Laks med ærtemos er et rigtig godt bud på et super simpelt Low Carb måltid. Et måltid der består af fisk, grøntsager og fedt uden så mange dikkedarer og lavet indenfor en overskuelig tidsramme.
Ærter og Low Carb
Mange tror, at ærter er super high carb men med et kulhydratindhold på 6,5 g pr. 100 g, er de faktisk ikke så slemme. Som selvstændigt tilbehør som her løber det dog selvfølgelig op og er ikke egnet til Keto. Men spiser du Low Carb har du her et lækkert, nemt og mættende måltid, som smager skønt med virkelig få virkemidler.
Denne opskrift er også brugt i Low Carb-kostplanen, som er mit bud på at vise, hvordan du sagtens kan spise sundt og gå ned i vægt med Low Carb og at det ikke kun er Keto, der giver vægttab.
Du kan også stege laksen i airfryer – se her hvordan: Laks i airfryer
Ingredienser
- 300 g laks
Ærtemos
- 400 frosne ærter
- 100 g græsk yoghurt 10%
- frisk mynte
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Opvarm ovnen på 180 grader.
- Læg laksen i et ovnfast fad, drys med salt og peber og steg den i ovnen, til den er akkurat gennemstegt. Det tager 15-20 minutter.
Ærtemos
- Hæld de frosne ærter i en gryde og hæld vand i, så det dækker. Put salt i.
- Lad vandet koge op. Når det koger, giver du dem 1, max 2 minutter. Dræn straks vandet fra.
- Blend ærterne med mynte, græsk yoghurt, citronsaft, salt og peber og server ærtemosen sammen med laksen.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
KISS – Keep It Simple, Stupid!
Du kender formentlig udtrykket KISS – Keep It Simple, Stupid! Hvilket i bund og grund betyder, at der ikke er noget grund til at overkomplicere tingene. Hold det simpelt, ganske enkelt.
Jeg synes, det gælder, uanset om din præference er Low Carb eller Keto (eller noget tredje for den sags skyld). Livsstilen, du kan holde, vil altid slå den kost, du kun kan udholde i en kortere periode. Og simplicitet og enkelthed er vigtigt, når vi taler langtidsholdbar livsstilsændring.
Mine bedste og nemmeste bud er: Fokuser på grøntsager, kød og fedt. Tre gange om dagen. Spis gerne det samme igen og igen. Det gør det langt nemmere. Det er min Keto kostplan et rigtig fint eksempel på, og jeg tør vædde med at det også er en af grundene til, at SÅ mange er glade for den kostplan – og ser fine resultater. Den er realistisk og simpel.
Forskellen på de to kostplaner
Forskellen på Low Carb kostplanen og Keto kostplanen ligger i kulhydratindholdet. På Keto kostplanen er der max 20 g kulhydrat pr. dag, mens Low Carb kostplanen ligger omkring 60 g. Det giver plads til lidt andre grøntsager som fx ærterne her i den nemme ærtemos.
Hej Jane
Tak for de lækre lakseopskrifter i den seneste tid.
Jeg er vild med laks (fersk laksestykker og den slags) og anden fisk men er stort set holdt op med at købe/spise det efter at have læst skrækhistorier om lakseopdræt, herunder overdrevet antibiotika-brug og mangel på dyrevefærd, osv.
Hvis jeg kunne finde vildlaks, ville jeg købe det, synes dog, det er svært at finde.
Har du nogen tanker/viden om fisk fra fiskeopdræt? Hvor køber du mon selv fisk?
Mvh Xan
Jeg beskæftiger mig som bekendt ikke så meget med detaljerne og mener stadig (ligesom myndighederne) at fordelene ved at spise fisk overstiger de negative ting. Jeg spiser primært færøsk laks fra min lokale fiskehandler eller som jeg køber online.
Vildlaks har jo en dejlig naturlig klang til sig men vores verdenshave er så forurenede at det er et røgslør at tro at det ikke skulle indebære problemer også.