Mine kosttilskud


Jeg får altid en masse spørgsmål til kosttilskud, og det er ærligt talt et godt stykke udenfor mit kompetenceområde. Jeg anbefaler derfor heller aldrig kosttilskud. Jeg ved helt enkelt ikke nok om det.

Jeg oplever, at mange glemmer, at kosttilskud er et supplement til sund livsstil. Sund livsstil kommer først. Det er det, der skal på plads. Kosttilskud kan være kirsebærret på toppen, men de kan ikke stå alene.

Men jeg tager selv kosttilskud. Jeg kan se, at jeg skrev sidst om det i 2018 og da der er blevet skiftet en del ud, syntes jeg, det var tid til en opdatering.

Virker kosttilskud?

Nogle gør. Andre gør ikke. Jeg er stolt og glad medlem af Examine.com som er en kæmpe evidensbaseret database for både koststrategier og kosttilskud. Der tjekker jeg altid mine kosttilskud (og andre ting), hvis jeg bliver fristet til at prøve noget nyt.

Jeg tjekker også jævnligt min kost i Cronometer og får derved hjælp til at identicere eventuelle huller. De huller forsøger jeg så først og fremmest at stille ved at tilpasse min kost.

Links til kosttilskud herunder er reklamelinks til Med24, hvor jeg selv foretrækker at handle.

D-vitamin

Jeg tager D-vitamin året rundt. Dagligt fra september til april/maj og lidt mere sporadisk i sommerhalvåret, afhængigt af hvor sol-eksponeret jeg og min hud er.

Jeg tager D-vitamin fra Puori og/eller fra min Cod Liver oil +D

Magnesium

Jeg tager også Magnesium, og her veksler jeg mellem mange forskellige. I mit arsenal er Magnesium Citrat fra Solaray, men da jeg har lidt tendens til løs mave varierer jeg med Magnesium Taurat og Gluconat fra Puori og Magnesium bisglycinat, som jeg køber i udlandet.

Forskellige magnesiumtyper bidrager med forskellige effekter. Det er lidt en jungle, og jeg skyder lidt med spredehagl.

Kreatin

Som noget nyt er jeg begyndt at tage Kreatin. Kreatin er et utroligt spændende (og meget veldokumenteret) kosttilskud.

Kreatin hjælper musklerne til at producere energi under hård træning. Kreatin bruges på den måde til at øge styrken og forbedre træningspræstationen. Når man kan træne hårdere, bliver man stærkere.

Kreatin har desuden nogle interessante effekter, når det kommer til depression og lavt stemningsleje også.

Jeg har haft kig på i årevis, men da en af bivirkningerne er væskeophobninger, har jeg været tilbageholdende, for det synes jeg, jeg døjer rigeligt med i forvejen.

Jeg har taget det i lidt over 6 uger, vil jeg tro. Jeg havde heftige væskeophobninger i starten og kunne fx ikke passe min vielsesring, men jeg er usikker på, om det var varmen, mit højere kulhydratindtag eller andre faktorer, eller om det reelt var Kreatinen. Pt. er alle væskeophobninger dog væk igen.

Kreatin har en akkumuleret effekt og skal tages dagligt. Kvinder anbefales at tage 3 g og mænd 5 g. Jeg tager 3 g Kreatin fra Functional Nutrition, som er mikroniseret, hvilket betyder, at den er let at opløse i vand.

Det er dog angiveligt ligegyldigt hvilke mærke Kreatin, man bruger, da de alle virker lige godt.

Vitex

I nogle måneder har jeg testet Vitex, som er et kosttilskud til afhjælpning af PMS og til øgning/balancering af østrogen og progesteron, hvilket kan være relevant i min alder, og som jeg beskrev i mit indlæg om de hormonelle forandringer, jeg oplever her midt i 40’erne.

Jeg tog det i en lang periode for nogle år siden og har siden holdt en pause. Denne gang har jeg taget det i et par måneder. Og det stopper her, tror jeg. Jeg oplever ingen nævneværdig effekt af det.

Og det er i virkeligheden en lige så vigtig del af det at tage kosttilskud. At stoppe igen. Mange ender op med et kæmpe arsenal og har til sidst glemt, hvorfor de egentlig tager dem.

