Laksecarpaccio med friterede kapers er den nemmeste men alligevel lækreste forret eller appetizer. Ved at bruge røget laks, kan du hurtigt trylle lækker gæstemad frem, men originalt er en carpaccio med rå laks.
Laksen har fået selskab af friterede kapers, som fungerer som små saltbomber og komplimenterer den fede røgede laks rigtig godt. Derudover har jeg blandet en salgs rævesauce / dilddressing med dijonsennep, som jo er en klassiker til laks.
Laksecarpaccio med friterede kapers og urter
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 200 g røget laks eller rå laks i tynde skiver
Dressing
- 3 spsk olivenolie
- 1 fed hvidløg fintrevet
- 1 skalotteløg finthakket
- 2 tsk grov sennep
- ½ tsk dijonsennep
- 1 tsk sødning
- ½ citron saften derfra
- frisk dild hakket
- salt og friskkværnet peber
Friterede kapers
- 2 spsk kapers
- olivenolie
Sådan gør du
- Skær laksen i tynde skiver, hvis du bruger rå laks.
- Anret laksen på en tallerken/et fad.
- Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til. Hæld dressingen over laksen.
Friterede kapers
- Afdryp kapers og tør dem evt. i køkkenrulle.
- Opvarm olivenolie i en lille gryde til det begynder at syde.
- Friter de afdryppede kapers i et minuts tid, til de puffer op og bliver sprøde.
- Læg dem på et stykke fedtsugende papir.
- Drys de friterede kapers og lidt ekstra dild over inden servering.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Laksecarpaccio til forret
Grundopskriften passer mængdemæssigt som forret eller tilbehør. Hvis du ønsker at bruge den som fx frokostret skal du formentlig gange mængderne med 2.
Laks er så taknemmeligt at bruge til forret til gæster. Alle kan lide det og det er nemt at finde/købe, uden at skulle ud i en masse specialbutikker. Kapers kan godt lidt dele vandene, men mange tror, de ikke kan lide dem men kan i virkeligheden godt, når de smager dem. Så måske kan du overraske der.
Kender du min opskrift på rå limemarineret laks med rødløg og kapers. Den deler lidt vandene også men personligt elsker jeg den. Jeg synes, den smager så lækkert.
Jeg har en masse andre forretter med laks – du finder dem ved at bladre igennem mit efterhånden store arkiv af opskrifter på gæstemad.
0 kommentarer til “Laksecarpaccio med friterede kapers”