LCHF – generelle spørgsmål


Skal hjernen ikke bruge kulhydrater for fungere?

Når kulhydratindtagelsen reduceres til de beskedne mængder, som grøntsager, nødder og bær giver os, skifter kroppen over til et velfungerende system, der sikrer både hjernen og musklerne godt og tilgængeligt brændstof. Fedt omdannes nemlig i leveren til ketonstoffer, som fungerer glimrende som hjernebrændstof – og brændstof i det hele taget.

Hjernen skal rigtigt nok bruge en lille mængde glukose hver dag, og findes denne ikke i kosten, udvinder kroppen i stedet glukose af aminosyrer eller af ketonstoffer fra fedt via den proces, der hedder glukoneogenese.

Jeg har fået forstoppelse. Hvad gør jeg?

Fordøjelsesproblemer er noget fanden har skabt. Udover at det giver ubehag i kroppen, er det også utroligt usundt for kroppen at lade affaldsstofferne ophobe sig. En sund og god fordøjelse er virkelig afgørende for et godt velbefindende.

Nogle oplever at maven går i knuder ved overgangen til LCHF. Andre oplever for første gang at få en god fordøjelse.

Er du ny på LCHF og har fået forstoppelse, kan jeg trøste dig med at det er forbigående og at det i de fleste tilfælde skyldes for lidt væske, for lidt salt og for lidt fedt.

Tilskud af probiotiske baktier er ofte en rigtig god hjælp og kan gøre underværker i at skabe ro i maven.

Læs også Maveproblemer og fordøjelse. Her har jeg samlet mine bedste råd til en velfungerende mave.

Udover de gængse råd med nok væske, motion og grove grøntsager, kan jeg anbefale at have Magnesiatabletter (reklamelink) på lager. Om ikke andet kan det give lidt ro i sindet at vide, at der er hjælp at hente. Stress er nemlig heller ikke gavnligt for fordøjelsen.

Hvad er forskellen på LCHF og Paleo/stenalderkost?

Der er mange bud på, hvad Paleo/stenalderkost går ud på. Oprindeligt var det mælkeprodukterne, der udgjorde den største forskel mellem Paleo og LCHF.

På LCHF spiser du gerne fede mælkeprodukter, mens du på Paleo ikke spiser mælkeprodukter, men til gengæld gerne spiser en del frugt. En kost baseret på Paleo-principperne er derfor heller ikke nødvendigvis en lavkulhydratkost. Fedt og proteinmængden er også et punkt, hvor de to adskiller sig fra hinanden.

Paleo-tilhængere er glade for (magre) proteiner, mens man på LCHF spiser alle typer kød uanset fedtprocent. Hvor protein i Paleo-pyramiden har plads i bunden af pyramiden, vil jeg i LCHF placere grøntsager, der vokser over jorden og fedtet i bunden og proteinerne i midten.

Med tiden er der udsprunget flere versioner af Paleo og visse mælkeprodukter er blevet inviteret ind i varmen, og på den måde udvandes forskellene lidt.

Egentlig synes jeg heller ikke, det er så afgørende, hvordan man konceptualiserer sin mad. Det vigtige er, at man spiser en kost med minimalt med forarbejdede fødevarer (herunder korn og sukker), og at man får en masse grøntsager og sundt fedt hver dag. Og de kriterier opfylder både Paleo og LCHF.

Når jeg selv har valgt at læne mig op ad LCHF frem for paleo, er det, fordi jeg mener, at det er en vigtig pointe, at vi skal øge fedtindtaget.

Hvad gør jeg med ungerne/familien?

Jeg har skrevet et kilometerlangt indlæg om, hvordan vi har valgt at gribe det an, og det kan du læse lige her: Om børn, mad og LCHF.

For flere detaljer om hvad jeg gør med mine børn og hvordan man lærer børn at spise sund mad anbefaler jeg min bog MADGLAD – lær dit barn at elske rigtig mad

Kan jeg spise LCHF, hvis jeg er gravid?

