Som jeg vist har nævnt før, så slæber min mand hjem af madvarer, der skal testes. Det kan være snacks, vin, øl, juice, ost, etc. Temaet er, at det skal kunne spises eller drikkes. Og det hører I ingen klager for herfra (måske lige med undtagelse af når han stik mod vores aftale, kommer hjem med en bærepose fyldt til randen med chokolade, som jeg så “kommer til” at spise, indtil jeg kan se bunden. Kan ske for selv den bedste, ikke? Nej? Okay, så for de fleste). Nå, men mad er jo dyrt, og vi spiser altså temmelig meget her i huset, så al mad, der er gratis, er som udgangspunkt velkomment. I øjeblikket har vi således fjernfryseren (altså dybfryseren nede i skuret) fyldt med 10 kilos poser med unghanebryster. For det er jo en anden ting. Man kan jo ikke teste bare på en enkelt pose. Eller hvordan er det nu? Men i dag ville jeg så hente en pose op i køkkenet til den lille fryser heroppe, men for sent opdagede jeg, at den fryser allerede var fyldt. Så jeg måtte jo finde plads some how. Og i stedet for at begynde at spise mig igennem de mange poser frossent frugt, fandt jeg nogle spændende og glemte ting, som jeg kunne tage ud og genbruge til aftensmaden. Jeg fandt bl.a. en karrysovs, som jeg kan huske, jeg lavede til ungerne for længe siden. Den bestod mest af blendede grøntsager smagt til med karry, og de var (med rette) ikke specielt vilde med den. Det var de til gengæld i dag, hvor den havde fået en venlig sjat fløde i.
Til de voksne fandt jeg en beholder med noget orange stads, som jeg svagt huskede vist var noget hokkaidosuppe. Og det var da glimrende, for det passede lige som sauce til det halve hvidkålshovede, som jeg ellers havde planlagt, at vi skulle tygge os igennem.
Opskriften er her. Hvis jeg husker rigtigt, var jeg ikke helt vild med den dengang, og det var jeg sådan set heller ikke i dag. Men den er hidsig i farven og pynter på det lidt blege unghanebryst (som i øvrigt smager fortrinligt).
0 kommentarer til “Kylling med overraskelse fra fryseren”