LCHF og vægttab

Kan jeg tabe mig ved at spise LCHF?

LCHF og vægttab er nok det, jeg har fået flest spørgsmål om i løbet af årene.

Mange søger nemlig i første omgang LCHF pga. ønsket om et vægttab, og mange oplever også at kunne gå ned i vægt, uden de behøver gå rundt og føle sig sultne hele tiden. Andre oplever et stort vægttab i starten, men at vægttabet herefter stagnerer i en periode.

LCHF og vægttab er på mange måder både nemt og svært.

At tabe sig – med LCHF eller enhver anden kost – kræver i mine øjne to ting: en indsats og tålmodighed. Helst i selskab med hinanden. Når du spiser LCHF med vægttab for øje, er du sandsynligvis nødt til at være mere nøjeregnende med din kost, end hvis du bare skal vedligeholde din vægt. Og det betyder, at du først og fremmest bør fokusere på at spise rigtig mad og lidt mindre på de lækre low carb brownies. Damn it!

Se også: Vægttabshistorier – ægte mennesker i ord og billeder

Ofte stillede spørgsmål om LCHF og vægttab

Hvor mange kulhydrater må jeg spise, hvis jeg vil tabe mig?

Det er også uhyre forskelligt. Jeg synes dog, der god fidus i at lære sin egen kulhydrattolerance at kende. Det kan du gøre ved at starte med at tage 3-4 uger på striks LCHF. Det vil sandsynligvis sende din krop i ketose, som er sådan en slags turbotilstand for fedtforbrænding.

Når du har prøvet det, kan du begynde at øge kulhydratindtaget lidt, imens du holder øje med, hvordan det påvirker din vægt, din sukkertrang, din appetitregulering og dit velbefindende generelt.

Striks LCHF svarer til mellem 20-30 g kulhydrat om dagen. Det er det leje, de fleste har brug for at ligge på i starten for at få kroppen til at lave skiftet til fedtforbrænding.

20-30 g kulhydrat lyder af ganske lidt, men du kan faktisk godt få 5-600 gram ovenjordsgrøntsager og stadig køre striks LCHF. Der er ikke plads til meget andet sjov og ballade, så det kræver en benhård prioritering af de grønne sager.

Læs også: Hvad er STRIKS LCHF egentlig?

Men behøver jeg virkelig spise alt det fedt?

Ja, du behøver i hvert fald forene dig med tanken om at spise noget mere fedt. Fedt er din nye energikilde og hvis du spiser for lidt af det, bliver du sulten og så spiser du for meget af noget andet. Oftest kulhydrater. Og det vil gøre det svært for dig at komme i ketose.

Men det er ikke prop-fedt-i-dig-til-du-segner, vi taler om.

Du skal spise få kulhydrater, nok protein til at sikre at du bevarer muskelmasse imens du taber fedt og så skal du spise fedt nok, til at du holder dig mæt men så du stadig er i kalorieunderskud.
Når din krop først har lavet skiftet til fedtforbrænding, vil din krop kunne forbrænde fedt fra din krops egne lagre. Du vil derfor formentlig mærke at det går nemmere med at opnå kalorieunderskuddet og derved vægttabet.

Skal jeg gå på æggefaste?

Det spørgsmål får jeg desværre rigtig ofte i øjeblikket, og det fortæller mig, at der findes fora på nettet, hvor den slags diskuteres og promoveres.

Mine tanker er, at det aldrig er en god idé at gå på æggefaste, fedtfaste eller andre ekstreme typer “tab dig for enhver pris”. Der er ikke noget magisk i æg (eller smør), der løser et vægtproblem permanent.

Æg er desuden en kraftig allergen og for meget påvirkning kan føre til intolerancesymptomer. Intolerancer fører til vægtstigning eller problemer med at gå ned i vægt.

Min oplevelse er desuden, at de fleste, som bevæger sig i disse ekstremer, ender med et usundt spisemønster, ofte med overspisning som tilgift.

Det bekymrer mig rigtig meget, at vi skal derud, hvor vi tror, at der skal ekstreme midler som æggefaste til, for at vi kan få held med at gå ned i vægt. Det får mig desuden til at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt jeg har udfyldt min kommunikationsopgave tilstrækkeligt. Der er langt fra rigtig mad til æggefaste i min optik.

Hvor mange kalorier må jeg spise?