Det ville jeg i hvert fald gøre, hvis jeg var gravid. En graviditet er dog ikke rette tidspunkt til drastiske kostomlægninger, men hvis man spiste LCHF, før man blev gravid, ville jeg ikke se noget problem i at fortsætte. Selv ville jeg dog vælge en mere liberal variant af LCHF, altså fx med mere frugt og rodfrugter.

Generelt er maden på LCHF jo både blodsukkerstabiliserende, antiinflammatorisk og ekstrem næringsrig sammenlignet med en normal kornbaseret kost, og det kan jeg kun se kan komme et foster til gode. Er du gravid, bør du altid huske tilskud af omega 3/fiskeolie (adlink) foruden de normalt anbefalede vitaminer og tilskud. Læs også: LCHF – fertilitet, graviditet og amning

Kan jeg spise LCHF, hvis jeg er vegetar?

Jeg synes i hvert fald godt, at du kan spise LCHF-inspireret. En vegetarisk LCHF er nemmest, hvis du i tillæg til æg og mejeriprodukter også spiser lidt fisk fx. I en vegetarisk LCHF-inspireret kost, vil du oftest også spise bælgfrugter, og da de sammen med deres indhold af protein også indeholder en del kulhydrater, vil den vegetariske LCHF-kost blive mere liberal, men det kan sagtens være superfint. LCHF eller ej, anbefaler jeg, at du ikke lader sojaprodukter og “vegetariske køderstatninger” af tvivlsomme ingredienser, spille en særligt stor rolle i din kost. Du kan læse dette uddybende indlæg om at være vegetar på LCHF.

Vegansk LCHF kan ikke lade sig gøre. Jeg ved godt, at der er nogle, der forsøger sig med vegan keto og lignende, men det er fjollet altså.

Hvad med syre/base-balancen på LCHF?

Teorien om mad og syre-base-balancen ikke har hold i virkeligheden eller i videnskaben.

Mad kan ikke påvirke pH-værdien i blodet. Den styres af et fint og velfungerende system, og uden dette system ville vi dø. Den pH-værdi, vi kan måle i urinen, har ingen sammenhæng med pH-værdien i blodet. Tværtimod er den bare et udtryk for kroppens reguleringsmekanisme.

Den kost, der foreslås iflg. syre-base-teorien kan sagtens være superfin og sund. Men det skyldes, at den anbefaler hel, uforarbejdet mad og ikke noget med syre-base-balancen.

Kan jeg spise LCHF, hvis jeg har problemer med galdeblæren?

Galde bruges i processen med at nedbryde fedt i tarmen. Det har ført til det “logiske råd”, at man skal passe på med fedt, hvis man har problemer med galdeblæren.

Men det er ikke galdeblæren, der producere galden, det er leveren. Galdeblæren er derimod en slags opbevaringsplads for galden.

Spiser man fedtfattigt, har kroppen nedreguleret sin produktion af galde, fordi der er mindre behov for den.

Det betyder, at galden kommer til at være længere tid i galdeblæren, og derved kan der opstå galdesten. Spiser man så pludselig fed mad som på LCHF, kan det provokere et galdestensanfald. Det er altså kulhydraterne/den fedtfattige kost, der forårsager galdestenene men den pludselige fede kost, der forårsager anfaldet. Spiser man derimod LCHF til daglig, vil leveren opregulere produktionen af galde og der vil være et bedre flow i galdeblæren, og der vil ikke blive bygget galdesten.

Det er især animalsk fedt, der kræver galde, og har du en underaktiv galdeblære, kan det være en idé at optrappe indtaget af animalsk fedt over lidt tid. I mellemtiden kan du bruge den gode kokosolie, som kroppen kan anvende som energi direkte.

Læs mere om LCHF og galdebesvær her: Bliver galdebesvær bedre på LCHF?

Hvorfor ikke bare skele til det glykæmiske indeks (GI)?

