Kyllinge shawarma


Kyllinge shawarma er en virkelig nem og lækker opskrift på kylling krydret med paprika, koriander, spidskommen, kanel, chili og hvidløg.

Efter marinering er kylling presset sammen på spyd og stegt i ovnen. Det smagte rigtig dejligt, men jeg er sikker på, at det ville være endnu bedre på grillen, så det vil jeg prøve til foråret. Du kan også undlade at sætte det på spyd, skære kyllingen i små stykker og stege det på panden for en hurtigere version, men giv lige spydversionen her en chance også.

Du skal bruge de udbenede kyllingelår. Det går selvsagt ikke med dem med ben i.

Kyllinge sharwarma

Kyllingeshawarma

Føj til favoritter Udskriv Pin
2
|
1 time

Ingredienser

  • 500 g udbenede kyllingelår
  • 1 løg
  • 3 træspyd

Marinade

  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • ¼ tsk kanel
  • ½ tsk chilipulver
  • 1 fed hvidløg finthakket
  • 3 spsk olie
  • 2 tsk havsalt
  • Friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne til marinaden sammen og kom det i en frysepose sammen med kyllingen.
  • Lad kyllingen marinere i mindst 30 minutter, gerne natten over.
  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Pil skrællen af løget og halver det, som du ville halvere en bolle.
  • Læg det ene halve løg med den flade ende nedad. Stik de 3 spyd igennem det halve løg, så de står op i luften.
  • Sæt nu hvert stykke kylling fast på de tre spyd – altså alle tre spyd skal igennem hvert stykke kylling. Slut af med det andet halve løg øverst, så du har et halvt løg i hver ende. Pres det hele godt sammen, så løget holder på kyllingen i midten.
  • Læg kyllingen i et ovnfast fad (eller steg det på grillen) evt. så spyddene hviler på kanten og ikke bare ligger i fadet. Vend gerne kyllingen et par gange undervejs.
  • Sæt fadet i ovnen i ca. 45-60 minutter til kyllingen er gennemstegt og har fået god farve, giv den evt. lidt på grillfunktion til sidst, hvis den mangler lidt farve.
  • Skær kyllingen i stykker/fine skiver.
  • Server fx med en yoghurtdressing med chili og grøntsager.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Hjemmelavet kyllinge shawarma

Jeg er ikke finere, end at jeg godt i en snæver vending kan spise kyllingeshawarma fra de der frostposer, som er nemme bare at tyre i airfryeren. Mine børn laver det konstant. Men for bedre kvalitet er min egen opskrift jo længder bedre. Tidsforbruget og bøvlefaktoren er dog også højere, men sådan er det jo.

Jeg har tit undret mig over, hvorfor det lebanesiske køkken ikke er mere populært. Altså populært i den forstand, at nogen har lyst til at lave en restaurant med højkvalitets shawarma, lækker taboulé med friske urter, humus lavet med gode olier osv. Det behøver jo ikke være tarveligt. Det er et ekstremt lækkert køkken, synes jeg.

Jeg ved godt, der findes nogen, der prøver ind imellem. Måske er markedet der ikke rigtigt. Det er ærgerligt. Men altså så kan vi jo lave hjemmelavet kyllinge shawarma selv.

Tilbehør til shawarma

Du skal selvfølgelig have lidt tilbehør til. Det kan selvfølgelig godt bare være lidt salat eller strimlet spidskål og så en lækker yoghurtdressing eller en rørt feta med tomat og agurk.

Derudover har jeg en masse opskrifter på mellemøstligt tilbehør såsom blomkålscouscous, blomkålstaboulé med persille og mynte, mellemøstlig grønkålssalat eller bagt blomkål med za’atar og tahindressing som også vil gå rigtig godt til.

kyllinge shawarma

Fit efter 40 starter på mandag

Det er ved at være sidste chance for tilmelding til Fit efter 40. Mit nye, store livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Læs alt om kurset her
(og benyt dig af intro-rabatten)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Kyllinge shawarma”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?