Krabbesalat med flødeost, lime og dild


Opskriften er sponsoreret af Arla

Denne fine krabbesalat vil gøre sig så godt på påskebordet også. Den er fin og lidt delikat og er et dejligt let indspark til påskefrokosten. Du kan også vælge at bruge den som en lille elegant forret, hvis du en dag får gæster. Den er fyldt med dild. Dild er sådan en urt, jeg tit glemmer at købe men som jeg har et intenst kærlighedsforhold til, når jeg endelig gør. Og så er den lavet med flødeost, hvilket giver den en fast og cremet konsistens.

Lækker krabbesalat med flødeost, lime og dild. Perfekt på påskebordet eller som en lille delikat forret. Opskrift her: Madbanditten.dk

Krabbesalat med flødeost, lime og dild

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
10 minutter

Ingredienser

  • 250 g krabbekød
  • 100 g flødeost naturel (fx den nye økologiske fra Arla Buko*)
  • 1 Lidt frisk dild
  • 0,5 stk lime saften heraf
  • karse til drys
  • salt og friskkværnet peber
  • 100 g salat (jeg brugte feldsalat)

Sådan gør du

  • Hæld krabbekødet i en skål. Hvis du bruger krabbekød fra dåse, så sørg for, at kødet er drænet godt for væske, så din krabbesalat ikke bliver for våd.
  • Mos flødeosten ned i krabbekødet, til det er ensartet fordelt.
  • Hak dild fint og vend det i salaten sammen med frisk limesaft. Smag til med salt og peber.
  • Server enten i en skål til selvbetjening med en skål grøn salat ved siden af, eller lav små portionsanrettede salater i små skåle. Det ser hyggeligt ud.

Noter

* kan købes i Kvickly, Bilka, Føtex, Superbrugsen og hos nemlig.com (og sikkert også flere steder)

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Indlægget her er udgivet i samarbejde med Arla Buko. Som I måske nok husker fra de pikante vafler har jeg aftalt med dem, at jeg laver fire opskrifter med deres nye økologiske flødeoste, Buko økologisk pikant og Buko økologisk naturel. Vi bruger i forvejen en del flødeost herhjemme, så det skal blive nemt nok. Jeg bruger både flødeost i pizzabunde, vafler, i oopsiessom jævning i sovs etc. og glæder mig over muligheden for at bruge økologisk flødeost.

Påskeferie – Aaah…

Jeg holder egentlig meget af påske. I modsætningen til jul, som jeg har virkelig svært ved at lære at holde af, elsker jeg påsken for at den markerer afslutningen på en lang vinter. Godt nok er det et par år siden, jeg har været hjemme i påsken. Sidste år var vi i Thailand i påsken og året før det holdt vi påskeferie hos min far i Sydfrankrig og i år kommer vores påskefrokost til at gå med at spise tapas i Madrid. Det skal dog ikke opfattes som en klage!

Måske holder jeg en forsinket påskefrokost med vennerne, når vi kommer hjem. *Nogen* har jo fødselsdag lige efter påske, så det ville jo være en glimrende anledning.

Men nu til krabbesalaten…

Lækker krabbesalat med flødeost, lime og dild. Perfekt på påskebordet eller som en lille delikat forret. Opskrift her: Madbanditten.dk

Er du nu bare slet ikke til krabbe, kan du snildt lave denne om til en lækker laksesalat. Brug da gerne fersk tilberedt laks, som du blander med enten varmrøget laks eller med røget laks skåret i små tern. Og så følg ellers fremgangsmåden her ovenfor.

Flere påskeopskrifter? Se her:

Sund inspiration til påskebordet

Lækker krabbesalat med flødeost, lime og dild. Perfekt på påskebordet eller som en lille delikat forret. Opskrift her: Madbanditten.dk
Lækker krabbesalat med flødeost, lime og dild. Perfekt på påskebordet eller som en lille delikat forret. Opskrift her: Madbanditten.dk

Prøv PLUS gratis i 7 dage

Som MadbandittenPLUS-medlem får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, du får din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave egne madplaner med indkøbsliste, du får en velkomst e-bog om Keto og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

Altsammen gratis de første 7 dage.

Ja tak – start prøveperiode nu!

MadbandittenPLUS

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

7 kommentarer til “Krabbesalat med flødeost, lime og dild”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg mangler en måde til dagligt at holde vægten når man har nået målet med keto vil lige rose keto som har hjulpet mig

    Svar
    • Hej Ryan

      Jamen forskellen på vægttab og vægtvedligehold ligger jo i kalorieindtag, så skal du ikke ned i vægt, skal du spise mere fedt, så du kommer i energibalance. Så enkelt er det faktisk.

      Tillader appetitten ikke at du spiser nok til at stoppe vægttabet, kan du lempe en lillesmule på kulhydratrestriktionen, til appetitten kommer tilbage.

      Svar
  2. Uhm! Den skal jeg da vist prøve.. Jeg laver altid krebsehale salat til påskefrokosten. Det elsker vi på blade af hjertesalat :-)
    Men den her skal vist også på bordet. God påske

    Svar
  3. Hvis man laver den med laks, smager det også helt vildt godt at putte granat-æble-kerner i også droppe dilden. Det gør den mere frisk. Men ved ik om det er så stadig er LCHF:-)

    Svar