GI er et udtryk for hvor meget blodsukkeret stiger efter indtag af 50 g kulhydrater af en given madvare. Da der skal en væsentligt mindre mængde sodavand til nå 50 g sammenlignet med kulhydratfattige grøntsager, bliver det lidt misvisende i praksis. Fx har æbler et lavere GI end squash, hvilket kan forvirrer en low carber. Men i tilfældet æbler/squash betyder det, at man sammenligner det at spise 3 æbler med at spise 1,5 kilo squash. Og det er jo næppe sammenligneligt.

Hvis man vil skele til blodsukkerpåvirkningen er det, der hedder Glykæmisk Belastning (Glycemic Load -GL) en bedre målestok. Her tager man udgangspunkt i en “normalportion” af en given madvare x GI/100. Her kommer vi lidt tættere på, men vi mangler stadig hele aspektet med, hvad madvarerne spises sammen med. Fedt og protein og fibre sænker blodsukkerpåvirkningen, og det er der ingen af målemetoderne, der tager højde for.

Så GI/GL kan bestemt fortælle os noget, men særligt GI bør tages med et gran salt.

HUSK OGSÅ at tilmelde dig Madbandittens nyhedsbrev!

LÆS MERE
LCHF og træning

LCHF og vægttab 

LCHF – fedt og kolesterol

LCHF og ketose

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

248 kommentarer til “LCHF – generelle spørgsmål”

Skriv en kommentar

  1. Hej, min datter startede på keto for 4 dage siden, hun elsker det og hun drikker også rigeligt, men har fået lidt diaré agtig gul afføring. I dag var det lidt bedre men gul/ orange agtigt. Er det normalt??
    Hilsen en bekymret mor

    Svar
    • Hej Maria
      Jeg ved ingenting om farver på afføring. Diarré er ikke unormalt i starten på Keto, vil jeg sige.
      Hvor gammel er din datter og hvad er grunden til at hun spiser Keto? Og sørger I for nok salt, så hun ikke bliver dehydreret og får ubalance i elektrolytbalancen?

      Og altid fint også lige at vende det med lægen, hvis man er bekymret.

      Svar
  2. Hej Jane
    Jeg har tidligere levet på lchf kost. Jeg tabte mig også fint. Grunden til jeg stoppede var at jeg får ondt i maven af grøntsager. Jeg kan godt tåle det i små mængder men det gør at min kost næsten kun bestod af kød og fedt. Jeg oplevede at være meget mæt så jeg til sidst kun spiste en gang om dagen og ikke ret meget. Jeg fik slet ikke den næring kroppen skulle have og følte mig energiløs og var ved at blive undervægtig. Hvordan løser jeg dette så jeg kan starte igen uden at ende samme sted?

    Svar
    • Uj det er også et godt spørgsmål.

      De grøntsager, man typisk spiser på Keto (kål og grønt) fungerer heller ikke for min mave, så jeg spiser hellere rodfrugter fx, som slet ikke generer på samme måde. Måske en mulighed?

      Måske også overveje at lægge dig lidt højere kulhydratmæssigt, fx 50 g pr. dag. Det kan hjælpe til at du har appetit nok til at få spist nok. Og så følg rådene i proteinindlægget, jeg delte forleden.

      Svar
  3. Hej Jane
    Er lige startet op på Keto i mandags og til aften følger vi din madplan forår. Morgenmad og frokost er enten rester eller lavet udfra din KETO bog. I går, altså på 3. dagen begynder jeg at få dårlig mave, og har det også i dag. Kunne læse at forstoppelse kunne være en “bivirkning” i starten, men synes ikke jeg kan finde nogle gode råd til tynd mave. Andet en probiotika. Har du en idé om hvad det kan skyldes? Er det simpelthen mangel på kulhydrat der kan udløse dette? Synes ikke vi spiser overdrevet meget kål i forhold til tidligere. Og fedtet overdriver vi heller ikke. Men jeg har nok være god til at få drukket en del mere vand end jeg normalt har gjort. Håber du kan komme med et godt råd :) Tak
    Hilsen Malene

    Svar
    • Hej Malene
      Åh jo, der er mindst lige så mange, der oplever diarré som der oplever forstoppelse. Det kan skyldes flere ting, maven reagerer på. Det kan både være fedtindtaget (især kokosolie og MCT olie virker afførende), det kan også være proteinmængden, maven skal vænne sig til og det kan også være fiberfraværet. Mælkeprodukter kan give diarré. Æg kan give diarré.

