Rædsom dag på job. Eller rettere, rædsom dag. Havde åbenbart en af de dage, hvor jeg tog alting ekstremt personligt, og så er det jo nemt nok at blive hylet ud af den. Gik fra job i frustration. Hentede børn i frustration. Lavede mad i frustration. Løb en tur i frustration. Sidstnævnte plejer ellers at hjælpe, men ikke engang det. Nu sidder jeg her og lugter og gider ikke gå i bad. Vil forsøge med alletiders afledningsmanøvre TV’et.
Maden i dag var ellers lækker. Eller, dvs. den ser lækker ud på billedet. Jeg kan ikke huske om den smagte lækkert. Glemte vist – i frustration – at smage på den. Kørte den bare ned. I frustration. Fik jeg sagt at jeg er frustreret? Nogle gange er det bedre bare at gå i seng og vågne op til en ny frisk dag.
Nåmmen her er aftensmaden. Kyllingefilet paneret med mandelsplitter bagt i ovn. Tomatsalat med røde og gule tomater, frisk basilikum, rød balsamico og god olivenolie. Sommermad.
Hej 😁😁
Du har vel ikke en rigtig opskrift og energi beregning på den her ret med kylling mandler og tomat 🙏🙏🙏🙏
Åh nej desværre. Indlægget er fra 2011 og jeg kan ikke huske de præcise detaljer. Men jeg kunne godt finde på at lave en ny opskrift, for idéen er jo god og det ser jo lækkert ud :)
Det vil jeg krydse fingere for at du gør, den ser så lækker ud🤤🤤🤤
Måske jeg kan spørge dig 🙈
Vi er startet på keto😁
Kan vi frit vælge 3 retter her fra så længe de ikke overstiger 20 kulhydrater eller skal vi også holde øje med kalorierne 🙈
Hej igen
Kulhydraterne er det vigtigste for Keto.
Kalorierne er det vigtigste for vægttabet.
Keto virker appetitnedsættende, så det bliver nemmere at holde kalorierne nede :)
Hvad vil du anbefale som max for en mand i 40erne med diabetes 2 nystartet på keto alle med flotte sukker målinger
Altså af kalorier 😁😁 (vægttab er vigtigt)