Morgenboller med mandelmel


Det hører selvsagt til sjældenhederne, at der er boller på morgenbordet hjemme hos os. Morgenboller er ikke ligefrem det, vi spiser mest af jo.

LCHF-morgenboller på 30 minutter

Boller med mandelmel

Føj til favoritter Print Pin
8 stk
|
30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Pisk æg og fløde og tilsæt det smeltede smør. Rør de tørre dele i.
  • Tilføj mandelmel og se, hvordan dejen samler sig. Hvis det er nødvendigt, kan du tilsætte lidt mere.
  • Mandelmelet fra Funktionel Mad er jo meget fiberrigt og suger væsken til sig.
  • Dejen bliver fast nok til, at du kan forme bollerne med hænderne og lægge dem over på pladen, pensle dem med æg og drysse med valgfrie kerner.
  • Bages i ca. 20 minutter ved 180 grader.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Boller med mandelmel

Men når det endelig skal være, er det – efter utallige fejlslagne forsøg – lykkes mig at komme frem til en variant, som selv ungerne kan lide. LCHF-morgenboller af nøddemel hæver jo ikke og bliver derfor ret bastante i det. Til gengæld kan man hurtigt røre dejen sammen og bage dem om morgenen, hvis man kan kanalisere den type overskud lige fra sengen.

LCHF-morgenboller er bedst friskbagte eller opvarmede fra frost, da de hurtigt bliver tørre i det. De har en mild smag af mandel, hvilket er lidt uventet, men som man faktisk godt kan komme til at holde af. De har en fin krumme og smuldrer ikke synderligt, når man smører smør på.

Se flere opskrifter på brød og boller her: 10 dejlige LCHF-brød.

Morgenboller på 30 min. Det er da næsten, så de kan konkurrere med tidligere tiders koldhævede boller. I tid, i hvert fald ;-)

LCHF-morgenboller på 30 minutter , boller lavet med mandelmel
LCHF-morgenboller på 30 minutter

Bliv GULD-medlem til bronzepris

Til august introducerer vi nye priser på MadbandittenPLUS. Er du tilmeldt inden, får du automatisk GULD-medlemskab til bronzepris.

Læs mere her

Proteinmanifestet kan forudbestilles nu

Proteinmanifestet giver en længe ventet stemme til de animalske proteinkilder og forklarer ud fra biologi og sund fornuft, hvorfor de er et bedre valg end planteprotein.

Når du forudbestiller den, får du den leveret i postkassen på udgivelsesdagen og du hjælper samtidig med at boghandlerne ser, at her er en bog, de skal være opmærksomme på🙏

Læs og forudbestil her:

Proteinmanifestet

Proteinmanifestet

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

115 kommentarer til “Morgenboller med mandelmel”

  1. LCHF morgenboller.
    Synes de boller jeg fik lavet blev MEGET små…?
    12 stk. som der står i opskriften. Men er på størrelse med en frossen færdig-æbleskive fra Karen Wulff – kan det virkelig passe, de ikke skal være større, når de er færdige???

    Svar
  2. Kære Jane

    Som afveksling til fiberboller, kunne jeg godt tænke mig at prøve LCHF-bollerne (https://www.madbanditten.dk/lchf-morgenboller-pa-30-min/). Fedtreduceret mandelmel kan slet ikke passe ind i mit budget, hvorfor jeg lige vil høre, om det er ok med almindelig mandelmel? Her tænker jeg konsistens.
    Er der et sted på dit site, hvor jeg kan finde ernergiindholdet på fiberbollerne? Jeg har på fornemmelsen, at de er ret høje i kalorier.

    Kh, Eva

    Svar
    • nej du kan ikke bytte det fedtreducerede mandelmel til almindeligt mandelmel. Så vil de ikke hænge sammen. Måske kan kokosfibermel bruges. Det kan det tit.

      Men generelt giver bagværk mange kalorier og sender ganske lidt mæthed retur. Det gør det lidt svært at arbejde med…

      Svar
  3. De er SÅ gode. Hvis man laver 12 stk bliver de meget små. Jeg lavede 8, så får de en lidt bedre str. Jeg brugte bare alm mandelmel.
    Men de er fantastiske, også selv efter en tur i fryseren.

    Svar
  4. Hej . Hvornår bruger du fedtreduceret mandel mel ?
    Din nye bog er bestilt.
    Glædelig jul og godt nytår til familien og dig.
    Mkh vibeke

    Svar
    • Jeg bruger det aldrig længere. Brød og bagværk er ikke en del af min kost længere og har ikke været det i mange år. Men du kan finde mange opskrifter her på bloggen, hvor jeg har brugt det.

      Svar
      • Hej Jane

        Er der nogen speciel grund til du ikke spiser brød længere ?

        Jeg tænker på “dine egne brød”
        Noget vi bør vide ?

        Svar
        • Åh det er sådan en kombination af at det fungerer skidt for mig både mæthedsmæssigt og mavemæssigt. Og at jeg synes, de smager dårligt og derfor hellere vil bruge kulhydrater/kalorier på noget andet.

          Svar
    • Det tilbyder jeg desværre ikke at regne ud for dig men hvis du har adgang til et program som madlog eller lign. kan du hurtigt selv gøre det??

      Svar
    • I MyFitnessPal app’en har jeg beregnet portionen på 12 boller, den viser en energi fordeling således pr. bolle v/12 boller :

      Kcal. 185
      Kulhydrater 1,5 g.
      Fedt 13,5 g.
      Protein 11,3 g.
      Natrium 222 mg.
      Sukkerarter 1 g.

      Svar
  5. Den husk du bruger er den som den gule bage husk eller som de grønne Husk, der ikke er blendet. Er det ikke bedre at putte husk og bagepulver i før mandelmel eller blande det ud i mandelmelet.

    Svar
    • Loppefrøskaller svarer til den grønne husk. Hvis du bruger den gule, tror jeg, mængden cirka skal halveres. Jeg ved ikke om rækkefølgen har nogen betydning men jeg kan ikke lige umiddelbart forestille mig, hvilken forskel det skulle gøre.

      Svar
  6. Når ma fryser bollerne, og vil have dem næste morgen – hvor lang tid skal de varmes i ovnen? Og på hvor mange grader ? :)

    Svar
  7. Hej Jane! Kan man erstatte mandelmel med noget andet? Det må ikke være nødder for min søn er allergisk over for alt det. TAK for hjælpen :-)

    Svar
  8. Hej Jane,
    Jeg har nu bagt dine boller, så jeg har lidt godt til weekenden.
    Jeg erstattede fløden med kokosmælk, og det fedtreducerede mandelmel med min egen hjemmelavede. Og de blev super gode! Der blev dog kun til 7 boller. De ville blive lidt for små efter min smag, hvis dejen skulle række til 12 stk.
    God weekend! Og tak for dine skønne opskrifter. Altid en succes i køkkenet.
    Kh Nanna

    Svar
  9. Hejsa
    Har lige bagt dem her til morgen, men de blev ikke så faste så jeg kunne forme dem, så de er lidt flade. Hvad har jeg gjort forkert?

    Svar
  10. Hej. Jeg lavede bollerne i går.. men fik slet ikke den konsistens så jeg kunne trille dem med hænderne. Det blev alligevel nokgle god flade boller og smagte herligt. Jeg kom ikke husk i men en masse valgfrie kerner

    Svar