Igen, det er jo fuldstædigt umuligt at sige noget generelt om. En stillesiddende pige på 60 kilo og en hårdttrænende mand på 90 kilo skal ikke spise det samme antal kalorier. Men selvom der i LCHF mest er fokus på kulhydraterne, betyder kalorieindtaget stadig noget for dit vægttab. At din kost indeholder få kulhydrater, er ikke det samme, som at du kan spise ubegrænset af kalorier uden at tage på.

Styrken ved LCHF er netop, at du kan spise sig mæt på færre kalorier. Og derved vil du gå ned i vægt uden at være sulten. Og mæthed er et rigtig godt udgangspunkt for vægttab. Ingen kan holde til at være sulten i særlig lang tid af gangen.

Læs også: Ketose og appetitregulering.
Læs også: Omvendt kalorietælling og vægttab

Hvorfor står vægten stille?

Når man skifter fra en kulhydratrig kost til en kulhydratreduceret kost, tømmes kroppens glykogenlagre i de første uger, og det betyder bl.a.  at kroppen giver slip på en del væske.

Det ser jo rigtig godt ud på vægten og såmænd også på taljemålet, men bliv ikke forskrækket, hvis vægttabet ikke fortsætter med samme hastighed i de følgende uger. For det gør det ikke. Og ligesom med alt muligt andet, kan det kræve en del tilpasning af kosten at tabe sig. For idéer til hvilke håndtag, der kan skrues på, kan du læse videre her:

Læs også: Når vægten står stille eller går op….

LCHF og vægttab. Sådan taber du dig med LCHF --> Madbanditten.dk

Tåmodighed, min ven…

Drop tanken om den sidste nye crash diæt eller et hurtigt Quick Fix til vægttab. Bare drop det lige her og nu. Lav en langsigtet plan for din sundhed og dit vægttab og hold dig til den.

Og det er her, hvor tålmodigheden kommer ind i billedet. Hvis du skifter kurs hver eller hveranden dag, når du ikke at opleve, hvor det er, der er noget, der faktisk virker. Din krop skal jo have tid til at omstille sig til de ting, du udsætter den for. Så tag din tid.

Tænk på, at dette sandsynligvis er sidste gang i dit liv, du skal tabe dig. Og med de briller på, betyder det jo mindre, om der er stilstand på vægten en uge eller to. Overvej i øvrigt at kassere vægten og tag i stedet målebåndet i brug. Især hvis du træner som en del af dit vægttab.

Lad ikke LCHF blive den næste slankekur, der heller ikke virkede…

Der kan være mange årsager til, at vægten står stille. Hvis vi fuldstændig havde kortlagt problematikken om overvægt, ville der jo ingen overvægtige være. Men faktum er, at der er en hel masse faktorer, som spiller ind, og kosten er kun en del af det.

Hvis du har været på slankekur så længe tilbage du kan huske, trænger din krop måske til en pause. Overvej at tage en periode, hvor du spiser (LCHF) men uden at være konstant fokuseret på vægt og mål. Benyt tiden til at lære lidt om dig selv og din krop, og lær fx hvordan sult føles, og hvordan mæthed – og overmæthed – føles. På den lange bane er det en investering, som vil gøre, at du også lykkes med at vedligeholde din nye vægt, når de kilo en dag har forladt dig.


LCHF og vægttab - Striks LCHF - en praktisk guide - fuld version - online guide til at få succes med LCHF og vægttab

Mere læsestof om striks LCHF

For mere læsestof om striks LCHF, ketose og vægtnedgang anbefaler jeg mit online produkt #striksLCHF – en pratisk guide.

Guiden indeholder teori om LCHF, ketose og vægtnedgang, ernæringsberegnede opskrifter og en 2 ugers komplet kostplan til at komme godt fra start.

Læs mere her:
#striksLCHF – en praktisk guide

KETO BOG: KETO - Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt af Jane Faerber

Bog med alt du skal vide om vægtnedgang og KETO

Du kan købe min bog KETO -Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt

Med den får du alt du skal vide og bruge for at få succes med dit vægttab.

Alt du skal vide om ketose, hvorfor det er relevant, hvordan man måler for det, og så får du 80 ernæringsberegnede (med angivelse af kalorier, kulhydrater, protein og fedt) opskrifter baseret på grøntsager, kød og fedt og kostplan til at komme i gang.


Bedste bøger til vægttab

Tag et kig på mine to Keto-bøger (striks LCHF), som er de mest effektive til vægttab:

Keto bøger på dansk af Jane Faerber fra Madbanditten.dk

280 kommentarer til “LCHF og vægttab”

Skriv en kommentar

  1. Min mand og jeg overvejer at prøve din bog. Han har dog et spørgsmål. Hvad hvis man er inviteret i byen….ødelægger man så alt ved at hygge sig hos gode venner og skal man så starte forfra dagen efter?

