Små sprøde kyllingenuggets dyppet i en syrlig citron-aioli. Ej men hvis det ikke får tænderne til at løbe i vand, ved jeg da snart ikke! De er den perfekte opskrift at bruge, hvis der skal noget ekstra smovs på bordet.
Ingredienser
- 300 g kyllingebryst i tern
- 100 g poppede flæskesvær
- 60 g parmesan
- 1 tsk salt og friskkværnet peber
- ½ tsk røget paprika
- 2 tsk sød paprika
- 2 tsk sennepspulver
- 2 tsk hvidløgspulver
- 2 tsk løgpulver
- 2 æg
- smør eller kokosolie til stegning
Citron-aioli
- 100 g mayonnaise
- 1 fed hvidløg presset eller finthakket
- 0,5 øko-citron saften herfra, smag til
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Kom parmesan og flæskesvær i foodprocessoren og kør til det har konsistens som rasp.
- Bland det med krydderierne i en skål.
- Pisk æggene sammen.
- Paner kyllingen ved at vende den i æg, og derefter ’rasp’.
- Steg kyllingen gylden i rigeligt smør eller kokosolie.
- Bland mayoen sammen med de andre ingredienser og smag til. Lad den gerne trække lidt.
- Server den til kyllingen, med fx en god salat.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Keto nuggets med flæskesværs-‘rasp’
Disse kyllingenuggets er inspireret af de populære flæskesværspanerede kyllingestykker fra Spis dig mæt & glad, min første bog.
Idéen med at panere noget i pulveriserede flæskesvær er selvfølgelig lidt skør, men det smager altså godt, og det fungerer også virkelig godt. Og de bliver jo sådan nærmest sprøde i det.
Og ungerne? Jamen de ELSKER dem! Lav dem igen, lav dem igen! Ja ja… jeg skal nok…
Når vi skal bruge flæskesvær til kyllingenuggets, fungerer det umiddelbart bedst med dem, der er poppede, fx dem fra Kims. Normalt vil jeg ellers helst spise de ægte flæskesvær fra slagteren, men den tykke fedtkant på dem, gør det lidt svært at pulverisere dem godt nok til at bruge til panering.
Men med flæskesvær som panering har du en stort set kulhydratfri panering.
Kyllingenuggets med citron-aioli
At have en lækker dip til sine kyllingenuggets gør dem jo kun bedre.
Du kan lave alle mulige dips til. Citron-aiolien smager virkelig dejligt til men en helt simpel karrydip (mayo+karrypulver) er altså heller ikke helt at kimse af.
Hej Jane
Jeg vil prøve at lave dem her i morgen, men er bange for at købe de forkerte flæskesvær. Hvad hedder de, dem du bruger☺️
Hej Tina
Det er klart nemmest med de poppede flæskesvær. Altså dem uden den tydelige fedtkant, men hvor flæskesværene er poppede. De pulveriserer nemmere og bliver derfor nemmere at bruge som mel. Der findes flere forskellige mærker, også Kims fx. Dem med fedt hedder typisk ‘gammeldags flæskesvær’ og de poppede tit noget med sprøde eller lign. Men du kan se det på dem, det er ikke til at gå fejl af.
Hej Jane
Lyder rigtig lækkert med de her nuggets :-)
Har du prøvet at lave dem i din airfryer?
God dag,
Nanna
Nej faktisk ikke endnu, men det virker da helt oplagt. Jeg ville umiddelbart give dem lidt kortere tid end i ovn og måske tjekke om de skal vendes undervejs.
Virkelig dejlige nuggets, sprøde og lækre. Tak. Et lille tip. Jeg kogte blomkålsbuketter 5 min og panerede med æg og denne og stegte i kokosolie. Resultat sprøde blomkålsfritter😋
Genialt! Tak for tippet❤️
Hej Jane,
Jeg tænkte om du havde forsøgt dig med disse i Airfryer endnu? Umiddelbart ville jeg jo tro at man sagtens kunne gøre det i stedet for på panden, hvad tænker du?
Nej desværre ikke endnu. Min umiddelbare tanke er også at det sagtens kan fungere. Jeg må lege lidt med det efter ferien❤️
Fantastisk opskrift. Burger king og McDonald’s kan godt pakke sammen. Elsker dine opskrifter
Den er blevet en klassiker hjemme hos os, eneste lille “ulempe” er at jeg næsten ikke kan stoppe med at spise dem. De smager altså også forrygende med tomatbaseret chilisauce. Og ja – det skal være de puffede flæskesvær. I aften vil jeg prøve paneringen til en wienerschnitzel med peberrod, kapers og en ansjos på toppen.
