. Tror du den vil lykkedes i sådan en fætter?
Det har jeg slet ingen erfaring med desværre.
Og tak :)
Kan man prøve mandelmel i stedet for pofiber?
Lyder godt? har du prøvet at fryse og genopvarme brødet? De der eightiesbrød smager mærkeligt ved genopvarmning, tænker om det her er anderledes…
Nevermind, så svaret fra andre længere oppe?
Kan man erstatte æblecidereddike med noget andet?
Måske en anden eddike. Det er mit første forsøg med eddike i bagværk så jeg har ikke så meget erfaring med det :)
Hej Jane. Jeg har lige prøver at bage hotdogbrødene. De er rigtig lækre. Selv min søn, der har glutenallergi, synes de er rigtig gode. Tak for inspiration.
Det er jeg rigtig glad for at høre. Tak for tilbagemeldingen <3
Tusind tak for en fantastisk blog og en virkelig lækker opskrift! Jeg har lige brugt opskriften til burgerboller, og de er helt suveræne. Mange tak for inspiration!
Findes der en økologisk udgave af Pofiber eller lignende? Man kan jo godt finde øko kartoffelstivelse fra mange forskellige firmaer, men kan det bruges i stedet?
Nej det gør der vist desværre ikke. Og du må ikke sammenligne Pofiber og kartoffelstivelse. De to har intet at gøre med hinanden.
Jeg har brugt Kims opskrift et års tid og jeg ELSKER dem. Jeg spiser ikke brød men jeg savner en hotdog med hele moletjavsen og SÅ bager jeg dem her – eller henter dem fra sidste gang op fra fryseren ;-)
Eeej hvor ser de gode ud!!!!
Har du forresten nogle gode opskrifter med hørfrø på din blog?
Jeg har fået to store poser med Urtekram hørfrø og jeg aaaaaaner ikke hvad jeg skal stille op med dem :-D
/ Hanne ❤
Hej Jane?
Kender du forskellen på Pofiber og Husk? Altså jeg ved jo godt at det er to vidt forskellige produkter? Jeg tænkte om man kan erstatte de to med hinanden. Jeg kan nemlig ikke tåle husk. Jeg får åndedrætsbesvær, når jeg spiser det
Vh Ann
Min erfaring er, at husk suger meget mere væske end Pofiber gør, men måske er det bare et spørgsmål om mængde.
Min kæreste og jeg skal helt sikkert prøve disse i morgen!
Ved du om det muligt at lave disse og varme/riste dem igen senere? Eller ødelægger det teksturen i brødet at genvarme?
Du kan sagtens genvarme dem. Det gjorde vi i går aftes :)
Har osten en funktion? Udover at ost bare er superlækkert:)
Ja osten giver fylde og fasthed. Når du river osten udgør de næsten halvdelen af den totale masse.
Hey Jane. Uuh jeg glæder mig til at prøve dem! Hvilke pølser bruger du som er lchf?
Jeg køber pølser med så højt kødindhold som muligt, gerne fx +85%. Der findes mange forskellige mærker efterhånden. Til disse brugte jeg nogle pølser fra Cofoco og nogle fra Irma.
Jeg vil rigtig gerne have at det svinekød, jeg spiser, kommer fra enten øko eller frilands, så det sigter jeg også efter, så godt jeg kan.
Hej Jane – det lyder fantastisk!! :) Mht. valget af pølser, så er jeg ofte faldet over at der er tilsat lidt forskellige typer af stivelse i pølserne. Jeg tænker at det ikke er særlig meget, men vil du mene at det har en betydning i forhold til om der er nogle bestemte typer man skal gå uden om, ud over at gå efter +85 % som du skriver?
Vh Jacob
Du har ret, der er næsten altid en form for stivelse i. Jo højere kødindhold, jo mindre plads til ‘fyld’ og så plejer jeg at tjekke kulhydratindholdet. Det giver en god indikation. Forleden fandt jeg øko-pølser fra Ålbæk med 96% kød i Brugsen. Det er det højeste, jeg har set, tror jeg.
