Mokka chia morgengrød


Her fortsætter festen! Først vil jeg sige mange tak for jeres massive fejring af, at Madbandittens Facebookside i torsdags rundede 40.000 likes. Mere rigtig mad til folket! Det er så sejt! Husk at kigge forbi siden og deltag i konkurrencen om en af mine bøger. I dag skal vi fejre det her på bloggen med både lækker morgenmad og rabatkode til LCHFbutikken.

Denne mokka chia morgegrød spiste jeg i går, og den smagte simpelthen så uhørt lækkert! Jeg har lidt svært ved at holde mig mæt til frokost på chiagrød alene, så jeg spiste et kogt æg til og drak en kop kaffe med double cream, som Søren havde købt med til mig fra Torvehallerne. Så gik det til gengæld fint.

Mange har spurgt mig, om chiagrød til morgenmad kan være STRIKS LCHF, og jeg plejer at svare, at selve chiagrøden er fin men, men at det afhænger af de toppings, man putter på. Fylder man godt med nødder, frugt og bær på toppen, bliver den mindre striks. Denne version har færre toppings og kan fint gå an.

Den opmærksomme læser vil se, at den minder om mokka chia moussen, som vi fik til dessert i sidste uge, og det er rigtigt nok. Her er den bare lavet med ekstra kokosmel og knap så dessertagtigt! Altså en mokka chia morgengrød.

Mokka chia morgengrød - LCHF

Mokka chia morgengrød

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
12 timer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hæld chiafrø i en skål eller et glas med låg sammen med resten af ingredienserne.
  • Lad den stå lidt og rør den igennem et par gange, så kaffen bliver opløst, og chiafrøene ikke klistrer sammen. Sæt låg på og sæt den i køleskabet natten over.
  • Næste morgen tager du den bare ud, rører den igennem og drysser lidt kokosmel og kakaonibs på toppen.

Noter

Jeg har hørt, at nogle laver den med fløde evt. spædet op med lidt vand med fin succes, men de fleste “klager”, jeg får, er fra dem, der har brugt kokosmælk på dåse. De ender med en hård klump, siger de. Tip hermed videregivet.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

For at lave chiagrøden har jeg brugt disse varer.

Rabat hos LCHF-butikken

OG NU TIL RABATTEN!

LCHF-butikken er som sagt med på at fejre de glædelige begivenheder ved at byde på 10% rabat på det fulde sortiment i weekenden, dvs. i dag lørdag og i morgen søndag. Det foregår ved, at du bruger rabatkoden jane40000 samme sted, som du indtaster dit navn og adresse, og så fratrækkes rabatten.

Tag et kig på nogle af mine hyppigt brugte produkter her:

1. Mandelmel fra Funktionel Mad

2. Kokosolie uden smag

3. Kokosolie med smag

4. Extra Creamy kokosmælk fra Santa Maria

5. Sukrin Gold

6. Pofiber

7. Loppefrøskaller (HUSK)

8. Kokosfibre

Læs evt. mere her: Gode LCHF-produkter 

Rigtig god weekend til jer alle derude. Og tak fordi I læser med!

linje.png

Indlægget indeholder affiliatelinks, hvilket betyder, at jeg modtager kommission af salg genereret via bloggen her. Læs mere om det her: Madbandittens reklamepolitik

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

20 kommentarer til “Mokka chia morgengrød”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Ser så lækkert ud:) har forsøgt at få fat i de der sweet drops du linker til, men det ser ud til de er taget af markedet….(enkelte steder kan de stadig fås, men jeg kan ikke læse hvorfor de er taget af markedet og så er det måske ikke så smart at købe dem….?? ) ved du noget om det? Eller kan du måske hjælpe med et godt alternativ? evt også til andre smage/aromaer (fx toffee, citron, vanilje) på forhånd tak:)

    Svar
    • Nej, jeg ved det faktisk heller ikke. Der findes et andet mærke, som de har bl.a. hos helsebixen. De fungerer lige så fint.

      Svar
  2. Jeg kan videregive tip om, at det for mig virker rigtig fint med kokosmølk fra dåse. Jeg er dog gået over til at lave en blanding af mandelmælk eller rismælk, hampefrø, vaniljesukker, chiafrø. Det kan evt. røres op med en klat cremefraise, inden det skal spises. :)

    Svar
  3. Kære Jane.
    Jeg har anvendt din rabatkode på LCHFbutikken, men har desværre ikke fået fratrukket mine 10%. Er det noget, som du kan være behjælpelig med? Jeg har skrevet en mail til dem, men ellers er der ikke noget at gøre ved det.

