Leder du efter hjælp til Keto bivirkninger, så læs denne nye og opdaterede artikel: Keto bivirkninger – Keto flu
Hvis du har spist en almindelig dansk kost hele dit liv, er det sandsynligt, at din krop har været vant til forbrænde sukker.
Med sukker mener jeg ikke bare slik og kager men også kulhydrater i form af kornprodukter og stivelse, som også nedbrydes til glukose (sukker) i kroppen.
På LCHF bruger din krop fedt som energi. Efter et helt liv på sukkerdrift, er det ikke underligt, at kroppen kan reagere med overgangsbesvær, når det vante brændstof pludselig begrænses.
Overgangsbesvær kan være:
- Hovedpine
- Træthed eller følelse af mathed
- Irritabilitet og dårligt humør
- Beton-tunge ben
- Dårlig smag i munden/dårlig ånde
- Svimmelhed (især hvis du rejser dig for hurtigt)
- Forstoppelse – eller diarré
- Sult og sukkertrang
Overgangsbesværet varer alt fra et par dage til et par uger. Men heldigvis er der ting, du kan gøre for at lindre symptomerne og gøre omstillingsfasen nemmere og kortere.
Overgangsbesvær kan lindre med tre ting:
- Mere fedt
- Mere væske
- Mere salt
MERE FEDT
En typisk begynderfejl består i at spare lidt på fedtet. Men ved at spare på fedtet samtidig med at du sparer på kulhydraterne, frarøver du begge kroppens muligheder for brændstof. Det er utroligt hårdt for kroppen at skulle udvinde energi fra protein, så den vil svare igen med ovennævnte symptomer, og du vil sandsynligvis hurtigt beslutte dig for, at det der low carb ikke var noget for dig.
Det kan være svært at turde give den gas med fedtet efter et helt liv i fedtforskrækkelse, men jo hurtigere du giver slip på angsten, jo hurtigere lærer kroppen at forbrænde fedt effektivt.
Og det er det, omstillingsfasen handler om.
Imens din krop omstiller sig, anbefaler jeg, at du spiser godt med fedt. Senere hen når din appetit normaliserer sig, kan du skrue lidt ned igen, hvis det er nødvendigt (for de fleste sker det helt af sig selv)
MERE VÆSKE
Særligt i starten på LCHF (men faktisk også på varme dage eller træningsdage, hvor du sveder meget), er det utroligt vigtigt at drikke nok vand.
Det skyldes, at kroppen giver slip på en del væske, i takt med at den tømmer glykogenlagrene (“kulhydratdepoterne”).
Hvert gram glykogen (“lagret glukose”) binder 3-4 g væske . Selvom dine glykogendepoter aldrig er helt tomme på LCHF, er de mindre fyldte end på en kulhydratrig kost. Det gør kroppen en smule mere sårbar overfor at blive dehydreret.
Drik derfor vand efter din naturlige tørst. Også selvom du synes, det bliver til vildt meget vand.
MERE SALT
Det store væsketab i starten på LCHF (2-4 kilo den første uge er ikke unormalt) kan desuden give lidt forskydninger i væske- men også i saltbalancen. Det er derfor vigtigt at spise nok salt. Så salt gerne maden lidt ekstra eller drik et glas bouillon eller to om dagen.
At føle sig energiløs, måske lidt kvalm og blive ramt af svimmelhed eller sortnen for øjnene, når du rejser dig, er typiske tegn på saltmangel. Den nemmeste måde at teste om det er problemet er ved at tage 0,5-1 tsk salt (af god kvalitet) i et glas vand og drikke det. Det smager dårligt, ja tak, men hvis du inden for 10-20 minutter får det markant bedre, ved du, at det var der, skoen trykkede!
Det er dog bedre at fordele sit saltindtag ud over dagen end at tyre store mængder ned i shots.
Min erfaring er, at saltunderskud og angst eller modvilje mod at spise mere salt, er den hyppigste årsag til både overgangsbesvær og til at folk giver op på LCHF.
Du skal ikke have det dårligt!
Hovedpine, træthed og irritabilitet er fint nok, men det er ikke meningen at du skal have det rigtig skidt.
Har du det rigtig skidt, kan du prøve at spise lidt ekstra kulhydrater fx i form af en banan, en håndfuld nødder, lidt ris eller en skive grovbrød og se, om du får det øjeblikkeligt bedre.
