Kuller i karry er fiskevarianten af familiefavoritten boller i karry. De fleste børn elsker boller i karry. Her er den lavet med kuller, som er en nem og børnevenlig fisk fra torskefamilien. Den er mild i smagen og fast i kødet. Serveret som børnefavorit med karrysovs er det et dejligt familiemåltid.
Mine unger er jo store nu, men da jeg lavede denne opskrift, var de måske 6 år eller lign. Jeg var altid forundret dengang over, hvor meget en god sovs gjorde for deres appetit. Server en god sovs og 1) stort set alting ryger ned og 2) mængderne er klart større end hvis der ingen sovs var. Og karrysovsen var (og er stadig i dag) en af topfavoritterne.
Kuller i karry med blomkålsris
Føj til favoritter Føj til favoritter Print PinIngredienser
- 600 g kuller eller anden hvid fisk fx torsk eller kulmule
- salt og friskkværnet peber
Karrysovs
Blomkålsris
- 500 g blomkål
- kogende vand
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 200 grader.
- Læg kullerfileterne i et ovnfast fad med bagepapir og kryr dem med salt og peber. Bag dem i ovnen i ca. 8-10 minutter alt efter størrelse.
Karrysauce
- Smelt smør i en lille gryde og tilsæt løg, æble og karry. Svits det lidt rundt, indtil hele huset dufter afkarry.
- Tilsæt fløden, lad den koge op og simre lidt, til den bliver tykkere i konsistensen.
- Rør med jævne mellemrum. Smag til med salt og peber.
Blomkålsris
- Riv blomkålen helt fint i foodprocessoren eller på den fine side af rivejernet.
- Kom den revne blomkål i en skål og hæld kogende vand over. Lad blomkålsrisene ligge i 1-2 minutter og hæld derefter vandet fra gennem en sigte.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Dine egne noter
Energiberegning
PR. PORTIONFisk i karrysovs
Kuller er måske ikke den fisk, som du spiser oftest, og det skyldes måske mest at du enten ikke kender den eller at den ikke sælges der, hvor du handler. Du kan fint bruge enhver slags anden hvid fisk, fx torsk. Torskeloins ville være bedst og nemmest, da de har lidt tykkelse.
Server fisken i karrysovs og med blomkålsris til og du har et nemt og dejligt hverdagsmåltid.
0 kommentarer til “Kuller i karry med blomkålsris”