Anna Hallén, den gode, svenske kostrådgiver og forfatter til to af mine yndlingskogebøger, nemlig LCHF husmanskost og LCHF för familjen har foruden disse to også udgivet LCHF för kvinnor, og denne er nu udkommet som iPhone app. Og den har jeg fluks købt, for den bog havde endnu ikke indfundet sig på min kogebogshylde. Men nu har jeg den. Om end i virtuel form.
App’en koster bare 6 kr og indeholder både tekststykker fra bogen, hele 77 opskrifter, gode tips og indkøbslister. Sproget er, som Anna Hallén, svensk, men det er altså til at forstå. Anna Hallén er vitterligt en af mine yndlings “sundhedseksperter”. Hun har udover nogle virkelig lækre opskrifter også efter min mening et virkelig herligt syn på sundhed. Og så er hun ikke bange for at sige tingene, som de er, og her rammer hun tit plet. Hvis du ikke i forvejen læser med på hendes blog, kan den også varmt anbefales. LCHF har jo mange fortolkninger, som vi også har været inde på. Annas forståelse er, at LCHF handler om naturlige råvarer, godt med grønt og fedt til mætheden. Og det afspejler sig også i opskrifterne, som ofte kan laves med helt almindelige ingredienser købt i ethvert supermarked.
Så hvis jeg var dig, ville jeg fare fluks i App Store og købe denne app. Jeg kan roligt afsløre, at jeg i hvert fald har fået masser af inspiration til den kommende tids madlavning!
Det var kostdoktorn, som tippede mig om denne app. Tak for det! :-)
Rigtig fed app! :D Den er hentet ned med det samme. Evt. kunne der måske lave en oversættelse til dansk?
Super. Den er allerede hentet og besked sendt til et par veninder som jeg også har fortalt om din blog, de vil nemlig meget gerne lchf :)
/Julie
FEDT!!Den er fluks hentet ned :) Så må jeg se at få øvet mit svenske ;-)
Øj mon jeg kan lokke teenageren til at købe den ;)
Her i huset er det teenageren der har Iphone, macbook og den slags mens moderen må tage til takke med gebrugs LG , ældtussegammel Imac.
Jeg er ret vild med Anna Hallen