Tilbage i 2015 da USA fik opdateret de officielle kostråd, skrev videnskabsjournalisten Nina Teicholz en velunderbygget kritik af kostrådene, som hun beskrev som “hvilende på svagt videnskabeligt grundlag”.
Kostrådene laves sådan, at man nedsætter en ekspertgruppe (Dietary Guidelines Advisory Committee – DGAC) på ca. 15 eksperter, som har til opgave at gennemgå den videnskabelige litteratur for derefter at komme med sine anbefalinger, som så kommer til at lægge til grund for de endelige kostråd.
Rapportens holdning til mættet fedt og Low Carb kost
Da den rapport udkom, læste Nina Teicholz den og kunne simpelthen ikke forstå, hvordan de kunne være kommet frem til de konklusioner, som de gjorde.
Især var hun overrasket over ekspertgruppens stadige firkantede holdning til mættet fedt som noget, man skal være varsom med, for som hun siger: Enhver der har fulgt med i forskningen i de sidste 5-10 ved, at det som minimum er til diskussion.
Og så undrede hun sig over, at rapporten anbefalede en vegetarisk kost med henvisning til studier af lav kvalitet, mens Low Carb kost overhovedet ikke blev nævnt, på trods af, at der er et hav af studier, både langvarige og af høj kvalitet, der konkluderer, at dette kan være en sund og sikker kost.
Hvorfor var Low Carb slet ikke nævnt?
Publiceret i BMJ (tidligere: British Medical Journal)
Nina Teicholz skrev en artikel, hvor hun gennemgik de ting, hun undrede sig over.
Artiklen blev publiceret i det prestigefyldte magasin, BMJ, i september 2015.
I artiklen skrev Nina Teichholz bl.a., at hun stillede sig undrende over for, at low carb diets ikke blev nævnt med et eneste ord, på trods af den betragtelige mængde litteratur, der underbygger, at denne kost er både sikker og effektiv, særligt til folk med overvægt, fedme og type 2 diabetes.
Hun skrev dette:
A meta-analysis and a critical review have concluded that low carbohydrate diets are better than other nutritional approaches for controlling type 2 diabetes,2829 and two meta-analyses have concluded that a moderate to strict low carbohydrate diet is highly effective for achieving weight loss and improving most heart disease risk factors in the short term (six months).3031
Weight loss benefits on different diets tended to converge over the long term (12 months), according to various reviews, but a recent meta-analysis found that if carbohydrates are kept “very low,” weight loss is greater than with a low fat diet maintained for a year.32
I artiklen skrev hun også en heftig kritik af rapportens fedtfattige kostanbefalinger, som hun mente hvilede på ekstremt svagt grundlag.
Hun skrev yderligere:
There have been at a minimum, three National Institutes of Health funded trials on some 50 000 people showing that a diet low in fat and saturated fat is ineffective for fighting heart disease, obesity, diabetes, or cancer.46 11 55 56 57 58 59
Nearly 49 000 women followed a diet low in fat and high in fruits, vegetables, and grains for an average of seven years, at the end of which investigators found no significant advantage of this diet for weight loss, diabetes, heart disease, or cancer of any kind.11 56 57 58 59
Læs hele artiklen her: The scientific report guiding the US dietary guidelines: is it scientific?
En bølge af kritik
Artiklen fik massiv kritik!
Især kom der kritik fra Center for Science in the Public Interest (CSPI), som i årevis har arbejdet for at få mættet fedt ud af de officielle anbefalinger.
Og så kom der naturligvis også kritik fra ekspertkomitéen (DGAC), som stod bag den ekspertrapport, som Nina Teicholz kritiserede validiteten af i sin artikel.
Proceduren, når man får publiceret en videnskabelig artikel er, at andre har mulighed for at stille spørgsmål til artiklen eller komme med kritik, hvis man mener, at noget er faktuelt forkert.
Så kritikken var forventet og Nina Teicholz svarede på alle de kritikpunkter, hende artikel blev mødt med.
Pres for at BMJ skulle trække artiklen tilbage
Herefter skete der det, at CSPI samlede mere end 180 forskere, som alle underskrev et brev til BMJ, hvori de bad dem trække artiklen tilbage.
Som det er procedure når der er krav om tilbagetrækning, fik BMJ to uvildige eksperter til at gennemgå de mange kritikpunkter for at finde ud af, om de skulle efterkomme kravet om at tilbagetrække artiklen.
Dette arbejde tog et helt år.
BMJ afviser at trække artiklen tilbage
I december 2016 kom afgørelsen endelig. BMJ afviste at trække artiklen tilbage.
Herudover udsendte BMJ en pressemeddelelse om, at de stod bag Nina Teicholz artikel, og at de bakkede op om artiklens konklusioner.
BMJ’s chefreadktør udtrykte samtidig, at BMJ stiller sig uforstående overfor, hvordan ekspertgruppen (DGAC) er kommet frem til de anbefalinger, som de fremlægger i rapporten, der skal føre til kostrådenes endelige udformning.
BMJ’s chefredaktør, dr. Fiona Godlee, udtalte:
“We stand by Teicholz’s article with its important critique of the advisory committee’s processes for reviewing the evidence, and we echo her conclusion: ‘Given the ever increasing toll of obesity, diabetes, and heart disease, and the failure of existing strategies to make inroads in fighting these diseases, there is an urgent need to provide nutritional advice based on sound science.’”
Men hvad betyder det her så?
Det betyder, at vi har en grundig og gennemarbejdet kritik af de officielle kostråd, som er blevet gået efter i sømmene af uvildige eksperter og fundet faktuelt korrekt, og som har fået et blåstempel af BMJ.