    Svar
    • Hej Kirse

      Jeg oplever generelt at Keto virker bedst for dem, som faktisk følger det. Er man ikke parat til de fravalg som Keto medfører, tror jeg, man får bedre succes med at almindeligt Low Carb fokus, som for mange også kan være superfint og som ikke kræver helt det samme nøjeregnende fokus.

      Læs også her: Keto og Cheat days

      Svar
  2. Hej Jane.
    Jeg har nu været inde og kigge her et par gange og har et par spørgsmål, inden jeg tilmelder mig dit kick-start kursus.
    Jeg vil gerne tabe mig 15 kg., er alenemor og har en travl hverdag, så madlavning skal være overskueligt og gerne så planlagt at det er lige til at gå til.
    Så mit spørgsmål er om man får en detaljeret madplan – alle måltider, eller skal jeg selv ind og “sætte det hele sammen”; uge for uge?
    Og er det tilrettelagt sådan at “dette her må du, dette her må du ikke”.
    Jeg er ikke i tvivl om, at jeg sagtens kan/vil følge “livsstilen”, jeg har blot brug for en detaljeret plan med det og det skal du spise i dag og det og det må/må du ikke spise, så jeg ikke skal bruge en masse tid på, at søge svar og opskrifter.
    Håber du kan hjælpe.
    Vh Ditte

    Svar
    • Hej Ditte
      I Kickstart har jeg lavet en komplet kostplan til den første uge og en masse ressourcer som madlister, en nem måltidsplanlægger + hjælp til hvordan du nemt sammensætter din egen ugeplan osv.

      MEN… Kickstart er IKKE et følg-denne-kostplan-kursus og det er ret vigtigt for mig at sige. Det er et kursus, hvor jeg lærer dig at spise Keto med udgangspunkt i dit liv (og indholdet i dit køleskab) og hvor jeg lærer dig at give slip på eksterne regler mod i stedet at blive indrestyret. Det er ret væsentligt at man når dertil, hvis der skal være tale om en varig livsstilsomlægning. Ingen kan følge regler og planer for evigt.

      Har du bare brug for opskrifter, en hurtig gennemgang af principperne, lister over hvad du spiser og ikke spiser og kostplaner, skal du hellere vælge min bog Keto på 4 uger. ❤️

      Svar
  3. Hejsa
    Kigger lidt på din Keto Vinter madplan og er sådan i tvivl…
    Er KETO smart valg hvis jeg blot skal tabe 7-8 kg? og komme af med fedt fra maven og hofterne som har sneget sig ind de sidste 2 år. Er 53 r gammel.
    Jeg ser at de fleste som kommenterer har større mål.. Jeg spiser meget lidt brød, ris, pasta i forvejen, masser grønt som er på ketolisten og meget lidt frugt. Næsten ingen sukker, spiser ikke slik, drikker ikke sodavand. Spiser ikke meget fedt men er slet ikke fanatisk og elsker flæskesteg og olivenolie på min salat. Den eneste synder er nok øl og vin, det er tomme kalorier med sukker i.
    Er meget glad for at spise suppe og grønt, elsker al slags kål og bønner.
    Har stillestående arbejde. Jeg skal ikke have mange kalorier for jeg forbrænder ikke mange i hverdagen, er mere aktiv i weekender.
    Håber at du kan forklare
    Håber at du kan forklare mig i hvilken retning jeg skal og om Keto er rigtig valg for mig.
    Hilsen
    Kate

    Svar
    • Hej Kate
      At spise Keto kræver ikke en bestemt vægt. Det kræver kun at man har lyst til at spise Keto.

      Men uanset kost kan man desværre ikke punktforbrænde. Dvs at vi ikke kan styre, hvor fedtet forbrændes fra. Det er hormonelt styret.

      Men ift madplanen tænker jeg, at min bog Keto på 4 uger er et bedre valg for dig. Madplanen er jo kun aftensmad og du har brug for noget, der hjælper dig til alle måltider, tænker jeg.

      Se mere om bogen her: https://www.madbanditten.dk/keto-paa-4-uger/

      Svar
  4. Hej Jane

    Jeg overvejer at begynde på keto-kost. Hvad er årsagen til at man ikke må spise rodfrugter? Især om efteråret og vinteren er der så mange gode varianter i sæson, som jeg kommer til at savne.

    Kan man gå ud fra indholdet af kulhydrater for at finde de “mindst slemme”.

