Denne opskrift på kylling i hvidvinssauce med mascarpone kan varmt anbefales, hvis du står med køleskabet fyldt med hverdagsingredienser men stadig gerne vil lave noget, der er lidt… elegant.

Ingredienser
- 300 g kyllingebryst bryst, inderfilet
- 50 g løg finthakket
- 2 fed hvidløg finthakket
- 0,25 tsk røget paprika
- 150 g mascarpone
- 1,5 dl hvidvin
- 1 tsk dijonsennep
- 100 g frisk spinat fx babyspinat
- frisk persille til drys
- lidt parmesan friskrevet, til drys
- 30 g valnødder hakkede og ristede
- smør eller kokosolie til stegning
- salt og friskkværnet peber
Tilbehør
- 300 g squashpasta (eller revet squash)
Sådan gør du
- Skær kyllingen i mindre tern.
- Svits løg og hvidløg i smør/kokosolie på en pande, til de er klare i farven.
- Tilsæt kylling og brun det af i et par minutter. Krydr med salt, peber og røget paprika.
- Hæld hvidvin og mascarpone på og lad det koge op.
- Smag til med dijonsennep og ekstra krydderier og lad saucen tykne lidt.
- Et par minutter inden retten er færdig tilsættes spinaten.
- Server fx med squashspaghetti og drys med hakkede nødder, persille og parmesan.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
‘Elegant’ er jo ikke lige det, jeg gør mig mest i. Måske skal vi bare kalde det ‘forårsagtigt i stedet’.
Der sker bare noget, når temperaturen stiger og lyset vender tilbage. Man får lyst til lettere mad – i mit tilfælde så meget, at jeg i går startede dagen med en smoothie bowl – og var sulten resten af dagen, suk. Lesson learned – igen! Tak.
Lækker hvidvinssauce med mascarpone
Opskriften her på kylling i hvidvinssauce er lettere og frisk, men den mætter stadig godt, da den gode sovs/sauce er lavet med mascarpone, som jo har en tårnhøj fedtprocent.
Kan du ikke skaffe mascarpone, tror jeg godt, at en flødeost naturel kan bruges elller alternativt fløde. I så fald skal saucen dog nok have lov at koge lidt mere ind.
Men måske skal der kylling i hvidvinssauce på menuen hjemme hos dig i weekenden?
Hjælp til aftensmaden i hverdagen?
Skal jeg hjælpe dig med aftensmaden i hverdagen, så husk at du stadig kan benytte dig af KETO-madplanen, som indeholder 5 ugers madplan + indkøbsliste.
Seneste feedback lød sådan her:
Har i morges fået vores første madplan, og kan ikke få armene ned af bare glæde over hvor lækkert, nemt og overskueligt den er!!???
Går altid totalt kold i hovedet når madplanen skal opfindes, så dette er absolut 99 kr værd!!!
Læs mere her: KETO madplan
God og mættende, og helt fantatisk god smag.
Og netop nu med squash, spinat og persille sæson i haven 👍
Ikke mindre end FANTASTISK ret 🤗🤗🤗
Fredagens menu. Fååårk, det smager godt 😋 Sprut og gaffel venlig flødesovs. What’s not to like 😁
Dette er blevet min total ynglings livret😍 Men er i tvivl om den kan fryses? Det er jeg nogle gange med dine retter🙈
Jeg fryser næsten alt. Denne har jeg ikke lige prøvet men hvis jeg skulle gøre det, ville jeg gøre det uden squash.
Kære Jane, hvordan laver du squash-ghetti? Udstyr til at rive? Skal squash tilberedes eller blot rives?
Jeg ELSKER dine fantastiske retter, de smager himmelsk og er lette at lave.
Tusind tak, Charlotte Cassandra
Hvis jeg skal lave de helt tynde spaghettistrimler, bruger jeg en julienneskærer fra gefu. Skal de være brede nudler, bruger jeg enten en tyndstræller, et mandolinjern eller slet og ret en gulerodsskræller.
Og dejligt at høre, du har glæde af opskrifterne :)
Hvor mange kulhydrater er der ca. I retten?
Det ved jeg ikke lige, men du kan bruge et program som fx madlog.dk til at taste ingredienserne ind og se hvad den indeholder pr. portion.
Orv, det smagte altså godt! Fik smørstegte grønne bønner og blomkålsris til –