Gør du det, skal du måske tage en gradvis nedtrapning af kulhydraterne.
Hej Jane
Jeg har været på keto i 2 uger og taber mig, men har den seneste uge lagt mærke til hvide fedt perler (puds) som flyder i overfladen når jeg går på toilettet om morgen. Er det normalt?
Med venlig hilsen
Det ved jeg ikke. Enten har jeg ikke for vane at kigge så grundigt i toiletkummen eller også er det ikke noget, jeg har studset over.
Hej Jane
Jeg har været på ketodiæt i næsten 4uger. Jeg vil gerne forsætte, men oplever at jeg har et energidyk og føler mig afkræftet fra ca. Kl. 10.00 til 14.00 udmattet og let rysten. Jeg er ikke på den type ketodiæt du udskælder med overvægt af fedt og for lidt protein. Jeg får en morgenmad bestående af chiafrø, hørfrø og mandelmælk/ kokosmælk. Frokost bestående af kød /fisk , lidt ost/mayonnaise og ekstremt få grøntsager, aftensmad i samme stil og en form for snack/ dessert som jeg ofte springer over. Jeg er mæt og taber mig, så mit eneste minus er den med energi tidligt til midt på dagen. Jeg drikker mindst 3l vand. Spiser b vitaminer og magnesium, samt mælkesyrebakterier. Jeg drikker også stadig vand med sundt salt i. Hvad gør jeg forkert? Havde de 6 første dage frygtelig keto flu og så slog jeg over i at få den type ekstrem energi som du omtalte, men som nu er forsvundet. Min søvn er i top og jeg går i seng mellem 22.00 og 22.30 og står op kl. 7.00 har du nogen bud på hvad, der er galt? Jeg er top motiveret og kan klare mit energidyk fordi jeg arbejder hjemmefra, men er bekymret for når jeg skal tilbage på arbejde uden energi i de timer….
Hej Miriam
Din morgenmad er meget protein-og næringsfattig så mit bedste bud vil være at prøve at starte dagen med en god portion protein + grønt + fedt i stedet.
Tager du salt, når det sker om formiddagen? Ellers kunne det også være interessant. Fx proaktivt drikke et glas vand med 1 tsk salt inden da. Dit saltindtag skal i forvejen være meget højt, hvis det skal matche et væskeindtag på 3 liter. Er det ’til tørst’ eller er det en mængde, du drikker af andre årsager? Alternativt kan du jo sætte væskeindtaget ned.
Hvis du har mulighed for at måle dit blodsukker om formiddagen, kunne det også være interessant at se om din energiløshed kan aflæses der.
Men ellers synes jeg ikke rigtigt, jeg har de store input. Håber, du finder en løsning❤️
Hej Jane,
Jeg er i 3. keto uge og er begyndt at få noget “udslæt”/ røde knopper, på brystet, i nakken og lidt på ryggen. Jeg har googlet lidt på keto-rash…. mon det er det?
Er den eneste løsning at øge kulhydrat? Kan det være tegn på noget underliggende? Og betyder det at jeg ikke skal være i ketose så? Er det en dum idé at “se tiden an” og fortsætte uden ændringer?
På forhånd tak ?
Mange hilsner
Heidi
Åh nej, og ja, det kan det sagtens være. Jeg kender desværre ingen anden løsning på Keto rash end at holde sig ude af ketose. Det betyder at du kan spise en mere liberal low carb kost i stedet, men at du skal undgå at dykke ned i ketose. Det behøver altså ikke at være et valg mellem Keto og alle kulhydrater i verden. Der findes tusindevis af skridt imellem de to. Jeg havde en kursist, som holdt det stangen, i hvert fald i en periode, ved at drikke 2 kaffe latter pr. dag sammen med sin almindelige Keto-kost. Men fx at lægge lidt rodfrugter, frugt osv, til er også en mulighed.
Jeg/man ved ikke hvad det skyldes men jeg synes, det er meget at forlange at stå det ud. Det er meget ubehageligt, hører jeg…
Jeg tror, det er ufarligt men jeg har set et enkelt case studie, hvor det gik forud for ketoacidose hos en ikke-diagnosticeret diabetiker.
Håber, du finder din mellemvej i det ❤️
Hej Jane,
Tak for dit søde svar ?