      Sammenlagt er det nok bare den ændrede kost. Men du kan prøve at se om du kan se et mønster i det.

      Salt, som jeg håber, du er opmærksom på at få nok af, kan også give diarré. Især hvis man tager for meget på en gang. Spred derfor dit supplerende saltindtag ud over dagen.

      Så det stikker altså lidt i alle retninger – det plejer dog også at gå over af sig selv.

      Svar
  4. Hej Jane
    Jeg har et spørgsmål omkring galdesten. Jeg har desværre nogle voldsomme galdestensanfald, som i to tilfælde nu har krævet indlæggelse. De er begge kommet efter en pause fra KETO, og forklaringen ovenfor omkring galdesten passer spot on på mine forløb. Jeg vil derfor høre om du har erfaring med andre KETO’ere i samme situation som mig, og hvad dine bedste råd til at komme godt tilbage på KETO uden anfald er. Jeg elsker at være på KETO, men er efter mit sidste anfald blevet en smule angst omkring at starte op igen, da jeg er ikke har lyst til endnu en tur på hospitalet med det smerteniveau.
    Håber du kan hjælpe mig!
    Mvh. Tine

    Svar
    • Hej Tine
      Det kan jeg godt forstå, du er nervøs for. Det ligger jo et stykke udenfor mit område (læs evt. om Keto og sygdomme), men jeg ved fra andre, at de løser det ved at trappe forsigtigt op med fedtindtaget i stedet for bare at hoppe ud i det fra dag til dag. Så en langsom indfasning virker til at være vejen. Mange har også glæde af fedttyper som kokosolie og MCT-olie, da de optages direkte i tarmen.

      Men ellers ved jeg ikke rigtigt. Normalt har galdeblæren jo godt at det flow, der skabes i en fedtrig kost som Keto, men når der allerede forekommer galdesten fra tidligere, giver det mening at være ekstra forsigtig.

      Svar
  5. Hej Jane.
    Jeg bruger med glæde dine opskrifter. Jeg er gået på diæt, ikke fordi jeg skal tabe mig, men fordi jeg har invaliderende migræne og tidligere har erfaret at en konsekvent paleodiæt hjælp faktisk ret godt. Problemet var at jeg tabte mig for meget og kæresten sagde stop før jeg blev til en streg. Jeg synes det er lidt grænseoverskridende at spise store mængder af fedt, men prøver nu at gå mere i den retning..Har du nogle erfaringer i forhold til lchf og migræne. Er keto og lchf det samme?
    Venlig hilsen Trine

    Svar
    • Hej Trine
      Keto har vist gavnlig effekt på migræne i flere videnskabelige studier, så det er i hvert fald interessant. Jeg har også tidligere skrevet om Line, der blev migrænefri.

      At ikke gå ned i vægt på Keto kan godt være en udfordring og det kræver i hvert fald et fokus på at holde kalorieindtaget oppe. Da du tidligere har haft god effekt af paleo tænker jeg, at du godt kan lægge dig højere i kulhydrat end de 20-30 g Keto foreskriver. Eller alternativt kan du cykle lidt frem og tilbage. Du vil nok tabe et par kilos væske i starten men lad ikke det skræmme dig.