    Mvh
    Birgitte

    Svar
  5. 2.uge er netop overstået. En glad og optimistisk mand sidder nu og skriver. Udgangspunktet var 143 kg. Det er 53 kg for meget, så det bliver en lang rejse. En rejse som helt sikkert ikke bliver taget ned af motorvejen, men igennem alpernes snoede og bakkede smalle veje.
    Jeg har dog min skønne tynde kæreste som ledsagerske og et par rigtig gode bøger som vejviser.
    Dine bøger Jane… Tusind tak for god vejledning og lækre opskrifter
    Mvh Tom, 10,5 kg lettere

    Svar
    • Seje dig Tom! Skønt at du er kommet godt fra start! Jeg vil glæde mig til at høre om flere af dine milepæle.

      Svar
      • 6. uge er netop overstået. (Forholdsvis nemt) med kun ganske få bump på vejen. Man gør sig mange overvejelser igennem dagen, kigger en ekstra gang på varedeklarationen, tæller stadig kcal og kigger opskrifter. Det virker bedst for mig at tage frokosten kl 13 og middag kl 19, altså 2 måltider á ca 800 kcal.Det holder mig mæt, glad og tilpas.
        Tak for dine bøger, dine opskrifter og din blog – det gør det så meget nemmere
        Vh Tom, 17 kg mindre

        Svar
  6. hej
    Jeg har lige købt den fulde version af striks LCHF og jeg kan se på kostplanen at der er en del fisk og skaldyr.
    Hvad kan jeg erstatte det med da jeg har skaldyrsallergi og ikke spiser fisk??

    Svar
    • Bare en hvilken som helst anden proteinkilde. Kylling matcher ofte fisk/skaldyr bedst i energisammensætning – men dybest set kan du vælge efter hvad du har/foretrækker :)

      Svar
  7. Kære Jane
    Jeg har været på striks LCHF i 6 uger nu og har tabt 5,5 kg, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. Jeg vil gerne tabe 4-5 kg mere, men så er det også fint.
    Mit spørgsmål er: Ødelægges hele keto ideen, hvis jeg en enkelt dag (hvor jeg skal på familiebesøg og spise sammen med andre end min mand hele dagen) spiser mere ‘normalt’? Jeg kommer ikke til at spise slik og kager, men sikkert brød og andre kulhydratholdige ting. Jeg har ikke lyst til at være besværlig og kræve særkost. Jeg kan naturligvis forsøge at vælge de rigtigste madvarer og undgå de værste kulhydrat-bomber. Men altså: Er det så helt forfra igen med keto-omstillingen?

    Venlig hilsen og tak for hjælpen fra din nye bog og hjemmesiden
    Lene

    Svar
    • Man kan ikke rigtigt gøre det sådan op. Når du spiser kulhydrater, sættes din krop tilbage på kulhydratforbrænding. Det behøver ikke være en skidt ting, det er bare sådan det er. Jo længere tid, du har spist Low Carb/keto, jo mere vænnet vil din krop være til fedtforbrændingen og jo nemmere vil den svinge tilbage, når du skærer ned på kulhydraterne igen. Skal du igennem overgangsbesvær og keto flu igen, er det tegn på at din krop ikke er metabolisk fleksibel.

      Til gengæld kan det være du føler et ubehag efter at have spist kulhydrater, men så ved du jo det til en anden gang. Mængder og type spiller selvfølgelig ind her. Men hvis du forestiller dig at du fx spiser din low carb grundkost + 1 skive rugbrød, så lander du jo stadig under 50 g kulhydrat om dagen. Der er altså stadig langt op til 300 g high carb kost.

      Jeg oplever det ikke som særkost, som du gør. Det går helt fint at hoppe brød eller andre kulhydratrige ting over eller begrænse dem kraftigt, synes jeg. Hvis man kun kan lykkes med sin kostomlægning, når man er hjemme i eget køkken og laver sin egen mad, tror jeg, det bliver meget svært at gøre det til en varig ændring.

      Svar
      • Tak for dit hurtige og grundige svar!

        Jeg har ikke lidt af keto-flu, så måske bliver det ikke så svært at svinge tilbage igen, og du har jo ret – det er jo bare sådan, det er.

