Kulhydrater – er de virkelig så onde?


Jeg tror godt, at vi kan blive enige om, at raffinerede kulhydrater som hvidt mel, hvide, polerede ris, sukker og stivelse ikke ligefrem bidrager til folkesundheden. Men hvad med alle de gode, langsomt optagelige kulhydrater som groft rugbrød, brune ris, fuldkornspasta, byg, havre, etc. Er de virkelig så onde?

Det stiller jeg mig faktisk overhovedet ikke til dommer for. Jeg tror på, at vi alle er forskellige, og at vi alle skal finde den kostnøgle, der passer til lige netop vores krop. Jeg er ikke religiøs, heller ikke på madsiden, men hvis jeg skal vælge en af de utallige kostretninger, der findes, så er LCHF den, der giver mig den bedste forudsætning i det daglige. Det er den eneste kostsammensætning, som jeg kan spise mig mæt på og som holder mit blodsukker stabilt dag ud og dag ind. Og derfor er det rigtigt for mig.

Men selvom LCHF fungerer bedre for mig end noget andet jeg har prøvet, kan jeg godt have en fornemmelse af, at jeg stadig ikke har fundet nøglen til min krop. Måske ligger nøglen netop i antallet af kulhydrater jeg spiser pr. dag. Skal jeg helt ned, eller kan jeg holde et mere moderat niveau? Kun mit blodsukker kan vise mig vejen her. I øjeblikket går jeg helt ned i kulhydrater. Helt ned på 20-30 g om dagen. Og jeg skal love for at mit blodsukker er rock solid og jeg er ikke til at skyde igennem. Jeg bliver ikke sulten mellem måltiderne, impulskontrollen er i top, jeg går overlegent forbi chokoladehylderne om eftermiddagen, jeg sover som en sten om natten og min mave fungerer, som den skal. Det er til gengæld en temmelig restriktiv måde at spise på, og det kræver også, at jeg skærer nødderne fra, og det er jeg lidt ked af. For det her er jo næppe holdbart resten af mit liv, og jeg vil langt hellere have en langtidsholdbar løsning end endnu et quick fix.

Lad mig gøre dit sunde liv ENDNU nemmere!

Med MadbandittenPLUS får du:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner og få indkøbsliste
  • færdige madplaner, jeg laver
  • velkomst e-bog Den Store Keto-guide (værdi 149,-)
  • adgang til at læse eksklusive sundhedsartikler og guides
  • adgang til at lytte til min podcast

OG jeg fjerner alle reklamer fra siden🥳

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Kulhydrater – er de virkelig så onde?”

Skriv en kommentar

  1. Hej Henriette – tak for super link. Det giver god mening at se kulhydratindtaget som en trappe. Jeg er helt enig med dig i at kvaliteten er lige så afgørende for mængden, måske endda mere. Og 20 g om dagen er sgu for restriktivt. Jeg ligger normalt omkring 50 g og det synes jeg faktisk er fornøjeligt. Jeg spiser kun frugt sjældent, og hvis jeg gør, er det som sødme i en dessert, så jeg når pænt langt på 50 g når de primært består af grønt og nødder.

    Svar
  2. Har du læst Mark Sissons kulhydrattrappe ?
    http://www.marksdailyapple.com/the-primal-carbohydrate-continuum/

    Jeg har i perioder ligget på 20-40 gram pr dag og selvom det var effektivt var det simplethen for ristriktivt og jeg havde en al for negativ fokus på mad.
    Det betød også at jeg skulle skære i min yoghurt, nødder og frugt og det gider jeg ikke i det daglige.
    For mig handler det nok mere om kvaliteten af Kulhydrater OG hvad jeg spiser det sammen med.
    F eks kan jeg sagtens ha et stabilt blodsukker og fin mave hvis bare der har været fedt nok sammen med kulhydraterne.
    Omvendt hvis jeg ikke har spist fedt nok eller fedt sammen med K får jeg sukker udsving af de mindste mængder.
    F eks spiser jeg aldrig frugt alene.
    Men jeg er meget enig i at vi er individuelle og forskellige
    – ligesom jeg har mødt et par der kun kunne trives på en fiske/æggebaseret LCHF -og ikke med mælk og kød.

    Svar