Lækre chokolader til fars dag (og lidt om eksamensteknikker)


Har I husket fars dag?

Jeg har en sød far, som elsker mine chokolader med pekannødder og havsalt, så derfor var det jo oplagt at lave sådan en portion til ham. Særligt når han også har meldt sig til at passe mine børn, imens jeg bruger den sidste dag på at blogge læse til eksamen.

lækre chokoladelader til fars dag

Lækre chokolader

Føj til favoritter Udskriv Pin
1 portion (300 g)
|
2 timer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Du starter med at spise lidt af chokoladen selv. Bare sådan et tern eller to. Det manglede da bare!
  • Resten lader du smelte i vandbad over en gryde med let kogende vand sammen med kokosolien. Rør rundt, indtil du har en helt lind masse.
  • De hakkede pekannødder kommes i formene sammen med et lille nip havsalt i hvert hul – jeg bruger som regel Maldons saltflager – og så hælder du bare den flydende chokolade over i formene og stiller dem på køl, indtil de er stive nok, til at du kan tage dem ud og putte dem i et fint glas. En super personlig værtindegave, hvis du er inviteret i byen.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Hvis du ikke har lavet disse chokolader endnu, så kan du godt komme i gang. Idéen har jeg fra Cecilie, som er chokoladeelsker ligesom en anden, jeg kender, og de her chokolade er så gode, at jeg aldrig har mødt nogen, som ikke kunne lide dem. Jo, min søn. Men han kan ikke lide chokolade. WTF?

De er dødnemme at lave, da de består af købeingredienser.

Cramming som eksamensteknik

Min sidste dag med eksamenslæsning er nu næsten gået. I morgen er det arbejdsdag og torsdag eksamen. Og udover at jeg har fået blogget ikke mindre end tre indlæg i dag. så er jeg også ved at være eksamensklar.

Da eksamen er en skriftlig eksamen uden hjælpemidler, bruger jeg en eksamensteknik, der hedder Cramming. Cramming går ud på proppe al relevant info ind i min hjerne her og nu. På fredag forventes det at være forsvundet igen.

For mit vedkommende består det i at tale mine eksamensnoter højt uden at kigge i dem. Gentage, gentage, gentage. Synge dem, hvis det hjælper. Bruge armbevægelser, stå på et ben, danse, whatever. Alt, der kan få stoffet til at fæstne sig i kroppen.

Det gode ved denne teknik er, at man kan rydde op og ordne vasketøj samtidigt! Totalt smart! I morgen får hjernen så en velfortjent pause, og så crammer jeg en sidste gang torsdag morgen lige inden eksamen. Så skulle det gerne sidde der.

I den bedste af alle verdener ville det ikke være nødvendigt at cramme før en eksamen, men hvis man skal eksamineres i 750 siders hardcore teori, kan det være nødvendigt at ty til lidt grovere metoder. Så jeg kan mit stof i overskrifter, og spørger de inden for de emner, jeg har forberedt, har jeg en god chance for at bestå. Spørger de til andre ting, tager jeg re-eksamen i august eller hvornår det nu er.

Men nu er det ved at lakke mod enden. Og ved I hvad jeg skal i weekenden for første gang i umindelige tider?

JEG SKAL HOLDE FRI. HELT FRI, FRI, FRI, FRI, FRI, FRI.

Skal jeg sørge for din aftensmad?

Jeg har Keto madplaner til hele året – lavet med sæsonens råvarer. Du får fem ugers madplan komplet med indkøbsliste til hver uge. Slip for overvældelse, hovsa-løsninger og dyr takeout.

Se Keto-madplanerne her >>

Keto Madplan forår

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

6 kommentarer til “Lækre chokolader til fars dag (og lidt om eksamensteknikker)”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Kære Jane,
    Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med i morgen. Jeg er sikker på, at du kan meget mere end du tror! :)
    Cramming, det har jeg godt nok aldrig hørt om, men det vil jeg da lige tjekke ud – måske det kunne være en hjælp for mig.
    Fyr den af, Jane! :)
    De bedste ønsker
    Merethe

    Svar
    • Tak søde Merethe. Hvis man skal til skriftlig eksamen uden hjælpemidler og dybest set ikke har fået læst nok, er cramming en god memoteknik. Jeg har lige nu mængder af mærkelig data inde i hovedet og jeg forventer, at det er forduftet i morgen, når jeg er færdig med at hælde det ud på eksamenspapiret.

      PS: vi lever i et informationssamfund. Hvor mærkeligt er det lige at skulle til eksamen uden hjælpemidler? Ikke engang en ordbog må vi have med. Og eksamen er jo på engelsk!

      Svar