Jeg vil arbejde lidt med mere kulhydrat, og som du skriver er det vel ikke enten/eller. Jeg er ikke overvægtig, men ville gerne tabe mig 5 kg og starte en sundere livsstil og det kan jeg jo sagtens stadigvæk.
Jeg ville gerne prøve keto, og hvis dette er keto rash må det jo ihvertfald være tegn på jeg nåede ketose, hehe…
Måske jeg skal prøve med en kaffe latte – det er noget af det jeg har savnet ❤
Ja det kan jo nærmest være win-win?
Men læs evt. det her indlæg også om vægttab, når man ikke har mange kilo at tabe: Sådan taber du de sidste kilo Måske er der også et perspektiv for dig der :)
Ja, hehe ?
Tak, den vil jeg se nærmere på. Træning står nemlig også på listen ?
Min LDL kolesterol er gået fra 1,4 til 6,0 på 3 mdr. på keto – jeg søger efter en forklaring på HVORFOR og HVAD det reelt gør ved kroppen……
Er obs. på usunde fedtstoffer vs. sunde – dén ændring er foretaget.
Det var også en voldsom stigning. Har du læst dette indlæg: Keto og kolesterol
Hej
Har været på keto i bare 12 dage. Startede samtidig med at gå ture (5km pr dag). Synes jeg i dag har en uro i kroppen. Føler ikke sult og har drukket vand knap to liter
Har du et bud. Det er lidt ubehageligt.
Hej Annette
Ja, det lyder velkendt. Det plejer at skyldes at man ikke følger saltanbefalinger og derfor ender i en form for mild dehydrering og elektrolytubalance. Vi er sårbare over for den slags på Keto og at drikke vand uden at få nok salt forværrer problemet, da du så skyller vigtige mineraler ud.
Har du mine Keto-bøger? De gennemgår den slags også.
Hej. Tak for super blog og bøger. Efter en længere periode på low FODMAP med vekslende succes giver jeg nu LCHF et forsøg. Jeg har IBS-D og har altid haft det mere eller mindre svært med fed mad. De første par dage på LCHF har da også budt på meget dårlig mave. Kan jeg forvente, at det bliver bedre, som jeg vænner mig til at spise mere fedt? Eller er det måske bare ikke en diæt for mig? Mvh Thomas
Hej Thomas
Svært at sige for det er meget individuelt. Jeg har også IBS-D i øvrigt og for mig har det overvejende gjort en stor positiv forskel. Jeg måtte dog omkring en SIBO-diagnose for at blive helt symptomfri.
Hvis fedtet driller, så trap langsomt på. Og drop fedttyper som kokosolie fx.som virker afførende. Det kan sagtens tage både lidt tilvænning og lidt justeren til.
Læs evt. mine erfaringer her: IBS – maden, triggere, symptomer osv
Tak for hurtigt svar ?. Hvis jeg trapper op på fedt, men får meget få kulhydrater, risikerer jeg så ikke at ‘få for lidt’ samlet set i opstartsfasen, indtil jeg har trappet helt op på fedt?
Jeg forstår godt hvad du mener og jo, det kan betyde at du får for lidt energi/kalorier samlet set. Det er kun et problem, hvis du oplever at du bliver træt, energiløs og sulten (mere end forventeligt altså ?). Men jeg synes ikke rigtigt, der er anden vej end at prøve dig lidt frem. Selvom vi kalder det IBS, er det jo en samlebetegnelse for en masse underliggende tilstande og derfor er det også så individuelt, hvad der ‘virker’ og hvad der tolereres.
Modtaget, mange tak for hjælpen ??
Tak
Var netop svimmel I dag efter glas med saltvand har jeg det bedere
På vej hej hej jeg er på vej
Hjææælp har kvalme / madlede – hvad gør jeg ved det ? Er på mit 7 døgn med Keto- mad, men de sidste par dage har været udfordrende mht. kvalme, madlede.
Uj det lyder ikke rart.
Min første tanke er, om du har læst mine Keto-bøger?
Min næste tanke er, om du følger saltanbefalingerne?
Min tredje tanke er, hvad ‘keto-mad’ mon betyder for dig? Det har jo mange betydninger efterhånden. Og helt enkelt: Hvad spiser du?