      Keto og LCHF er i princippet det samme. Jeg har skrevet lidt om det her: https://www.madbanditten.dk/hvad-er-forskellen-paa-lchf-og-keto/

      Svar
        • Hej igen Jane.
          Tak for at du deler din store viden på området.
          Jeg føler desværre allerede mit sparsomme fedt rasler af, og jeg er nok lidt i tvivl om hvad det er jeg bør spise mere af. Jeg synes jeg spiser en del fedt både animalsk og olier, og også kulhydrater som grønt, lidt frugt og nødder. Jeg udelader mælkeprodukter i starten. Har du i nogen af dine bøger skrevet om at leve med lchf, udfra hvis målet er et andet end at tabe sig. Så vil jeg skynde mig at få fat i den.? Jeg har haft en del træthed, og hovedpine/migræne og er tålmodig med det.
          Til gengæld har jeg fået en helt dejlig fornemmelse af ro i maven som gør jeg føler jeg er på rette vej. PS. Har været i gang med det i ca. 3 uger.
          Venlig hilsen Trine

          Svar
          • Jeg tror, jeg ville tage en periode med god gammeldags kalorietælling, hvis jeg var dig. Simpelthen for at sørge for at du spiser NOK. Og så skal du nok vænne dig til at fylde godt på af de energirige ting. Uden mælkeprodukter kunne det fx være flere nødder og nøddesmør, kokosmælk/olie, kokossmør og selvfølgelig de fedtkilder, du bruger i maden. Måske vil du også have glæde af at lave nogle desserter/søde sager. De er ofte nemme at hente flere kalorier i.

            Du kan bruge alle mine bøger. Det er jo mængden af energi, du tager ind, der afgør dit resultat og ikke ‘opskrifterne’. Det er altså alene et spørgsmål om at få spist nok.

            Men prøv at tjekke en uge eller to via madlog eller lign. Så slipper du for at gætte dig frem men kan sammensætte en dagskost, hvor du er sikker på, at du får nok.

            Og husk at følge saltanbefalingerne. Ellers får du hovedpine, træthed og alt det. At få styr på saltindtaget rykker virkelig meget på det punkt.

            God fornøjelse (og bedring)❤️

  6. Hej
    Har købt Svansø knækbrødsblanding, hvor der skal 300 gr mel i, hvilken mel eller blanding af mel kan jeg erstatte det med? Mind mand (jeg følger trop) er på LCHF kuren.
    Mvh Marion

    Svar
  7. Hej Jane
    Jeg er startet op på keto. Det er ikke første gang, så kender symptomerne på keto influenza.
    Denne her gang er det dog specielt slemt. Jeg har det som om jeg jar feber, har konstant tynd mave, er træt og bliver forpustet lige så snart jeg bevæger mig lidt. Er det normalt?
    Er på 3. dag nu. Har fået det lidt bedre, da jeg første dag havde slem migræne, som nu bare er en let hovedpine.
    Jeg spiser rigeligt med supersalt, fedt og drikker vand.
    Hilsen Stina

    Svar
    • Hej Stina
      Det er svært for mig at sige. Det lyder umiddelbart lidt voldsomt men symptomerne er jo velkendte nok. Dag 3 er jo den værste dag for mange, så mit gæt er at du har det bedre i morgen.

      Øg evt. saltindtaget yderligere og gå tidligt i seng i aften. Har du det ikke bedre i morgen, kan det være, du er ved at blive syg.

      Svar
  8. Hej Jane.
    Jeg er startet på lchf i mandags, det er 5. Dag i dag. Jeg skal tabe mig, og denne kost passer fint til mig. Jeg lider af for meget mavesyre, hvilket er bedret rigtig meget. MEN – jeg er umanerlig træt, benene er blytunge, så det er en hård start. Har du nogle tips til at mildne overgangen, for jeg vil nødig give op?

    Vh Kirsten

    PS: Jeg er 81 år og vejer 15 kg for meget efter diverse sygdom, medicin etc. Inden for de sidste 10 år. Har ellers været slank.

    Svar
    • Hej Anne
      Når vægttabet er nået, skal man øge kalorieindtaget så man kommer i energibalance. Ønsker man at blive i den ketogene tilstand er det primært fedtet, man øger. Man kan også vælge at øge kulhydratindtaget en smule og nyde lidt flere friheder.

      Jeg har ikke lavet bog med snacks så ingen hjælp der desværre.

