Det er ikke, fordi jeg egentlig synes, det er svært at spise LCHF på restaurant. De fleste restauranter har kød og grøntsager af en eller anden art på menuen, og så kan man jo bytte kartofler for grøntsager eller bestille en grøn salat ved siden af. Jeg gør som regel bare det sidste, fordi jeg er typen som ikke bryder sig om at være til besvær (suk!).
Men forleden spiste jeg frokost med en tidligere kollega på Belis Bar lige ved Frederiksberg Rådhus, og menukortet bugnede af LCHF-venlige retter. Jeg valgte denne lækre røgede makrel serveret med meget venlige mængder mayo. Ved siden af fik jeg en stor grøn salat, som ikke lige blev foreviget.
Af andre LCHF-venlig retter på frokostmenuen var der bl.a. håndpillede rejer med æg og dildmayo, hønsesalat med bacon og ellers var der de mere simple retter som en morgentallerken med røræg og bacon eller et bræt med charcuterie og oste. Og samtidig er det et hyggeligt sted med sød og opmærksom betjening. Jeg har spist der en 4-5 gange efterhånden, også til aften, og det kan varmt anbefales. Tip hermed videregivet!
Belis Bar, Smallegade 1 ( (v. Frederiksberg Rådhus), 2000 Frederiksberg
Hej Jane.
Først vil jeg takke for en helt fantastisk blok, hvor jeg jævnligt henter inspiration – til trods for at jeg ikke lever striks LCHF.
Jeg vil dog gerne høre dig, om du har erfaringer med steder i København hvor man kan få LCHF-venlig/inspireret brunch?
Mvh Louise
Åh det er desværre så sjældent, jeg er ude til brunch, men min erfaring er, at det går fint at spise LCHF de fleste steder. På den måde er brunch jo et taknemmeligt måltid :)
Hej Jane
Er det virkelig mayonnaise der ligger nederst? Ser ellers lækkert ud .
Elsker og følger med i din blog :) Keep up the good work!
KH
Selina
Mange tak for det, Selina! :-)
Hej Jane
Jeg kan kun give ovenstående ros til din formidling af LCHF opbakning. Meget interessant, jeg overvejer selv at prøve en “omgang” for at prøve at forøge velvære og formindske kropsvægt, MEN – hvordan stiller du dig til nedenstående anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse:
anbefalinger fra World Cancer Research Fund ift at undgå kræft og hjerte/kar sygdomme? :
Begræns mængden af rødt og forarbejdet kød. Spis mindre end 500 g rødt kød om ugen, det vil sige fra gris, ko, lam og ged. Undgå så vidt muligt forarbejdet kød som pølser, skinke og bacon.
Bedste hilsener fra
Lene
Sidst jeg tjekkede, var undersøgelserne om kræft og rødt kød lavet på baggrund af netop forarbejdet kød, og det holder jeg gerne igen med. Egentlig tror jeg ikke, jeg spiser meget mere end 500 g rødt kød om ugen. Og når jeg gør, vælger jeg økologisk kød eller kød fra dyr, der har været på græs, og dem spiser jeg med ren og god samvittighed. Fjerkræ og fisk er også tit på bordet herhjemme. :-)
Hej – jeg er ny i klassen; har eksperimenteret med alt muligt siden 2008. LCHF er interessant, provokerende og – forhåbentlig – virkningsfuldt. Jeg har været på godt en uge sådan rimeligt vedholdende, og finde din blog, din ufanatiske holdning og dine råd glimrende. (Og velskrevne, ikke mindst – ellers står jeg af!) Tak for dem.
Men OMG: Jeg skal 14 dage til Rom og omegn i oktober/november… pasta og fristende, hvidt brød – selv om jeg dog finder trøst i, at til dén tid er jeg sikkert mere forankret og tryg i LCHF, plus at italiensk (restaurant)mad jo også levner plads til at vælge tilbehør til proteinet i vidt omfang.. Jeg skal på kursus een uge, hvor en del af måltiderne er inkluderet og i ferielejlighed een uge, hvor det jo er lokalområdets udbud, der er afgørende… men lur mig, om der ikke er et madmarked i Anzio… eller hmmmm så sent på året? Nå det går nok altsammen… Venligst: Den nye pige
Jamen varmt velkommen til :-)
Og det skal nok gå med Rom. Du finder helt sikkert masser af andre lækre sager på menukortet, som er bedre end pasta. Tænk bare på Vitello Tonnato, tomat/mozerellasalater og lækre fiskeretter med godt med fløde. Ork, det skal nok gå. Og ellers er det jo bare et par uger ud af et helt liv og man kan jo overveje at slække lidt på det. Frankrig og Thailand er vores mest brugte rejsemål, og det går helt fint :-)
Tak skal du have. Mødte en uhyre bevidst kur-/madveninde i går, som jeg fortalte om dette nyeste eksperiment. Hun nikkede og sagde “Åh, ja Atkinson-kuren.” Hmmm. Har lige læst et indlæg af Arne Astrup på nettet (fra 2004) om denne – og bliver endnu en gang rundtosset af forvirring… puuuh..
virkelig lækkert,,,, tak for tippet Jane <3
Jeg synes ikke man er besværlig når man vælger kartoffel fra!- faktisk bliver jeg skuffet hvis man ikke kan få den service. Var ude at spise i Odense i sidste uge, og på den restaurant er det ikke muligt at vælge kartoflen fra og så få noget andet, jo mod merbetaling, det stiller jeg mig undrende overfor. Jeg forstår simpelthen ikke at et menukort kan være bygget op så man ikke kan vælge tilbehør til sit kød!
Men lækker ser din frokost ud, ærgerligt at der er så langt til Frederiksberg.
Det skal man da også kunne. Jeg er bare så indrulleret i den forbandende flinkeskole at jeg hellere bestiller en salat ved siden af end at bede restauranten gøre noget ekstra for mig. Prøver virkelig at ryste det af mig. De gange, jeg har bedt om grønt i stedet for kartoffel, har det dog altid kunnet lade sig gøre. Men jeg har ikke bidt mærke i om jeg har måtte betale for det.
Mine yndlingsrestauranter er også dem, hvor man vælger sit tilbehør. Fx Madklubben Steak. Åååh love <3
Har nu hørt meget om den mad klub – må prøves næste gang jeg er i KBH – elsker også vælg selv tilbehør <3
Og de har også outstanding cocktails og drinks. -Har jeg hørt. ;-)
Ha ha – så sent er jeg jo aldrig ude! LOL