        Jeg opfatter det ikke som særkost eller besværlig kost – jeg elsker min kost for tiden! Og jeg har stort set kun været hjemme i mit eget hjem og spise, siden landet lukkede ned. Men hvis man kommer i byen, og der fx er kaffebord med hjemmebagte grovboller og kager, synes jeg, det kan være svært at sidde og bare spise ost uden at virke kræsen, uopdragen eller utilfreds med traktementet. Det er nyt for mig at skulle ud og spise, så derfor er jeg nok lidt usikker. Men jeg kan jo, som du siger, prøve at begrænse kulhydratindtaget mest muligt og så vende tilbage til min normale kost dagen efter.
        Når jeg har nået den vægt, jeg har bestemt mig for, hvad er så det passende kulhydratindhold pr dag for at holde vægten og ikke falde i sukkerafhængighed igen? Er det 50 g pr dag?

        Mange hilsner og tak
        Lene

        Svar
        • Hej igen
          Ja, super vigtigt at tænke i at mængder selvfølgelig spiller en rolle og så ville jeg ærligt talt trække på skuldrene af hvad der sker en sjælden gang imellem. Der er vigtigere slag at vinde, synes jeg.

          Man kan ikke sætte en fast kulhydratgrænse for hvornår sukkertrang og øget appetit vender tilbage. Det kan du kun prøve dig frem med. Efter en indledende introperiode på Keto, er det min erfaring at mange fint kan hæve til fx 50 g om dagen uden for mange negative effekter. Men det kan du altid prøve dig frem med og se hvor du lander mest komfortabelt.

          Svar
  8. Hej Jane
    Jeg har været på keto et par måneder, glad for maden og min sænkede appetit, men desværre fik jeg halsbrand, kløe i huden, blev ved at have tunge ben, træthed osv, så tror desværre ikke min krop kan det, spiste max 20 g kh pr dag
    Jeg fik så for 14 dage siden afvise af min læge at mit kolesterol var for højt, så tænkte jeg hellere måtte prøve med Sense i stedet, da jeg jo skal lidt ned med fedt og ikke have så mange æg.
    Men allerede nu er jeg tilbage på kulhydrat sulten, kan spise hele tiden, og er allerede faldet i med både flæskestegssandwich og studenterbrød – har fået den der irriterende sult tilbage som du skriver om i din bog hvor man er sulten 2 timer efter man har spist
    Tænker derfor om jeg mon kunne have held med lchf? Med omkring 50 kh pr dag, og så sundt fedt og minimum af æg, jeg gør det fordi jeg vil slanke mig, ved du om det kan virke, det her med at være gået tilbage er ikke godt, som min mand sagde til aften “det er som om dine ædeflip er kommet tilbage”
    Mvh Mia

    Svar
    • Hej Mia

      Jeg synes sagtens, det kan være en idé at lægge sig lidt højere kulhydratmæssigt. 20 g er jo virkelig lidt og 50 g er et superfint og lavt leje også.

      Men det er altså noget gammelt sludder at man skal passe på med æg af hensyn til kolesterol. Kolesterol og keto/LCHF er dog en speciel sag og hvis man ikke har forståelse for det, er det nemt at blive skræmt. Det synes jeg er så ærgerligt, for hvad er egentlig bedst/værst: et lettere forhøjet kolesteroltal i en ellers sund krop eller overspisning og vægtøgning til følge. Ingen vil nogensinde argumentere for at sidstnævnte er det sundeste.

      Jeg har fundet lidt links til lidt læsestof om kolesterol frem til dig, som jeg synes, du skal læse i ro og mag, så du ved. hvad du har med at gøre og kan træffe bevidste valg ud fra det:
      https://www.madbanditten.dk/faq-lchf/hvad-er-kolesterol/
      https://www.madbanditten.dk/keto/keto-og-kolesterol/
      https://www.madbanditten.dk/lchf-og-fedt-og-kolesterol/

      Rigtig god læselyst :)

      Svar
      • Jeg har selv været ramt af ædeflip i 30+ år, i mine unge dage var det ikke et problem grundet hårdt fysisk arbejde, men med alderen kom vægten, jeg har for 11 måneder siden vænnet mig langsomt af med at spise guf efter aftensmaden, og langsomt vænne mig til at spise mere grønt i kosten, har faktisk aldrig kunnet lide det grønne så det er trænet op, for 4 mdr. siden begyndte jeg at spise sen morgenmad sammen med en kollega, og hun spiser lchf, tænkte ikke specielt over det og spiste normalt til aften, men kiloene raslede af mig, jeg foreslog det til konen og hun har før været på lchf og for 2 mdr. siden startede vi op hjemme også, jeg er slet ikke fanatisk og tæller overhovedet ikke kulhydrater, det sker også ca. hver 14 dag at jeg spiser noget helt andet og usundt, ligesom der drikkes vin i weekenden, men fakta er at jeg næsten aldrig guffer om aftenen, og har smidt 12 kilo på 5 måneder og kun mangler 2-3 kilo til idealvægten.
        Så Mia tro på det, drop de kolesterol forøgende ting og spis grønt, grønt grønt, og varieret, få checket kolesterol jævnligt og se om det er noget bestemt i din kost der giver halsbrand

