Laksesalat med cornichoner og kapers


Denne laksesalat med cornichoner og kapers er lækker både til frokost eller i madpakken, og du kan også bruge den til julefrokosten, hvis du bliver bedt om at tage en ret med. Den smager virkelig godt, både på kernebrød, knækbrød, som “dip” til grøntsagsstænger eller rullet i et salatblad. Desuden er den nem at lave, og den mætter rigtig godt. Win-win-win-win, ikke?

Laksesalat med cornichoner

Laksesalat med cornichoner og kapers

Føj til favoritter Udskriv Pin
3
|
10 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hæld den ferske tilberedte laks i en skål og riv den med en gaffel. Skær den røgede laks i små stykker og bland med den ferske.
  • Hak cornichonerne fint.
  • Hæld alle dele ned til laksen og rør salaten godt rundt. Smag til med salt – det er ikke sikkert, den behøver mere salt, men måske skal den have et lille nip.
  • Server med brød (fx chia-knækbrød), grøntsager eller salat.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Opskrift på lækker laksesalat med cornichoner

Cornichoner og kapers er et skønt match med den fede laks

Lækreste laksesalat med cornichoner og kapers -- perfekt til frokost eller madpakken --> Madbanditten.dk
Laksesalat med cornichoner
Fra snap i går

Juleklip og børnefødselsdag

Må man egentlig godt være lykkelig over, at weekenden er overstået? Med en weekend bestående af juleklip på skolen lørdag og børnefødselsdag søndag, føles det nærmest luksusagtigt at sidde her i fred og ro med en kop god kaffe. Også selvom begge arrangementer endte med at være ret hyggelige.

Pigerne til fødselsdagen i går var megasøde. De spiste pænt, sagde pæne ting om maden (verdens bedste lasagne, blev der sagt – og kager på pind er altid et hit), tog deres tallerken over, da de var færdige og var grundlæggende søde og høflige. Ingen sagde noget om, at der kun var ét glas saftevand pr. barn, eller at der var mere legetøj end slik i slikposerne. De var glade og søde.

I denne her alder oplever vi stor forskel på piger og drenge. Det mærker vi med tvillinger rigtig meget. Pigerne virker et par år ældre end drengene, og sådan kommer det nok til at være nogle år endnu. Andre der oplever, at pigerne stikker af fra drengene lige pludselig?

Om madglade børn

I denne uge skal jeg redigere bogmanus, som jeg omsider har fået retur fra fru redaktør. Hun kalder bogen “spændende”, hvilket gør mig glad og nervøs på én gang. Da jeg skrev første udkast til bogen, var jeg meget forsigtig og kom kun med helt forsigtige forslag til, hvordan man i øvrigt kunne gribe det med børn og mad an. Men min forsigtighed gjorde, at jeg endte med en bog, hvor det var usikkert, hvad jeg egentlig mente. Og det var ikke en bog, jeg var tilfreds med. Jeg mener jo faktisk noget her. Ellers ville jeg ikke skrive en bog om det.

Så jeg skærpede budskaberne, og selvom det gør det til en modigere bog, er jeg alligevel mere tilfreds. Jeg er ikke ude på at lyde som en stor løftet pegefinger, og jeg ønsker bestemt ikke at støde nogen, men jeg synes heller ikke, vi skal derhen, hvor vi ikke tør mene noget, bare fordi det handler om børn og mad. Bogen har i øvrigt ændret titel fra MADGLAD til MADGLADE BØRN. Jeg tror, det er bedre sådan. Læs mere om bogen her: MADGLADE BØRN

Apropos madglade børn, så var det også interessant at se pigerne til fødselsdagen i går. De fik lasagne med en masse grøntsagsstænger og oliven. Til selve frokosten spiste de lasagnen og lidt grønt, men vi lod grøntsagerne stå fremme. S

å løb de lidt frem og tilbage og skulle hele tiden lige ud og have lidt flere. Senere da vi skulle lave quiz, sad de ved bordet igen, og imens vi quizzede, forsvandt resterne af grøntsagerne. Tilgængelighed er altså en kæmpe faktor. Er de der, bliver de spist. Det virker jo logisk nok.

Laksesalat med cornichoner

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

9 kommentarer til “Laksesalat med cornichoner og kapers”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Det var faktiskt mest hur du gjorde med pastan jag undrade :) Jag tycker det är svårt att veta hur jag ska resonera… Ska jag bruge almendelig pasta, för det är det alla förväntar sig (och nog tycker är godast) i en lasagne? Eller ska jag bruge LCHF-pasta som jag vet är nyttigare och bättre för alla?

    Och till efterrätt. Ska jag baka en almendelig kage med vetemjöl och socker, som jag vet att alla tycker smakar verkligt gott. Eller ska jag göra noget med mandelmjöl och sötningsmedel?

    Alltså, traditionellt och onyttigt, eller ovanligt (alltså LCHF) och nyttigare (i mina ögon)?

    Svar
    • Jeg forstår så udemærket dine overvejelser. Jeg blandede det lidt. I mine øjne må der gerne være forskel på hverdag og fest. Allerede ved at invitere til frokost/lasagne og ikke til “boller og kage”, er man nået langt, synes jeg. Jeg brugte ca. 200 g pastaplader til 9 børn, herudover fik de 1 glas tyndtblandet saftevand, to små cakepops/chokoladekugler med chokoladeovertræk og en slikpose med lidt slik (godis) og en blyant, et viskelæder og en børnetatovering. Så fødselsdagen var langt fra sukkerfri men vi landede et sted, hvor min datter var glad og jeg også var glad :)

      Svar
  2. Mums, har en lignende opskrift, dog uden kapers – må jeg lige overveje at tilføje! Min indeholder dog rygeost istedet for mayo og CF, og et finthakket skalotteløg gør den heller ikke ringere :)

    Svar
    • Årh rygeost, hvor lækkert! Og jeg har virkelig kapers-dille i øjeblikket og putter dem på så meget, jeg kan komme afsted med. Og er altså ikke gravid… ;-)

      Svar