Du har nok ret i at jeg skal gøre noget mere i fht. salt – har læst din keto-bog. Min keto-mad for mig betyder grøntsager ( over jorden) og med lav indhold af kulhydrater. Faster fra aftensmaden til efterfølgende frokost kl 12 ( får kun vand og et par kommer kaffe uden noget i) Spiser til frokost aftensmadsrester, eller en dåse tun m. 1-2 æg og 2 spsk mayo og hytteost i. Til aftens spiser jeg chillicheese kylling med revet blomkål i bunden af fadet og et skvat fløde i.
Super, det er nogle gange lige rart med den afklaring. Det kunne jo være, du drak fedt dagen lang og knap spiste mad (det findes desværre)-
Madleden er ikke spor usædvanlig og den plejer at fortage sig. Især i takt med at der kommer styr på saltindtaget. Men nogle oplever selve appetitnedsættelsen fra ketose som madlede og står det på så længe, at man ikke kan få spist ordentligt, kan man lempe en anelse på kulhydratrestriktionen for lige at få lidt af appetitten tilbage.
Men jeg ville give det en lille uges tid endnu og se om det ikke fortager sig lidt af sig selv, tror jeg :)
Hej
Jeg startede keto for 14 dage siden , men har haft diarre hver morgen siden da . Er der Noget jeg kan gøre for at rette op på det eller bare vente og se om det selv går over om nogen uger
Mvh Camilla
Det er ikke helt unormalt og det er lidt forskelligt hvad der skal til.
Punkt 1 er altid at have styr på saltindtaget. Det bliver kun vigtigere hvis man har diarré. Hvis selve saltet giver diarré, skal du fordele det jævnt over dagen.
Punkt 2 er at være opmærksom på fedtindtaget og -kilderne. Særligt kokosolie og MCT olie virker afførende.
Men ellers skal justeringerne jo tage udgangspunkt i hvad du gør nu og det har jeg ikke noget indblik i. Keto betyder efterhånden noget vidt forskelligt for forskellige mennesker og derfor skyder jeg lidt i blinde nogle gange. Men de to punkter ville jeg starte med, næsten uanset hvad dit udgangspunkt er.
Hej Jane
Jeg har startet på din kur og har også fået nogle af symptomerne. Men det værste er altså at jeg ikke kan sove!! Har du oplevet det før?
Hej Morten
Ja, det har jeg. Det kan skyldes både starten på ketose og kalorieunderskuddet. Førstnævnte plejer at udligne sig. Sidstnævnte er jo lidt uheldigt.
Sørg først og fremmest for at dit saltindtag er optimalt, tag fx 0,5-1 tsk salt i et glas vand en times tid før sengetid og se om det gør en forskel. Herefter kan du eksperimentere med mængden af mad, måltidsfrekvens og hvornår du placerer dine kulhydrater.
Hej Jane
Jeg har nu så småt været i gang med keto i ca 4 uger. De sidste par uger har jeg været rigtig dårlig (fysisk og psykisk). Jeg har rigtig meget hjertebanken, øresusen, hovedpine, høj puls og generelt fysiske tegn på overbelastning af mit nervesystem. Om det har noget med kuren at gøre aner jeg ikke. Kan det være opstartsfasen der laver disse udsving? Får jeg mon for lidt kød, fedt og salt?
Mvh Lene
Hej lene
Ja, det lyder som Keto flu og elektrolytubalance. Jeg mistænker at du ikke helt har fået læst (fulgt) retningslinjerne for de indledende kapitler i mine Keto-bøger. Er jeg på rette spor?
Jane
Jeg følger din bog (anden uge). Fra første dag fik jeg symptomer: influenza – blev meget træt, ondt i hoved og halsen.
Er det normalt ? Hvornår forsvinder det ?
Josefine
Hej Josefine
Øhm… influenza og ondt i halsen har ikke noget med Keto at gøre. Vi kalder det Keto Flu, fordi man kan være træt, energiløs og have hovedpine men man har ikke ægte influenzasymptomer.
Keto flu-symptomer er derimod helt normalt. Læs bogens indledende kapitler igen. De beskriver både hvad du kan forvente, hvordan du lindrer det og hvor længe det varer :)
Og god bedring❤️
Hej Jane
Jeg er startet på keto for 6 dage siden. Efter ca 3 dage begyndte jeg at få ondt i venstre overkæben. Har været til tandlæge for ca 14 dage siden og blive undersøgt og fik taget røntgenbilleder. Så tror ikke at der er noget galt med mine tænder.
Har Google mig til at det meget sjældent kan have noget med keto at gøre.
Har du nogen erfaring med det og ved du om der er noget jeg kan gøre for at det går væk?