        Svar
  9. Hej Jane,
    Jeg var på Kickstart hold 9 som var rigtig godt for mig, der røg 5 kg, julen har været lidt meget uden for keto rammerne og det har koste lidt extra kilo.
    Nu er jeg igang igen og jeg skal tabe de sidste 8-10 kilo, jeg spiser som regel 2 af dine retter fra keto bogen i døgnet, kl.11.00 og kl. 18.30-19.00 og jeg drikker en masse grøn te (ØKO) i løbet af dagen og vand, men rigtig meget te. Jeg er fint mæt med at spise 2 gange, jeg øger ikke portionerne pga de kun 2 måltider.
    Mit ? Er, med de 2 retter fra din bog indtager jeg ca. 1100-1200 kalorier i døgnet, hvor mange kalorier skal jeg ligge på for tabe mig?
    Jeg mener hvor mange kalorier skal kroppen have for at holde gang i forbrændingen?
    De bedste hilsner
    Caroline

    Svar
    • Hej Caroline
      Du kan ikke undgå at tabe dig, når du ligger på 11-1200 kcal. Og er du mæt og tilfreds og har fin energi og trivsel er det fint.

      Retterne i Keto-bogen har lidt varierende proteinindhold men det, som er vigtigt, når du kun spiser to gange er at du prioriterer protein. Måske vil du endda gerne øge på proteindelen for at sikre du får nok. På den måde kan du minimere tab af muskelmasse og det er vigtigt for helbred, forbrænding, energi, hormoner oa alt muligt.

      Og så når du jo bare dit mål på no time!

      God vind :)

      Svar
        • Det er fysisk umuligt. Det er muligt at din vægt ikke belønner dig dag for dag men jeg kan forsikre dig om at du taber dig med så lavt et indtag.

          Men du skal ikke spise så lidt. Du skal passe godt på dig selv. Det er meget svært at stille kroppens behov for protein og næringsstoffer med så lavt et kalorieindtag.

          Svar
  10. Jeg lider af gluten og lactose intolerance men nu har jeg læst udenlandsk at gluten frit brød heller ikke er det sundeste og så begyndte jeg at google på keto fordi jeg læste om det.

    Svar
  11. Hej Jane.

    Jeg har igennem de sidste 14 dage, spist striks LCHF, og gjort hvad der står skrevet i din bog! (Rigtig god læsestof ;). Jeg har på den første uge opnået et vægttab på 4,7 kilo, jeg ved dog en del af dette er væske, og når jeg vejes i morgen at det ikke er lige så stort. Det har jeg dog forståelse for og tager som et smil.

    Min største bekymring er om jeg gør det her korrekt.
    Måske gør jeg måske gør jeg ikke.

    Jeg spiser imellem 20-30 gram kulhydrater om dagen, jeg går ikke særlig meget op i hvor meget fedt jeg spiser, men mener det er passende mængder da jeg føler mig mæt igennem dagen. (selvfølgelig er sukker trangen der stadig, men det tager jeg ikke så højtideligt ;) ) Protein spiser jeg omkring 100-200 gram om dagen. og opnår imellem 1200-1300 kcal.

    Jeg vil gerne opnå et vægttab på 14 kilo, på 100 dage , ikke en nødvendighed, måske mere en motivation. ;)

    I den første uge oplevede jeg hovedpine og betontunge ben, men lidt salt og en masse væske hjalp på dette. Min energi er blevet super god, og jeg sover dejligt om natten, plus min koncentrationsevne er blevet meget bedre.

    Men ja tilbage til mit spørgsmål, er jeg på rette vej? er der noget jeg skal gøre anderledes, eller er det egentlig bare så nemt som jeg føler det er?

    Venlig hilsen Anne

    Svar
    • Jeg synes bare det lyder perfekt det hele. Men hvordan lykkes du med at spise 200 g protein? Det er jeg bare lige lidt nysgerrig på for jeg har i perioder forsøgt at øge mit til ca. 150 g og det oplever jeg som vildt svært.

      Svar
  12. Hej, hvis man skal holde sig til de 20-30g kulhydrater Max, hvor mange gram fedt må man så spise? Eller er det ikke så vigtigt som kulhydraterne?

