Hvor lækkert lyder det lige med kylling i svampesauce på en kold dag? Mør kylling simret i hvidvin, smørstegte svampe og en cremet flødesovs. Jamen, jeg er solgt. Den smagte så godt og var virkelig mega nem at lave.
Ingredienser
- 1000-1200 g kyllingeoverlår
- 500 g svampe fx markchampignon
- frisk timian eller tørret
- frisk rosmarin eller tørret
- 3 dl hvidvin alternativt kyllingebouillon
- 3 dl fløde
- smør eller kokosolie til stegning
- salt og friskkværnet peber
- ekstra bredbladet persille
Sådan gør du
- Brun kyllingelårene godt af på alle flader i lidt smør eller kokosolie i en sauterpande, til skindet har taget godt med farve. Læg kyllingen til side.
- Skær svampene i kvarte og brun dem i smør.
- Hæld hvidvin på panden og kom kyllingelårene tilbage på panden med skindsiden opad.
- Tilsæt krydderurter, salt og peber og lad kyllingen simre i 20 – 30 minutter.
- Hæld fløden på og lad det simre ydereligere 15 minutter til saucen er tyknet en smule, og kyllingen er gennemstegt.
- Server med masser af bredbladet persille.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Det giver god smag at bruge hvidvin i saucen her, men er det ikke lige dig, kan en god kyllingefond/bouillon gøre det.
Det er vigtigt, at du husker at brune kyllingen godt af først så skindet ikke bliver slattent. Slattent kyllingeskind er bare ikke specielt spændende.
Kylling i svampesauce til hverdag og gæster
Kylling i svampesovs kan både gøre det ud for en lækker hverdagsaftensmad og den kan snildt serveres til gæster også. Den lækre sovs med svampe er perfekt om efteråret, hvor vi igen får lyst til de lidt tungere retter.
Opskriften her kan laves med kyllingebryst i stedet for kyllingelår. Det ville være mere hverdagsvenligt og den vil også være hurtigere lavet.
Men lad os nu se nærmere på den lækre kylling i svampesauce. Uhm, jeg kan næsten dufte den!
Hvad serverer man til kylling i svampesovs?
En god grøntsagsmos ville være rigtig lækkert tilbehør til kyllinge i svampesauce. Det kan både være en god blomkålsmos eller en sellerimos, hvis man er ok med rodfrugter.
Man kan også lave de lækre broccolifritter med chili og pinjekerner til. Det vil være superlækkert, hvis man skal servere retten til gæster.
I en snæver hverdagsvending vil jeg servere helt almindelig letkogt broccoli til. Jeg synes, det går superfint med det enkle tilbehør, når selve retten er så lækker.
Genial opskrift. Sovsen er simpelthen så lækker med hvidvin ( drikker det ellers ikke ) ;)
Jeg har valgt at servere med blomkålsmos lavet af blomkål, smør, salt, peber og hvidløgspulver.
Mega lækker kombi :)
Tak for dig og din fantastiske univers af lækre opskrifter
kan man lave den med rødvin i stedet?
Hej Jane ?
Tak for god inspiration, men er det muligt at erstatte hvidvin med hvidvinseddike ?
Hilsen Janni endnu engang ?
Du er genial og giver GOD inspiration og hjælp til os på LCHF ?
Jeg tror hellere jeg ville bruge ekstra bouillon. Og så evt. bare lige en sjat hvidvinseddike.
Og taaak, det er sødt af dig at sige :)
Super lækker ret :-) Vi spiste den med din gule mos og det var et stort hit, også hos den yngste på knap 3 år (dog ikke svampene – tror det er noget med konsistensen, sådan havde jeg det i hvert fald selv, da jeg var lille).
Tak for altid gode og inspirerende opskrifter.
Kan man lave retten i ovnen og lade den simre?
Det har jeg faktisk ikke prøvet men det kan da egentlig fint være…
Hej Jane. Kan man fryse din Kylling i Svampesauce? Og i det hele taget kan man fryse de fleste LCHF opskrifter ??
Ja det vil jeg tro. Jeg fryser tit hele eller halve retter. Elsker at have rester af den slags i fryseren! :)
Lækker opskrift! Hvis man nu som jeg liige har taget en svinemørbrad op af fryseren og erstatter kyllingen med dén, hvor længe tror du så hele herligheden skal have?
Tak for utrolig inspirerende artikler og opskrifter – er på lchf på 5 uge nu og elsker det!
Åh jeg tænker måske halvdelen af tiden eller deromkring.
Og tak for de pæne ord. Det bliver jeg glad for at læse <3
Sjovt du laver den opskrift, lige som jeg var i gang med at finde ud af, om vin i maden er okay på striks LCHF. Det er jo så lækkert! Kan du svare på det?
Godt spørgsmål egentlig. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg tænker, at det hos mig ville falde under bagatelgrænsen. Alkoholen vil være kogt væk og tilbage vil være en smule restsukker afhængigt af vinens sødme. Hvad tænker du?
Det ser så lækkert ud og svampe lige mig, ved godt det ikke er så meget dig men måske bit by bit. Du har jo også krereret de ultimative lækre svampe pakker ned brie i en af dine bøger, den laver jeg så tit som total lækker tilbehør. Denne her skal prøves lige nu, følte forøvrigt det samme for din chokolade kage i weekenden, men holder lige en periode med strikt så den har jeg tilgode.
Lækkert efterårsvejr i Norge nyder en uges ferie. Kan så godt forstå at dine unger ser frem til en uge uden planer. Da min den yngste var på idræts efterskole elskede hun at der ikke var planer, de weekender hun var hjemme. Jeg tror det er sundt med de travle og skønne hverdage, at der også er brug for og plads til absolut ingenting.
Uh sjovt du nævner de der brie-pakker. Lige netop dem elsker jeg! :)
God ferie til dig, Heidi. Det lyder dejligt med Norge og efterårsvejr!