      Svar
    • Det plejer ikke at være et problem. Galden, som man skal bruge til fedtnedbrydningen produceres jo i leveren. Galdeblæren er mere end slags parkeringsplads. Men fra hvad jeg har hørt fra andre, er det en god idé at trappe langsomt op med fedtet i stedet for at hoppe direkte fra Low Fat til et højt fedtindtag.

      Og altid drøfte den slags med lægen, hvis I er i tvivl.

      Svar
  9. Hej Jane, super side du har dig, virkelig lækker og spændende :) men nu er jeg jo en fyr på 130kg+ og har tendens til at tage en potion mere end jeg skulle… :( hvad er rådet når jeg er på LCHF er der en regel om mængden ? :)

    Svar
  10. Hej..
    Jeg har været på low carb High fat siden juli sidste år og det fungerer rigtigt godt for mig. Jeg har haft problemer med min mave i mange år, og det er jeg nu sluppet helt af med. Og så er der et vægttab på 6 kg. Men det har heller ikke været det altafgørende for mig.
    Jeg kan i perioder godt køre lidt sur i kød og æg. Og da jeg ikke kan lide skyr, kan det knibe med at nå mit proteinindtag.
    Kan jeg supplere med proteinpulver ???
    Eller er det ikke en god ide.
    Jeg træner 2-3 gange i fitnesscenter, så har derfor brug for ekstra protein.

    Svar
    • Ej hvor super for dig, Lis.

      Og ja, i nogle tilfælde kan proteinpulver godt være et supplement og det synes jeg især gælder, hvis man ikke an stille proteinbehovet gennem mad.
      Det gælder om at finde et uden alt muligt skrammel og med så få kulhydrater som muligt. Så kommer selvfølgelig udfordringen med, hvad man rører det ud i.

      Jeg har Vital Whey med neutralsmag. Det er det reneste/bedste, jeg har kunne finde. Måske også noget for dig…

      Svar
  11. Hej Jane

    Hvad med alkohol. Ryger man ud af ketose hvis man får et glas champagne eller g&t? Starter man så forfra på de 4 uger for at komme i ketose igen?

    Mvh
    Charlotte

    Svar
    • Nej det er ikke rigtigt sådan det fungerer. Man kan godt drikke små mængder kulhydratfattig alkohol som fx champagne, tør vin eller ren spiritus uden at ryge ud af ketose. Tonic er jo fuld af sukker, så det er et skidt valg i denne sammenhæng.

      Men spørgsmålet er mere om det er relevant, synes jeg. Det tager jo ikke fire uger at komme i ketose. Det tager måske 1-3 dage. Men det tager 3-6 uger at keto-adaptere. I den periode er det bedst at holde alkohol på et minimum da alkohol konkurrerer med fedtforbrændingen og vinder. Men herefter fungerer det ofte fint at drikke et glas vin eller lign.

      Men den største risiko ved alkohol er at det sænker paraderne, så man ofte ender med at spise noget, man ellers ikke ville have spist.

      Svar
  12. Hej Jane

    Jeg har længe ønsket at leve med keto men er lidt tilbageholdende, da jeg ikke har min galdeblære. Jeg kan ikke finde nogen information om, hvordan denne fede livsstil påvirker kroppen, når mN ikke har sin gældeblære. Derfor tør jeg ikke rigtigt gå i gang. Er det mon ok?

    Mvh Vibeke

    Svar
  13. Hej Jane
    Jeg har spist Keto nu i cirka 3 uger – og efter de to fik jeg rigtig ondt i maven ca. 1-2 dage – jeg er stadig lidt usikker på, om det egentlig var en form for maveinfluenza, da jeg også kastede op nogle gange – men primært har jeg haft ondt i maven. Det har jeg så haft on/off i den seneste uge nu – og jeg hælder til, at det måske er en blanding af forstoppelse og …måske bare keto-mad? Jeg synes, jeg har forsøgt med masser af vand, salt osv. Jeg har spist æg hver morgen – og måske er det derfor? Jeg er dog nu på nippet til at give op – men er også usikker på, om jeg så bare skal gå videre på LCHF så vidt muligt eller om jeg helt skal skippe det. Har faktisk tabt 3 kilo, så jeg er meget tilfreds med resultatet, men kan ikke holde ud at have så ondt i maven.
    Vh Dorte

    Svar
    • Det er også svært for mig at sige. Generelt synes jeg altid man skal gå til læge, hvis man er i tvivl. Det er normalt at føle sig lidt utilpas eller off i starten på keto men det er ikke normalt at være syg og kaste op.