Jeg har før prøvet at lave en af dine opskrifter på brød/boller med Husk. Jeg fik ret ondt i maven. Er det pga. det høje indhold af fiber? Pofiber er jo 70% fiber, så jeg tøver med at prøve det.
Hvor ofte kan du spise “fiberboller” uden at få ondt i maven, eller har du slet ingen problemer med det?
Åh du kan tro, jeg kender det! Jeg spiser af samme grund fiberbrød og boller meget, meget sjældent. Min personlige erfaring er at kokosfibermel er værst, herefter kommer fedtreduceret mandelmel (men min mave kan ikke lide mandler overhovedet) og så alle typer husk. Den type fiber, min mave reagerer mindst på er Pofiber, hvorfor jeg bruger det oftere og oftere.
Uanset dog, er det EKSTREMT vigtigt ikke at spise mange fibre på én gang, hvis man ikke er vant til det og altid følge op med virkelig meget væske.
Men hvad angår de forskellige typer er der nok desværre ikke andet at gøre end at prøve sig frem…
Hej Jane, min erfaring med Pofiber er at den er blodsukker neutral hvis den indtages uden at være blevet opvarmet. Hvis den er brugt som ingrediens i bagværk eller lignende så omdannes den til kulhydrat ved opvarmning. Mandelmel giver ikke samme udslag i blodsukkeret for mig. Jeg har også læst om dette på udenlandske sider hvor Pofiber bliver omtalt som “resistant starch”
Der er selvfølgelig forskel på hvor insulinresistente folk er men i mit tilfælde er opvarmet Pofiber et no go.
Forveksler du mon ikke kartoffelmel med Pofiber? kartoffelmel opfører sig nemlig sådan i hhv. kold og varm tilstand. Når du på udenlandske hjemmesider tales om resistant starch, er det kartoffelmel og ikke Pofiber, der eksperimenteres med, og det er der masser af spændende teori om – også for insulinresistente. Jeg har skrevet om det her: https://www.madbanditten.dk/hvad-er-resistent-stivelse/
Som jeg forstår det så er Pofiber det samme som potato starch. Kartoffelmel er det samme som potato flour. Jeg er helt med på at nye undersøgelser viser at resistent-stivelse har en masse fordele også for insulin resistens men det er altså i uopvarmet tilstand.
I vores del af Verden har vi valgt ikke at medregne fibrene når vi oplyser om kulhydrat indholdet. Detter er stadig helt korrekt for Pofiber når det ikke bliver opvarmet. Efter opvarmning vil disse fibre påvirke dit blodsukker som var de alm. kulhydrater.
Du har ret i delen med det uopvarmede ift. resistent stivelse, men Pofiber er ikke det samme som potato starch. Du forveksler også fibre og stivelse, tror jeg. Resistent stivelse er rigtigt nok stivelse, der opfører sig som fibre og egentlig burde klassificeres som sådan om end det nok er svært at gøre præcist. Men fibre er ikke stivelse, de er en kategori for sig og de vil (isoleret set) ikke påvirke blodsukkeret, da de ikke spaltes i tarmen men passerer ufordøjet ned til tyktarmen.
Kan man bruge noget andet end æblecidereddike?
Det er første gang jeg overhovedet bruger æblecidereddike i en opskrift som denne, så jeg har ikke så meget erfaring. Mit gæt er dog, at det kan byttes til en anden eddike.
Haha, jeg elsker selvironien ;) Jeg griner nemlig altid lidt, når veganere skriver ‘det smager ligesom kylling’ eller hardcore LCHF’ere skriver, at det er totalt som almindeligt brød. Der tænker jeg ikke, de er eksperter :D MEN! De ser super gode ud, og ligner også rigtigt brød…
Haha, ja præcis! Jeg er ikke en troværdig afsender her!
Faktisk sagde min datter, som jo spiser rigtigt brød også, at hun syntes, de smagte som “rigtigt brød”. Min søn derimod var ikke overbevist og syntes, de smagte for meget af ost. Det giver jeg ham lidt ret i :)