Hej Maja
Det har jeg aldrig hørt om og jeg har heller ikke fantasi til at forestille mig hvorfor kostomlægning til Keto skulle give ondt i venstre overkæbe. Keto kan mange ting og mange ubehageligheder kan forklares med at kroppen er ved at omstille sig, men det er simpelthen også muligt at blive både syg, få smerter og andre ubehagelig ting, der ikke er koblet op på det, man spiser.
Hej Jane,
Min mand er netop startet på keto, har har alle de symptomer du her skriver om..
Han løber meget og er opmærksom på saltet, men nu tænker jeg lidt på hvordan med fedtet – hvor meget fedt skal han egentlig ha’..??
Hvornår går han ind i fedtforbrænding..?? – hvordan kan han se det..??
Jeg elsker selv livsstilen :)
De bedste hilsner fra Vibeke
Hej Vibeke
Der findes ikke nogen fast mængde fedt, man skal have. I stedet skal man spise fedt, så man har nok energi og føler sig mæt efter sit måltid. I starten vil man typisk have brug for mere fedt end når kroppen først har omstillet sig og er blevet bedre til at bruge kropsfedt som energi.
Har I mon haft mulighed for at læse mine keto-bøger? Disse ting forklares jo meget grundigt i dem. Jeg kan varmt anbefale at (gen)læse dem for en dybere forståelse for den proces, kroppen lige skal igennem.
Hej Jane.
Jeg har fuldt keto (og dig) siden august 2019. Det har været nemt og godt, og jeg har tabt mig 28 kg.
I sommerferien valgte jeg Ikke at spise efter keto, og spiste frit af alverdens søde sager mm. Nu vil jeg så gerne starte op igen, for jeg har det bedst både psykisk og fysisk når jeg spiser efter keto principperne, men siden jeg startede op har jeg været syg. Konstant diarre, feber og ingen energi.
Er det en normal reaktion på genstart? Jeg havde det slet ikke sådan da jeg startede op sidste år.
De bedste hilsner, Freja
Hej Freja
Nej det er det ikke. Feber er ikke Keto flu. Feber er sygdom. Jeg tror, du skal en tur til lægen.
Nok salt er ekstremt vigtigt her. Endnu mere vigtigt fordi det er varmt og vi sveder mere og endnu mere når du har diarré. Dehydrering kan give de symptomer, du beskriver og det kan altså være temmelig alvorligt.
Diarré og mangel på energi kan også sagtens være normale overgangssymptomer og kan have mange årsager. Spiser du rigtig mad? Kød, grøntsager, fedt? Og ikke drikke-fedt, bulletproof og hele det der show?
Hej Janne
Jeg har været på begynder keto i snart 4 uger nu og den seneste uge har jeg oplevet utrolig træthed, kan ikke rigtig stå op om morgen og så crasher jeg omkring kl 14-15 tiden (på arbejde, spiser frokost omkring 11.30) Er det fordi jeg mangler salt? eller mangler jeg mere fedt?
(Extra info: Jeg har fået det der Keto rash som så stille er ved at aftage)
Hej Camilla
Det er godt nok svært for mig at gætte uden at vide noget om hvad du spiser.
Men symptommæssigt synes jeg, at begge dele lyder plausibelt. Salt ville jeg teste med det samme. Suppler dit nuværende indtag med 2 tsk ekstra salt og gør det i nogle dage.
Om du skal spise mere fedt, afhænger jo af mængden, du spiser nu. Mere protein er også en mulighed men igen, det afhænger jo af dit udgangspunkt og det kender jeg ikke…
Hej Jane
Jeg er vild med det du lærer os her på siden og i dine bøger! Jeg har omsider taget mig sammen og gået all in på en keto kur og allerede efter 1 1/2 uge begynder mit tøj at slaske lidt. Jeg har total betontrætte muskler i både arme og ben, er træt, forkvalmet og svimmel indimellem. Så jeg har måtte ty til bananer og ost og nødder, da jeg synes jeg følte mig besvimelsesagtig et par gange. Går der så en hel uge igen før man rammer ketose? Jeg er desuden i overgangsalderen, så nogle af generne kan måske også være deraf. Ved du om keto kan have gavnlig virkning på gener i overgangsalderen – gener som ovenfor beskrevet, for som sagt lidt svært at skille det ad da jeg kun havdd få gener før ketokuren, så…
Tak for al din viden og motivation – du er så spændende at følge ?
