LCHF går til filmen!


Det kræver alligevel noget at filmatisere en kogebog, ikke? Men ingen opgave er for stor for Columbus Leth, der også har taget de utroligt smukke billeder til min bog. Så da han fik opgaven at lave fem små film om bogen, kastede han sig da bare ud i det. Og dem synes jeg, I skal have lov at fornøje jer med, imens jeg har travlt med at pakke resten af bøgerne til jer.

Desværre for mig er jeg selv på nogle af dem. De af jer, der husker mit had til at blive fotograferet, kan nok forstå, at jeg balancerer på grænsen til selvhad, når jeg samtidig skal høre min egen spæde røst. Man bliver skudt helt tilbage til barndommen, hvor man sad og optog sig selv på kassettebåndoptageren (jep, så gammel er jeg nemlig!)  for derefter at grine af det sammen med sin bedste veninde. Forskellen er bare, at man i dag ikke kun deler den slags med sin bedste veninde. I stedet deler man det med hele verden.

Filmene  er selvfølgelig en del af markedsføringen til bogen, og jeg synes faktisk, de er blevet superfine. Og så har min bog fået sin egen lille melodi også. Komponeret af Jan Rørdam.

Filmene har jeg desværre måtte fjerne her fra bloggen efter KODA gjorde mig opmærksom på, at jeg på bloggen her ikke har rettigheder til at afspille musik. Heller ikke musik, der er købt og betalt til formålet. Filmene kan du i stedet se på min Youtube-kanal.

 

Nyd julemad og -godter med stabilt blodsukker

Hold fast i de gode vaner med Madbandittens Juleopskrifter. Her er både mad til juleaften og julefrokosten og en masse lækre søde sager, som ikke sender blodsukkeret på himmelkurs.

Få tilsendt Madbandittens Juleopskrifter her

Madbandittens juleopskrifter

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

44 kommentarer til “LCHF går til filmen!”

Skriv en kommentar

  1. Den dersens lækre brownie – kan man delade espresso (kan ikke lide kaffe!) og evt. erstatte med noget andet?

    PS: Var inde for at købe din bog i dag, men den var udsolgt (!) i den første butik, så måtte tage videre til en andden butik – og det var hele turen værd :-)

    Svar
  2. Jeg ved snart ikke hvor mange gange jeg har set de her videoer nu – nej, hvor er det bare en knaldgod melodi din bog har fået – og videoerne gør det bare endnu mere spændende at vente på at se det færdige resultat i form af din bog! Jeg glæder mig meget, ser frem til at læse den og endnu mere til at kaste mig ud i at lave retterne deri!

    Svar
  3. Har først fået ro til at nyde filmene nu.. :-) hvor er de skønne!
    Jeg glæder mig til at svælge i bogen i næste uge, i morgen tiiiiidlig drager jeg nemlig til sol og sommer på GranCanaria, så når lige præcis ikke bogen i morgen.. Øv bøv.. Men så har jeg noget at glæde mig til! :-)

    Svar
  4. Mega mange thumbs up!!! (ved godt jeg kun har to.. men havde jeg 4..røg de direkte i vejret ! ;) ) …
    Super lækkert !! Har du brug for samarbejde til næste bog siger du bare til ;)) .. mmmmh

    Svar
  5. Super gode og enkelt formidlende…. Er især helt vild med nr. 2, hvor der liiiige ryger en bid chokolade ;-)

    Tillykke med dem

    Svar
  6. Fantastisk – jeg elsker det ! Skønne små videoer der forklarer, oplyser og viser LCHF på en sjov og nærværende måde. Og den chokolade kage… Aj aj aj ;)

    Svar