      At droppe æggene til morgenmad er bestemt et forsøg værd. Mange oplever, det giver mere ro i maven på den måde.

      Svar
  14. Hej Jane
    Jeg har skrevet et laaaangt spørgsmål til dig for nogle uger siden , om hvordan jeg kan sammensætte en diæt der går med nedsat nyrefunktion… er der noget relevant læsning jeg kan få glæde af, uden at du skal bruge tid på at skrive et specifikt svar ?
    På forhånd mange tak for din tid og Don gode blog.
    Kh Victoria

    Svar
    • Hej Victoria

      Så du mit svar dengang? Ellers finder du det her: https://www.madbanditten.dk/kontakt/ (men du skal scrolle laaaaaangt ned for at komme til det).

      Men ligesom sidst er jeg nødt til at sige, at jeg desværre ikke har kendskab til det og jeg ved ikke engang hvad jeg kan henvise dig til. Dybest set synes jeg jo, det er et spørgsmål til din læge, men jeg ved godt at chancen for at blive vildledt også der er stor. Jeg har desværre ikke noget, jeg kan trække op af hatten her…

      KH. Jane

      Svar
  15. jeg vil gerne igang med at spise efter lchf MEN jeg er allergiker med stort A :-/
    jeg kan ikke tåle nogen nødder, fisk eller skaldyr..
    kan man spise lidt ristede græskar og solsikke kerner som alternativ til nødder?
    og kan man bare helt undvære fisk/skalddyr eller findes der alternativer der ?

    Svar
    • Intet problem og du behøver hverken spise fisk, skaldyr eller nødder. Du skal spise kød, grøntsager og fedt. Og ja, du kan fint bruge kerner fx som drys på salater/råkost.

      Og med ‘kød’ mener jeg egentlig alle typer animalsk protein, du tåler, dvs. okse, svin, kalv, fjerkræ, æg, ost osv.

      Svar
  16. Jeg har et problem med nødder, jeg elsker stenalderbrød. Men må jeg spise sådan 2 – 3 skiver om dagen? Mvh Karen

    Svar
  17. sorry, jeg har lige et spørgsmå-måske har du svaret på det andetsteds her på sitet, men jeg har lige købt bogen og føler mig gangske godt klædt på MEN ang. KAFFE..mit drug !!! har lige forsøgt mig med 2 spsk. økologisk fløde bla. op med vand i min nespresso mælkeskummer – det er MEGET tæt på en almimdelig latte, som jeg plejede at drikke 4 af ca om dagen. “MÅ” jeg gerne det, er det bedre end sødmælk, og i så fald hvorfor? og hvor meget af den type latte må/burde jeg drikke om dagen ?
    spørgsmål 2 omhandler de norske klidbrød som er 45 % fiber .. (kender du dem) GG superfiber rug fås i Matas) hvordan ser det ud med at indtage dem i forhold til strikt kur ?

    Svar
    • Som du også kan læse i bogen er det vigtigste at du holder dig til max 20-30 g kulhydrat om dagen. Fire kopper af din kaffe vil samlet set give dig måske 4 g kulhydrat hvilket måske ikke er alverden – men også 400 kcal. Hvis vægttab er målet, vil det i min verden give bedre mening at spise dine kalorier og drikke de fleste af dine kaffer sort.

      ift. at få spise så næringsrig en kost som muligt anbefaler jeg, at du vælger at få størstedelen af dine kulhydrater fra grøntsager.

      Kender du KETO Living? Det giver en masse hjælp til netop denne type spørgsmål. Se mere her: KETO Living

      Svar