    Svar
  13. Jeg har købt din bog KETO – her ser jeg to morgen smoothies hvor der skal rå æg i. Tør jeg gøre det? Tænker salmonella…..

    Svar
    • Hej Lene

      Der er ingen salmonellarisiko i danske æg og det har der ikke været i årevis. Selv Fødevarestyrelsen har slettet den advarsel for mange år siden :)

      Svar
  14. Jeg har spist efter principperne i 2,5 uge.og har ikke tabt noget. Min vægt går et kilo op og ned. Jeg har et stillesiddende job og styrketræner et par gange om ugen. Jeg har drukket en del vin til to fester , altså to gange. Jeg er ved at tabe modet! Spiser en del spidskål og kylling?har en veninde som bare taber sig . Vejer 70,9 og der sker ikke noget, suk hvad gør jeg?

    Svar
    • Hej Trille.
      Hvis du to gange på 2,5 uge har drukket vin, synes jeg måske ikke, du har givet det et ærligt forsøg.

      Hvad siger du til at anskaffe dig Keto-bogen og følge den uden afvigelser i fire uger. Det vil jeg med 99% garanti love dig giver et vægttab.
      Bogen finder du her: https://www.madbanditten.dk/keto-bog/

      Svar
  15. Hej Jane,
    Min mand og jeg har aftalt at vi efter ferien starter op på KETO jf. din nye bog. Jeg tænker når vi så er i mål med vægttabet at køre lidt flere kulhydrater ind og overgå mere til LCHF.
    Men min mand lider meget af halsbrand når han spiser fed mad, og spørger mig derfor nu om hvad gør vi så? Han spiser nogle piller når det er for slemt, og han er lidt nervøs for om det så bliver en “kronisk” tilstand på den nye livsstil. Jeg tænker lidt om det mon udebliver når den fede mad ikke mixes med stivelse osv; men jeg ved ikke noget om hvad der sker i kroppen.. Derfor ville jeg lige høre dig ad, om det er noget du har hørt om før/gjort dig nogen erfaringer om eller lignende? Altså mit spørgsmål går på om mennesker der lider af halsbrand får forværring ved at gå over til en LCHF/KETO baseret kost.
    På forhånd tak
    Mvh Elisabet

    Svar
    • I de fleste tilfælde viser halsbrand sig at skyldes kulhydraterne og ikke fedtet. Det kan dog være nødvendigt at spise meget få kulhydrater for at se effekt. Kaffe er en hyppig synder også, er min erfaring.

      Jeg hører fra både folk, der oplever bedring og forværring ift. halsbrand og mit gæt er altså, at det primært ligger i kulhydratmængden.

      Svar
      • Mange tak for dit svar.
        Vi prøver det skisme af gør vi. Det bliver så spændende og jeg glæder mig!!
        KH Elisabet

        Svar
  16. Har det så godt med at spise efter LCHF og på 1 måned også tabt 3 kilo selvom det ikke var grundlaget for ændringen. Dog er min fedtprocent steget på den måned, er der fordi jeg ikke har startet træningen op helt endnu? Og er det optinalt fedtprocenten stiger men vægten falder

    Svar
    • Medmindre du har fået lavet en DEXA-scanning er fedtprocentmålinger ganske upræcis. Det vil være mit første bud.
      Mit næste bud er at du har tabt en del væske, fordi det gør man, når man skifter til en kost med færre kulhydrater. Væske tælles med i ‘lean mass’ på de der badevægte med fedtprocentmåling og derved vil din krops fedtprocent være steget.

      Så uanset om det er det ene eller det andet, kan du trække på skuldrene af det.

      (ovenstående forudsætter at du har spist en sund LCHF-kost bestående af grøntsager, kød og fedt og ikke de der skøre fedtdiæter, hvor du skærer ned på kødet for at spise mere fedt)

      Svar
  17. Hej Jane
    Tak for en fantastisk blog og gode bøger. Dem har jeg virkelig haft meget glæde af. Faktisk så meget at jeg har tabt mig 12 kg, og nu skal jeg ikke tabe mig mere. Og her kommer dilemmaet – hvad så nu?
    På min nuværende LCHF-kost fortsætter vægten med at falde, og jeg er ved at blive lidt for mager. Jeg tænkte derfor, at nu hvor jeg havde nået mit mål, så kunne jeg indfase nogle flere kulhydrater såsom mørk chokolade og lign. for at holde vægten. Problemet er, at når jeg introducerer f.eks. chokolade, fremkalder jeg de vildeste sukkercravings, og i stedet for et par stykker, ender jeg hver gang med at spise 200 g. chokolade plus alt andet sukkerholdigt inden for rækkevidde. Jeg er helt elendig til at begrænse mig til en lille smule.
    Så hvordan kan jeg undgå yderligere vægttab og samtidigt undgå at gå sukker/carb-amok?
    Hilsen Christina

    Svar
    • Jeg forstår fuldstændig hvad du mener.