Mvh
Alissa
Hej Alissa
Er du stødt på kapitlerne om salt i mine Keto-bøger? Keto i sommervarmen uden at have styr på sin væske/saltbalance er jo… højst ubehageligt og måske også potentielt farligt. Så få styr på det først.
Overgangsalder har jeg generelt gode erfaringer med. Jeg har skrevet lidt om det her: Overgangsalder og Keto/LCHF
Men dine gener lyder mest som Keto flu som følge af for lidt salt, synes jeg.
Hej
Jeg har købt din bog med Keto på 4 uger. Jeg er nu i gang med den første uge og oplever at jeg er begyndt at svede meget, er det normalt?
Jeg har en start vægt på 150 kg.
Hej Pia
Ja, det hører jeg faktisk tit. Jeg tror, det både er protein og fedt (især kokosolie), der give varmefornemmelser og vi plejer at sige, det er forbrændingen, der er skruet op for. Jeg er dog ikke sikker på at det er helt korrekt men det er en rar forklaring.
Men i hvert fald ikke noget jeg ville være urolig for :)
Kan man opleve kløe og uro ved sengetid? Overvejer om min lever er for belastet af al fedt? Jeg er på dag 4 nu. Mvh Cecilie
Hej Cecilie
Jeg er ikke så bekymret for din lever men tænker i stedet to ting: Er der styr på saltindtaget?
Og den kedelige: Er der udslet/eksem? Der er nogle, der får noget, man kalder Keto rash. Du kan prøve at google det for billeder.
Jeg salter al min mad og tager en drikkerboullion om dagen? Har Rosacea men det er efter en opblusning nu bedre end længe? Intet andet udslæt. Håber det går over for det æder min nattesøvn?
Bh Cecilie
Åh det håber jeg virkelig også. Kløen tror jeg ikke kan være relateret til salt men uro kan måske godt. Så overvej at øge saltindtaget. Hvis du ikke tager Magnesium, kan det også være en idé før sengetid. Det virker muskelafslappende.
Hej Jane,
Kender du Patricias Højbo “Det fede liv” koncept/forløb?
Hun skriver på hendes hjemmeside, at det ikke er en Keto kur, men det ligner meget. Det jeg har hørt fra en der har været på hendes forløb er, at hun taler meget om ubalance i kroppen og at hendes forløb kan afhjælpe med eksempelvis balancere kroppen i stress tilstand.Det går ud på at slet ikke spise nogen kulhydrat overhovedet. Det undrer mig meget, da jeg har altid hørt at man skal have lidt kulhydrat også for at kunne fungere.
Kender du “Det fede liv” og har du nogen kommentarer omkring det?
bh
Nej jeg kender hverken hende eller hendes forløb, men jeg ved, at jeg har flere kursister, som tidligere har været på hendes forløb uden at lykkes med vægttab, fordi konceptet er bygget op om, at man skal spise virkelig meget fedt og det gør det rigtigt svært at komme i kalorieunderskud og gå ned i vægt.
Man behøver ikke spise kulhydrater overhovedet og spiser man nul, producerer kroppen bare selv den nødvendige mængde glukose. Af hensyn til vitaminer og mineraler er det dog fint at spise grøntsager. Og jeg er sikker på, at der indgår grøntsager også og at de kulhydrater, der udelades, er de store kilder som kornprodukter og sukker.
Men et spørgsmål tilbage til dig: Hvorfor spørger du ikke hende og beder hende redegøre for sit koncept? Jeg tror, jeg ville være ked af, hvis folk var usikre på, hvad jeg stod for og valgte at bede andre (konkurrenter) om at redegøre for det :)
Tak skal du have Jane!
Det har min veninde prøvet, at spørge, og hun har desværre ikke fået en entydig svar :-(
Hvor meget fedt bør/skal man spise per måltider. Er det 3 spsk.?
På forhånd tak!
bh
Anne
Hej igen
Der er ingen mængde fedt, man skal have pr. dag/måltid. Fedt bruger man som redskab til mæthed og energi. Jo mere man spiser, jo mindre kropsfedt forbrænder man. Jo mindre fedt man spiser, jo mere sulten er man. Og der et sted imellem skal man finde sin balance.
Jeg har uddybet det her: https://www.madbanditten.dk/hvor-meget-fedt-keto-lchf/