Kylling i pikant ostesovs


Kylling i pikant ostesovs er for alle os, der elsker Pikantost, så hvis du, ligesom mig, er vokset op med denne dejlige løg-paprika-krydrede flødeost og oplever en barnlig glæde ved at spise den som voksen, skal du prøve denne opskrift.

Sovs med pikant ost – nemt og lækkert

Pikantosten giver en virkelig dejlig velsmagende sovs, og det er jo på en måde en lidt doven måde at komme omkring det på. Men hey, her på bloggen er vi kæmpe fans af nem hverdagsmad, og jeg skærer gerne hjørner, hvor jeg kan.

Det er svært at forklare, men det med at skære hjørner er virkelig noget, jeg har taget til mig i de seneste år. Alt, der er nemt, tager jeg imod med kyshånd. Kan man købe grøntsagerne skyllede og snittede, regn med mig! Færdigretter, der er rimelige i indhold, ja tak. Det er ikke, fordi jeg ikke holder af at lave mad, det gør jeg bestemt. Jeg kan bare virkelig også godt finde på andre ting, jeg gerne vil.

Find også den pikante kylling i min Keto Madplan Forår. Madplaner… endnu en måde at lette hverdagen🧡

Kylling i pikant ostesovs - dejlig hverdagsmad med sovs lavet med Pikant flødeost

Kylling i pikant ostesovs

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Skær kyllingen i mundrette stykker og fordel dem i et smurt ovnfast fad.
  • Hak løg og hvidløg og sauter dem på panden i lidt smør eller kokosolie i et par minutter.
  • Kom spinat på og lad det falde sammen.
  • Tilsæt fløde, vand og pikantost og lad det koge forsigtigt op.
  • Halver tomaterne og tilsæt dem også.
  • Smag til med salt, peber og citronsaft og evt. lidt sødning.
  • Lad sovsen tykne en anelse og hæld den over kyllingen i fadet. Fordel revet ost over.
  • Opvarm ovnen til 200 grader og bag fadet heri i ca. 20 minutter, til osten er gylden og kyllingen gennemstegt.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Hvad spiser man til kylling i pikant ostesovs?

Jeg foretrækker noget enkelt tilbehør til en ret som denne. Det kunne fx være letkogte grønne bønner, dampet broccoli, snittet spidskål eller lignende. Det er faktisk det, vi spiser som tilbehør normalt.

Når der er en lækker sovs som her, må tilbehøret godt være lidt neutralt. Det skal jo primært bruges til at søbe sovsen op med, ikke?

Jeg har puttet lidt grøntsager i fadet, men jeg ville servere lidt letkogt eller dampet broccoli til også. Sådan nogle broccolibuketter er så gode til at suge sovs op ;-)

Kylling i pikant ostesovs - dejlig hverdagsmad med sovs lavet med Pikant flødeost

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

41 kommentarer til “Kylling i pikant ostesovs”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Kære Jane
    Er storforbruger af din side og dine bøger.
    Denne opskrift – kan man bruge frossen spinat i stedet og I så fald hvor meget skal man bruge?

    Svar
    • Jeg tror, det bliver for vådt, må jeg indrømme. Og ellers skal du i hvert fald tø det op og vride væsken godt ud af og så holde dig til cirka samme mængde, vil jeg tro…

      Svar
  2. Rigtig lækker.
    Jeg valgte at bage retten i gasgrillen, sammen med blomkål og gulerødder.
    Mums det var godt. Ikke sidste gang den er på menuen.
    Forberedelserne blev klaret i køkkenet, derefter hældt over i foliebakken, og så på grillen 😋

    Svar