      Hvis du vil blive i LCHF-regi er det fedtet, du skal øge på, for at øge kalorierne og undgå vægtnedgang. Men det kan være svært fordi det kan føles som om du skal spise over mæthedsgrænsen. Mange vælger derfor at øge lidt på kulhydraterne. Kunne en anden kilde end chokolade være en mulighed? Jeg tænker rodfrugter, måske lidt frugt, nødder/kerner, evt. lidt kartoffel. Jeg taler ikke enorme mængder men bare lige så du fik appetit nok til at spise dit ligevægtsindtag i kalorier.

      Svar
  18. HVOR BLIVER FEDTET AF NÅR VI TABER OS?

    Jeg tænkte at det nok kom ud samme sted som det jeg kommer i munden, men i dag blev jeg klogere.
    Læste en artikel på videnskab.dk under krop og sundhed/fedme og blev overrasket, tænkte at jeg ville dele min nye viden med jer herinde: fedtet bliver simpelthen til luft og vand.
    Vi udånder det meste via lungerne og resten ryger ud med sved og urin.
    Hvis vi taber 10 kg fedt bliver de 8,4 kg til kuldioxid/luft og de 1,6 kg til vand/ sved/urin.
    Det er da lidt fascinerende ikke?
    KH Margit

    Svar
  19. Hej Jane.
    Siden cirka år 2000 har jeg ligget på mindst 100+kg. Arbejdsform og livsstil fastholdte desværre dette, selvom der var sporadiske tiltag på at gøre noget ved det. Omkring 2014 foreslog nogen mig stenalderkost, havde aldrig hørt om det og det var en anelse besværligt opdagede jeg. Det førte mig til at opdage at noget hed LCHF – en fyr i træningscentret anbefalede en amerikaners bøger om emnet, men det var (mentalt) umuligt at komme igang, selvom lysten (måske) var der.
    I efteråret 2016 toppede vægten på 112,5 kg. Knæene gjorde ondt og min mandlige graviditet pressede lungerne helt op i halsen og tarmen ned i lårene, blodsukkeret susede uhæmmet op og ned – ikke normalt på noget tidspunkt.
    Her faldt jeg over dig og din striksLCHF guide som jeg købte og brugte. Enkel tale, enkel mad (grinede af din makrel i tomat med æg til) jeg kunne handle i Brugsen eller Netto og skulle ikke i 100 specialbutikker og hente tudselår og damp fra heksehår og andre lignende specialtiter.
    Jeg har IKKE været striks, men brugt dine skriverier som inspiration. God inspiration! Idag – omkring 2 år efter de 112,5 kg er situationen som følger: vægten er cirka 78 kg, morgenmad består af enten æg og bacon, æg og avocado, eller måske tun, torskelever eller torskerogn (mad mayonaise). Morgenmaden holder blodsukkeret stabilt frem til 1400-1500 uden brug for mad, andet en 1-2 liter vand. Mit arbejde er aktivt og udendørs, til fyraften går jeg en rask tur på mellem 6 og 10 kilometer, hvorefter aftensmaden består af fisk, kylling, and med et eller andet stuvet kål eller andet grønt. Jeg har fået det lidt svært med oksekød – uden helt at forstå hvorfor. Kage – laaang tid siden (ikke i år) – sodavand måske har jeg drukket 2 i år – slikhylden i Brugsen er for alle andre, sovehjertet – dyb og fast, men ikke så længe, men udhvilet, og så har det været en skøn mental oplevelse at gøre til IM genbrug med alt mit fedmetøj.

    Budskabet i ovenstående? Din Simplificering af noget der så interessant men meget kompliceret ud, fik mig med. Det resulterede i en voldsom ændring hos mig – til den gode side. Det ville jeg egentlig bare sige tak for.

    Svar
    • Hvor bliver jeg glad for at læse det, Lars. Og først og fremmest, mega godt gået af dig. Virkelig! Og så fedt at den guide kunne blive startskuddet. Det er så vigtigt for mig at være med til at vise, hvor enkelt det kan være, og jeg er så glad for at høre at det budsskab gik igennem her <3

      Svar