Kylling med baconsovs


Denne kylling med baconsovs er sådan en rigtig hverdagslivret herhjemme. Og man forstår det godt lidt, ikke? Du var sikkert solgt bare ved ordet “baconsovs”. Og ja, det er lige så lækkert, som det lyder!

Kylling i baconsovs

Kylling i ovn med baconsovs

Føj til favoritter Udskriv Pin
5
|
30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Skær eller klip kyllingen i små mundrette stykker og fordel dem i et smurt ovnfast fad.
  • Halver cherrytomaterne og put dem i fadet også. Drys med salt og peber.
  • Skær bacon i stykker og steg det semi-sprødt på en pande. Tilsæt cremefraiche og krydderier og lad det koge op og simre i et par minutter.
  • Hæld baconsovsen over kyllingen og drys den revede ost over.
  • Steg i ovnen i 20-25 minutter.

Noter

Server med en god grøn salat eller med lidt dampet eller ovnbagt broccoli à la broccolifritter.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Kylling i baconsovs – skøn hverdagsmad

Opskriften her er lavet af hverdagsingredienser, den kræver ikke alverden, og så smager den bare superlækkert. Den gode fede sovs er lavet af cremefraiche og bacon, som er smagt til med lidt krydderier, og de krydderier kan man jo variere i det uendelige.

Jeg har endnu ikke mødt en – barn eller voksen – som ikke har kunne lide denne. Så prøv den lige – og vend gerne tilbage og fortæl mig, hvad I syntes om den!

Vi spiser kylling i baconsovs tit de dage, hvor Silas er til fodbold og først kommer hjem 19.30. Vega og jeg spiser tit tidligere, men så fungerer det så fint enten bare at holde den varm eller genopvarme den senere. Og er der en rest tilbage, spiser jeg den til frokost eller morgenmad. Så lækkert jo!

Kylling i ovn med baconsovs - en rigtig LCHF hverdagsfavorit. Opskrift her:

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Keto kostplan testimonial

Skal jeg sende dig en gratis Keto-madplan (aftensmad)?

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

81 kommentarer til “Kylling med baconsovs”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Kan man servere retten med kartofler til de andre familiemedlemmer, primært små børn ? Spørger mest fordi jeg ikke kender smagen :)

    En god grøn salat, hvad kunne det være, hvis man skal tænke kulhydrater, så kan man vel ikke lave en alm salat med iceberg, agurk, peberfrugt, majs osv ?

    Svar
    • Hej Sandra
      Helt sikkert, det er en fin idé at have fx kartofler på bordet så ungerne kan supplere med det.

      Ift. salat kan mange ting lade sig gøre. Det er mere et spørgsmål om helheden, dvs. din samlede kost for dagen. Keto er som at lægge et husholdningsbudget. Du har X antal kroner til rådighed, men hvordan du forvalter dem, bestemmer du selv. Majs er lidt i den høje ende kulhydratmæssigt men lidt majskerner for sødme og en halv dåse giver to meget forskellige mængder.

      Jeg synes generelt, det er bedre at få styr på det daglige kulhydratindtag. Brug guiden til at tælle kulhydrat eller orienter dig i Madbandittens råvareindeks, hvis du har brug for at slå madvarer op.

      Hvis alt dette er for overvældende lige nu så pyt med det for nu. Så bare tænk i ‘kød, grøntsager og fedt’. Så kan vi altid tage detaljerne henad vejen, hvis det bliver nødvendigt :)

      Svar