Perikon

Jeg fandt nogle gamle indlæg her på bloggen om vinterdepression og om, hvordan jeg tidligere havde haft glæde af tilskud af Perikon. Så det tester jeg igen i år. Jeg er startet på dem her i september i håb om at være på forkant og forebygge snarere end at skulle reparere..

Da jeg også benytter mig af lysterapi, vil det være svært at sige, om det er det ene eller det andet, der reelt har effekt. Jeg håber bare på, at jeg kan få en ordentlig vinter, selvom der ikke umiddelbart er udsigt til nogen solrejse.

Jeg tager dem fra Velzina, da man kun skal tage en tablet pr. dag.

Collagen

Jeg tager stadig Collagen men de sidste år har jeg taget denne her fra NDS. Mit hår og mine negle gror som gale. Men det gør de tit også, når man spiser nok protein. Den veksler jeg med collagenpulver fra Nyttoteket, som også fås i små portionspakker, som er geniale til rejser.

Jeg tæller ikke Collagen med i mit daglige proteinindtag. Om noget tæller jeg kalorierne, men mit proteinbehov skal stilles med komplette kilder.

Proteinpulver

Virkelig mange spørger også til proteinpulver og det er lidt forskelligt, om jeg bruger det. Jeg prøver som hovedregel at få nok protein via min kost og for at være ærlig oplever jeg overhovedet ikke det som et problem. Jeg elsker kød, fisk, fjerkræ og æg, jeg faster ikke og jeg har generelt god appetit.

Proteinpulver er et ekstremt forarbejdet produkt, og det bør ikke stå i stedet for kød, fisk, fjerkræ, æg etc. Er det fuldstændig umuligt at spise nok protein, kan pulveret være et kompromis, da det vil være bedre at supplere end at få for lidt. Ift. Keto gælder det stadig, at man skal holde sig under 20 g kulhydrat og jeg minder derfor om, at proteinpulver ikke er kulhydratfrit.

Når jeg bruger proteinpulver, foretrækker jeg den fra Vital Whey Neutral, som, jeg synes, er et anstændigt produkt i et marked med mange tvivlsomme produkter. Jeg køber den hos Alun.dk

Når den er svær at skaffe, køber jeg Whey Neutral fra Bodylab.

Der findes helt sikkert andre fine mærker. Det vigtige er, at det er Whey, da det er den type protein, der har højst koncentration af leucin, som er den aminosyre, der stimulerer muskelproteinsyntesen og forhindrer muskelnedbrydning. Jeg ser mange bruge collagen til dette formål og det er fuldstændigt unyttigt til dette.

Herudover supplerer jeg stadig med salt hver dag, men det er vel næppe nogen hemmelighed.

Ingen Keto-piller, ingen hokus-pokus, ingen genveje

Der går ikke en uge, uden jeg får spørgsmål til alverdens Keto-piller, fat-blockere, carb-blockere, Keto boostere osv. Seriøst folkens, stop nu den jagt på quickfixes! Intet af det virker og det eneste, du bliver, er fattigere.

Få styr på det grundlæggende. Det er derfra du får dine resultater. Jo før du starter med det, jo før begynder du at se resultater.

Men det var mine kosttilskud anno 2022. Når der kommer væsentlige ændringer, bringer jeg en opdatering.

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

5 kommentarer til “Mine kosttilskud”

Skriv en kommentar

  1. Hej jane,
    Jeg skal igennem en større kæbeoperation, og har fået en kostplan der bla indeholder proteindrikke til de første 6 uger med flydende kost. jeg har prøvet at smage de der drikke og synes at de er megaklamme, og de er også fyldt med sukker/carbs, det tænker jeg egentlig ikke er optimalt efter en stor operation. Så jeg vil hellere lave noget ordentlig fond og tilføje proteinpulver. Men jeg kan ikke finde den du anbefaler her – har du et andet bud? Jeg er i tvivl om hvad det er jeg skal kigge efter for at finde ordentligt proteinpulver :) (Desuden: Jeg har lige købt dit sommerklar program, ikke fordi jeg skal tabe mig, men bare for liiiige at komme tilbage på sporet igen, synes det er vældig fint, tak for det!).
    vh Liv

    Svar
  2. Oplever du, at de andre magnesiumtyper end citrat påvirker maven mindre? Jeg har prøvet lidt forskelligt, men min mave kan slet ikke håndtere det. Bruger lige nu magnesiumolie, men det er en lidt dyr og besværlig løsning.

    Svar