Denne kyllingesalat med ost og avokado har jeg spist hundredevis af gange. Det er den, jeg laver når jeg har en rest kedelig kylling fra aftenen før. Jeg spiser ofte morgenmad uden æg og her er denne genial, da den mætter godt og smager godt og så er den nem at spise om morgenen, selv for dem, der er lidt uvante med idéen om at spise rigtig mad til morgenmad.
Ingredienser
- 120 g kyllingebryst tilberedt, gerne rest fra dagen før
- 30 g ost fx Emmentaler, skåret i tern
- 25 g mayonnaise
- 1 spsk frisk basilikum eller anden urt, friskhakket
- 50 g avokado skåret i tern
- 50 g feldsalat eller den du foretrækker
- 50 g agurk
- 100 g tomat
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skær kyllingen i tern.
- Rør mayonnaise med hakket basilikum og vend kyllingestykker, ostetern og avokadoheri. Drys med salt og peber og evt. ekstra af urten.
- Server på en bund af salat, tomat og agurk skåret i mindre stykker.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Kyllingesalat med ost og avokado
Jeg blander som regel bare kyllingetern og ostetern i en lækker mayo-dressing og ind imellem har jeg også avokadotern i. Er jeg så heldig, at Søren har levnet en skive bacon eller to (ja, det sker faktisk!!), knuser eller hakker jeg den og blander i også. Alt smager jo bedre med bacon.
Jeg spiser den både til morgenmad og frokost. Den er også god i madpakken. Her pakker jeg dog kyllingesalat og grønt i to forskellige bokse, så den ikke smatter for meget ud.
Super nem og lækker kyllingesalat. Jeg har dog brugt edamebønner i stedet for avokado, samt brugt cremefraiche sammen med mayonnaise😉
Heldigt, at der var en rest kylling i køleskabet. Har lige fortæret en portion af kyllingesalaten. Og som alle andre opskrifter fra dig, så smagte den fantastisk! ??
Hej Jane
Er der en grund til du ikke skriver energi og makroer på dine opskrifter. Eller kan jeg bare ikke se dem :-)
Mange hilsener
Claudia
Ja, det er helt bevidst. Jeg kan godt lide at der er forskel på materiale, der er gratis og materiale, man køber. Se hvordan du nemt selv regner det ud her: Energiberegninger
Fantastisk morgenmad til en morgenmads-aftensmads-elsker ;) Og nemt nemt nemt. Jeg elsker elsker alt slags morgenmad der minder om det man normalt betegner værende aftensmad. Og GERNE bøffer.
Jeg har aldrig lyst til det man typisk anser for morgenmad. Til gengæld er jeg tosseglad for at blande makrel i tomat fra dåse med hakket spidskål og toppe med lidt mayo. Det er jo supernemt og velsmagende. Omend de fleste finder det både mærkværdigt og nogle endda ‘klamt’. Godt vi er alle er forskellige.
Jeg er også vældig glad for æg, men faktisk spiser jeg det sjældent af ukendte årsager. Dét er mest som omelet eller pocheret til frokost.
Og nu når jeg alligevel er i gang, så vil jeg rose dit forrige indlæg omhandlende litteratur intentioner. Jeg elsker sådanne indlæg og finder dem afsindigt inspirerende. Også ser jeg frem til en anmeldelse af den bog omkring kød. Det lyder vældig interessant og nytænkende, eller måske bare ny-informerende…
Og i den sammenhæng tænkte jeg på, om du mon lytter til podcasts? I så fald vil jeg elske at høre, hvilke der er blandt dine favoritter !
God weekend!
Jeg læser simpelthen din kommentar imens jeg sidder og spiser en dåse makrel, så jeg er helt på linje med dig – haha! Det smager jo FREMRAGENDE :))
Og fedt at du kunne lide bogindlægget. Jeg lytter meget til podcasts så det kan da fint være jeg skal tage en tur omkring dem også.
God weekend til dig også❤️
Dejligt med en opskrift uden æg til morgenmad, som jeg ellers er tilbøjelig til at vælge.
Har ellers lidt svært med kød om morgenen, f.eks. Hakkebøf!
Elsker dine opskrifter og anbefaler dem til alle.
Jeg har mikroskopisk kolit og galdesyremalabsorption og må normalt tage questran og Imodium for at undgå diare, men ikke når jeg bruger opskrifter fra dine ketobøger.
Hvor dejligt for dig, Lis :)
Og ja, kød om morgenen kan føles lidt brutalt. Jeg synes dog, det opvejes hundrede gange af den gode mæthed og den gode energi resten af dagen.
Hej
Jeg får dit nyhedsbrev, men vil utrolig gerne have din e-bog ?
Hej Ellen
I mit system kan jeg se, at jeg sendte den til dig d. 27/6 og du både har åbnet mailen og klikket på linket i den. Så du har vel fået den?
Skriv til support, hvis du ikke finder den på support@madbanditten.dk