    Kh Else-Marie

    Svar
    • Hej Else-Marie. Der har angiveligt været lidt problemer her til morgen men LCHFbutikken skal nok sikre, at du får din rabat alligevel! :)

      Svar
  4. Jeg blender almindelig kokosmel med varmt vand, lader det køle af, rører det med chiafrø og lader det stå til næste dag. Det er en slags nem version af at lave chiagrød på hjemmelavet kokosmælk :) Jeg kan egentlig godt lide at der stadig er kokosstykker i det blendede, så er der lidt mere struktur på grøden til sidst. Og så er det billigere end at købe færdig kokosmælk :)

    Svar
  5. Hej igen ;)
    Ifølge EU’s Novel-food står der på original Chia, at de anbefaler max. 15 gram Chia pr. Dag.
    Jeg ville elske at spise 2,5 spsk grød til morgen, dog vejer ca. 1 spsk 15 gram her hos mig :) hvilken betydning vil du sige det har, at spise mere?
    Tak for din side og dine svar, det er til kæmpe hjælp :)

    Svar
    • Det bekymrer jeg mig ikke om. Jeg kan pege på mange andre ting, der er værre at spise end chiafrø. Generelt er dog altid en idé at variere sin kost, så man ikke spiser det samme dag ind og dag ud.

      Svar
  6. Godmorgen Jane :)

    Stort tillykke med de 40.000 likes !
    Nu har jeg lige været inde på LCHF-butikken og forsyne mig, og jeg besluttede mig for at købe Cod Liver, som du ofte har nævnt. Indtil nu har børnene og jeg spist EyeQ fiskeolie, som blev meget rost dengang vi startede på dem. Kender du forskellene på de to præparater ??!

    Og nu vil jeg så til at kopiere din morgenmad fra Instagram med omelet, bacon og svampe ;-)

    God dag til alle
    – her i byen er Festugen startet, og dagens program byder på Marselis skolestafet for børnene i familien, med de voksne som heppekor !

    Svar
    • Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske den præcise forskel på de to produkter. Jeg har bare hæftet mig ved at det er Nordic Naturals, der gang på gang vinder tests for reneste produkt etc. Forskellen ligger givet vis i hvilke fisk, der bruges + rensningsmetoder af olien…

      Svar
  7. Hej Jane.
    Er de der søde midler og kakao ok, hvis man er på striks?
    Hvad hvis jeg gerne kun vil spise de anbefalede 15 gram pr.dag, går det så ikke fint an, at røre det ud i græsk yoghurt 10%?

    Svar
    • Hvilke anbefalede 15 g pr dag?

      Min holdning er at sødemidler af alle slags bør minimeres på striks LCHF, da de kan holde en fangen i at alting skal smage sødt. Men skal man bruge sødning er sukrinprodukterne eller de flydende Sweet Drops gode valg, da de ikke påvirker blodsukkeret.
      Yoghurt er ikke striks LCHF. Her vil du bruge hele din kulhydratkvote på yoghurten alene, og det er efter min mening bedre at bruge de få kulhydrater på grøntsager :) Læs mere om striks LCHF her: https://www.madbanditten.dk/hvad-er-striks-lchf-egentlig/

      Svar
    • Jeg forstår ikke lige spørgsmålet? Jeg bruger ikke fiberHUSK men den de grove loppefrøskaller (den grønne) så i mine opskrifter vil du skulle halvere mængden.

      Svar
  8. Hej Jane.
    Er der noget man kan erstatte kokosmælk med? Jeg kan simpelthen ikke få det ned. Men der er mange opskrifter jeg gerne vil prøve, hvor det indgår.
    På forhånd tak

    Svar
    • Hvad med tippet under opskriften om at bruge fløde og vand? Kan det bruges?
      Og har du prøvet den Extra Creamy kokosmælk? Den har – synes jeg – en anderledes og bedre kokossmag end dåserne :)

      Svar
      • hej jane jeg vil spøre dig ad jeg har hører meget godt med hvidløg i mad olie hvor længe skal det træk i mad olie jeg går rigtig meget op i hvidløg jeg brug hvidløg til meget mad hver dag

        Svar