Fordi vi på LCHF ofte interesserer os mere for kulhydrater end kalorier, er en hyppig begynderfejl at tro, at kalorier ingen rolle spiller.
Og det handler del 4 af denne serie om.
Low Carb ad libitum vs. Low Fat med kaloriebegrænsning
At du spiser få kulhydrater er desværre ikke et carte blanche til at spise ubegrænsede mængder mad. I hvert fald ikke hvis du gerne vil ned i vægt.
Den misforståelse kommer af, at man i studier ofte beder Low Carb-gruppen om at spise ad libitum med fokus på få kulhydrater, mens de i Low Fat-gruppen bliver bedt om at spise i bevidst kalorieunderskud.
Og når Low Carb-gruppen så på trods af “ad libitum” går mere ned i vægt, fodrer det myten om, at kun kulhydraterne tæller.
Men det, der i virkeligheden sker er, at de i Low Carb-gruppen spontant nedsætter deres kalorieindtag, selvom de spiser sig mætte. De bliver altså mætte på færre kalorier og går derfor ned i vægt.
Det er det samme, der sker, når du læser de mange LCHF-vægttabshistorier, og de siger, at de havde prøvet alle kalorietællingskure i verden, men først da de begyndte at fokusere på kulhydraterne, lykkedes de med vægttabet.
Du går ned i vægt pga. kalorieunderskuddet. Du lykkes med kalorieunderskuddet, fordi du spiser få kulhydrater.
Kulhydratrestriktionen hjælper altså her til at få appetitten under kontrol, og at appetitten er under kontrol bør være punkt 1 i ethvert vægttabsforsøg. Enhver vægttabsmetode, der beder dig lære at udholde sult, vil ikke give dig et varigt resultat.
(du kan i øvrigt godt få appetitten under kontrol uden at spise LCHF, men nu er det lige LCHF, det handler om her)
Den store fedtforvirring
Fedt indeholder jo mange kalorier, og alligevel spiser vi meget fedt på LCHF. Og ikke sjældent får jeg spørgsmål fra folk, om de skal spise mere fedt, hvis de en given dag ikke har spist “fedt nok”, eller om de skal skære ned i protein for at få plads til mere fedt.
Og svaret til begge er altså nej. Men at det er forvirrende, det forstår jeg godt.
Fedt er et værktøj, vi bruger til at få energi og til at føle opnå den lange, rare mæthed, der gør, at vi ikke behøver spise så tit og derfor automatisk kommer til at spise færre kalorier.
Så gevinsten ved at spise fedt ligger altså (også) i det, vi så ikke spiser, fordi vi føler os mætte og fyldt med energi.
Så jo, vi spiser ekstra fedt. Men hvis vi gerne vil have, at noget af fedtet, der forbrændes, skal komme fra kroppens egne lagre, spiser vi mindre fedt. Ikke Low Fat. Bare mindre fedt end vi ville, hvis vi ikke skulle gå ned i vægt.
Du kan dog sagtens gå ned i vægt med Low Carb Low Fat, men det er de færreste, der trives sådan helt fantastisk på det i det lange løb.
Jeg forstår til fulde, at den balance er svær at finde, og alle de her kalorietællings-apps, der hjælper dig med at tracke, hvor mange kalorier, kulhydrater og fedt, du har spist, tror jeg bidrager lige så meget til forvirringen (men mere om det i morgen).
Kalorier-ind-kalorier-ud… tjah…
Selvom jeg anerkender, at det kræver et kalorieunderskud at gå ned i vægt, er min holdning til hele kalorier-ind-kalorier-ud-tankegangen præget af nogen skepsis stadig. Ikke så meget i teorien men i praksis.
Min personlige erfaring er, at jeg kan spise ret mange kalorier uden at gå op i vægt, når jeg er i ketose. Måske fordi mit energiniveau stiger, så jeg automatisk bevæger mig mere. Hvem ved? Men jeg skal stadig spise ret mange færre kalorier, hvis jeg vil ned i vægt.
Men det kræver nok et helt separat indlæg at prøve at redegøre for de tanker.
Læs med i næste afsnit, hvor det handler om at overtracke alt fra kalorier, til kulhydrater, ketonstoffer og kropsvægt. Find det her: Begynderfejl #5
Læs tidligere afsnit her:
Begynderfejl #1: Ikke at have styr på kulhydraterne
Begynderfejl #2: At fortabe sig i detaljen, før det grundlæggende er på plads
Begynderfejl #3: At spise uden at være sulten
Jeg synes, at grunden til, det er så fjollet at tale om, at det kræver et kalorieunderskud at tabe sig, er, at man automatisk kommer til at antage, at der findes en formel: “Kvinde x-kilo, x-højde, så og så meget/lidt motion bør indtage x-antal kalorier for at tabe sig.” Men for mange inklusiv undertegnede kan man spise en del flere kalorier på LCHF, fordi det større fedtindtag og lavere kulhydratindtag får kroppen til at forbrænde mere og i det hele taget til at fungere bedre. Så ja, man taber sig ofte ved et kalorieunderskud. Men det underskud kan også blive for stort, så kroppen reagerer ved at holde på fedtdepoterne. Og i og med man alligevel ikke kan “regne den ud”, så vil det altid være bedst ikke at tælle, men at MÆRKE. Er jeg sulten? Er jeg mæt? Overholder jeg principperne? Så finder kroppen (for de fleste) selv balancen. Og så er det skønt at slippe for det, i mit tilfælde, spiseforstyrrede fokus på kalorietælling! :-)
Jeg er 100% enig med dig, Trine! :)
For mange, som kommer fra netop kalorietælling, kan det bare være svært at mærke. Men min erfaring er også, at det bliver ret hurtigt nemmere i takt med at blodsukkeret stabiliseres og der falder ro over kroppen.
Glæder mig til at høre om kalorieindtagetkaErElidt forvirret over det?
Kh Henny Yde
Hvad er du forvirret over? Kan du uddybe det lidt?
Hvor er det skønt, at du har startet der her forløb op lige nu. Efter at have været med i den seneste kickstart gruppe i januar, er det rigtig godt at få den daglige melding fra dig igen… tak, Jane ❤
Hvor er det dejligt at høre, at det kan bruges. Tak Merete :)