Ååårh wienerschnitzel er jo også sååå godt! :)
Det her er en af de opskrifter der gør det muligt at spise LCHF for altid og samtidig have en fest med det:-) Der er mange opskrifter jeg burde sige dig personligt tak for, og måske er dette den allervigtigste af dem;-) Så TAK!
Du er så sød, Mette. Tak ❤️
Meget meget lækkert. Jeg havde dog med opskriften dobbelt så megen rasp, som der er behov for.
Det har jeg også, men nu ved jeg det og så nyder jeg at kunne panere noget andet dagen efter, andre gange køber jeg bare mere kylling så de kommer til at passe og egentlig kunne jeg jo også bare lave lidt mindre;-)
Ville man kunne bruge hakket kyllingefars i stedet?
Ehm.. det tror jeg ikke, jeg ville vælge. Om man kunne gøre det, ja, det kunne man måske godt.
Nøj!
Jeg har købt din madplan og lavet denne, dog som en kombination af madplanens og Valdemarros udgave. Kylling der trækker i kærnemælk en formiddag, herefter paneret i æg/flæskesvær. Trække i 4 timer i køleskabet med panering og så i ovnen sammen med bønnerfritter. Det var den saftigste kylling nogensinde og vakte stor begejstring hos min 8-årige.
Tak for skønne opskrifter og inspiration, som både jeg og min datter nyder godt af dagligt ❤️
Ej hvor fantastisk! Det lyder jo alt for lækkert!
Jeg har købt dine ketomadplaner og er glad for de fleste af opskrifterne, men den opskrift med kylling paneret i flæskesvær burde destrueres. Det er noget nær det styggeste jeg nogensinde har sat på bordet. Den flæskesværspanering lugter helt utroligt grimt og den vinder i ingen venner på smagen. Den kommer ikke på menuen her igen.
Ellers tak for en land række virkeligt lækre opskrifter.
Mette
Det er sjovt, du siger det for det er en af mine allermest populære opskrifter. Jeg havde den med i min første bog og den var et kæmpe hit.
Well, you can’t win them all??♀️
Men tak fordi du tog dig tid til at skrive, at den ikke faldt i jord hos jer.
Hej
Er helt tosset med dine opskrifter. Men da jeg ikke spiser svinekød vil jeg høre om man kan erstatte flæskesvær med noget andet?
Måske sesamfrø, selvom det jo vil give lidt flere kulhydrater…
Prøvede disse igår og de blev helt perfekte! Og et hit i hjemmet! Især min datter på 4år var vild med dem!
Tak for en masse gode opskrifter! ?
Hvor skønt at høre. Tak :)
Hej.
Kan man bruge en anden ost end parmesan ost?
Hilsen Bolette
Jeg har ikke lige testet anden ost men det forestiller jeg mig, at du sagtens kan. Men jeg tror, det er bedst, hvis du vælger en fast, lagret en, der er til den tørre side :)
Hej Jane
Vi e rlige begyndt at prøve a leve på LCHF og jeg har prøvet disse kyllinge nuggets, hvilke flæskesvær bruger du? dem jeg købte i Rema havde en fedt kant og det var umuligt at få det til rasp ligende i fod processer.
KH
Jette
Jeg skriver i indlægget, hvilke jeg bruger – for ja, de ægte bliver lidt for fedtede.
Vi prøvede opskriften her til aften. Smagen var fin, men det gik helt galt med paneringen. Flæskesværerne var for fede; de klumpede istedet for at blive til pulver i foodprocessoren. Vi reddede resterne ved at panere i parmesan og krydrede den del, så det også smagte fint. Har du en ide til, hvad vi kunne have brugt som alternativ (jeg tænker selv i sesammel eller græskarkernemel, men har ikke afprøvet det endnu).
Savle, savle, så ved man pludselig hvad menuen står på i morgen :-)
Øj, hvor ser det helt enormt lækkert ud! Jeg har tænkt over at stilen på dine madfotos har ændret sig (måske over en lang periode i virkeligheden) – de er helt enormt flotte!
Men (eller mere “og”) min hjerne forbinder stadig den “gamle” form for billeder med dig. Uden helt at kunne sætte fingeren på, hvad det var ved den anden “type fotos”, der gør det. Måske noget med farverne. Du ved det var på den der måde, hvor jeg kigger på billedet – og med det samme ved at det kommer fra dig.
Lidt pudsigt hvordan sådan noget fungerer :)
KH
Anne
Jeg forstår godt hvad du mener. Og tak <3