Det gælder fx disse fire punkter:
- Evidensen for den stærke sammenhæng mellem mættet fedt og hjertekarsygdom var ikke understøttet af de studier, DGAC citerede i rapporten.
- DGAC ignorerede den store mængde videnskabelig litteratur, der findes om Low Carb kost, inkl. flere langvarige undersøgelser (op til 2 år), som viser, at denne kostsammensætning er sikker og effektiv til at forebygge fedme, diabetes og hjertekarsygdomme.
- De anbefalede kostsammensætninger (low fat + vegetarisk kost) har kun svagt videnskabeligt grundlag for at kunne forebygge sygdom.
- DGAC udførte et antal af deres videnskabelige reviews på en måde, der ikke er systematisk, hvilket åbner for bias og for udefrakommende påvirkning fra fx industrien.
Betyder det, at hele verden skal spise Low Carb, og at vi kan forvente Low Carb-kostråd næste gang? Næppe.
Men man kunne håbe, at det blev nævnt som en mulighed.
Det, som sagen her viser er, at der kan være nok så meget videnskabelig data til stede, men hvis det ikke tages i betragtning i datagrundlaget, når der skal laves kostråd, er vi er jo lige vidt.
Hvorfor er det sådan? Jeg ved det ikke.
Kostråd: Sundhed eller politik?
Noget af forklaringen ligger måske i, at ernæringsvidenskab og kostråd er et politisk anliggende, ligeså meget som det er et sundhedsanliggende.
Måske er der også noget ansigtstab med i billedet.
Kan man komme 40 år senere og sige, at man tog fejl? Eller at man har bygget hele sin karriere på noget, der viste sig ikke at være rigtigt alligevel?
Eller er det bare et spørgsmål om, at Big Food og Big Pharma fuldstændig har infiltreret måden, vi får kostråd på?
Det er en teori, jeg ikke nødvendigvis abonnerer på, selvom man skal være blind for ikke at se, at det altså falder uheldigt ud nogle gange.
Fx når Nina Teicholz i kølvandet på denne sag får tilbagetrukket sin invitation til at deltage i en åben paneldebat hos National Food Policy Conference, hvor hun skulle have siddet i panel med bl.a. USDA og Center for Science in the Public (CSPI).
Hendes holdning var ganske enkelt ikke velkommen i det forum.
Men tilbage til Nina Teicholz’ BMJ-artikel. Artiklen slutter med denne boks.
Nina Teicholz er også forfatter til bogen The Big Fat Surprise – Why Butter, Meat and Cheese belong in a Healthy Diet. (reklamelink)
Læs BMJ-artiklen her: The scientific report guiding the US dietary guidelines: is it scientific?
Følg med i Nina Teicholz’ arbejde her: Nina Teicholz – blog
Læs evt også: BJSM/BMJ: Dietary fat guidelines have no evidence base: where next for public health nutritional advice?
Til sidst vil jeg lige for en god ordens skyld nævne, at de officielle kostråd i Danmark ikke er de samme som i USA, selvom man kan sige, at de ligner hinanden i hovedtræk.
Hej jane
interessant tema
Stødte på følgende artikel (og interessante links) til ernæringsdebatten/kostråd, som vedrører “ultraforarbejdet mad” , jeg synes virkelig det er interessant – og dejligt at videnskaben er begyndt at rykke sig.
Ligesom det faktisk (længe før KETO og lowcarb blev en “ting”) har undret mig at man anbefalede fuldfed mælk og mælkeprodukter og mad til småbørn/babyer, men at de senere skulle over på fedtfattig og fiberrig kost …
Hos ALLE ANDRE pattedyr lærer ungerne at spise forældrenes mad når de bliver vænnet fra, hvilket i min verden indikerer at fiberrig og fedtfattig nok ikke er vores oprindelige basisernæring
mvh Jannie
hov… glemte linket
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-advarer-de-nye-kostraad-ikke-tydeligere-mod-ultraforarbejdet-mad/
mvh Jannie
Åh jeg er så enig. Mit indlæg her om kostrådene er jo fra 2017, men ikke meget har ændret sig og jeg synes netop også, at den manglende advarsel mod ultraforarbejdet mad er en tydelig indikation af, at sundhed ikke er målet med de kostråd. Om det er industrielle interesser, der varetages eller hvad, ved jeg ikke. Men vi kan konstatere at på tværs af alle ‘sunde diæter’, uanset kulhydratindhold, så har de alle det til fælles, at de udelader eller minimerer ultraforarbejdet mad.
Jeg kan ikke lade være med at føle mig gaslighted, når der lanceres nye kostråd. Det er som om de beskæftiger sig med ting, som er fuldstændig irrelevante for det, som reelt betyder noget (hvis sundhed skulle være målet). Og samtidig ignorerer man så den enorme elefant i rummet. Jeg forstår godt at flere og flere vender dem ryggen…
Hej Jane.
Tak for grundig gennemgang. Jeg kunne være interesseret i at vide mere om den høring der var planlagt i congressen. Har du info om det?
Vh. Nina
Åh det her ligger jo tilbage i 2017 og det er derfor ikke helt tydeligt i min hukommelse. Er der nogen hjælp at hente i de mange links, jeg har vedhæftet?
Nu vil jeg ikke underkende den journalist, som har skrevet artiklen, du refererer til, men kritikken af hendes artikel kunne tænkes at være rimelig.
Lad mig citere reference 31, som du også selv har inddraget i ét af de ovenstående citater:
“Although we used different methods, our study findings are similar to the review by the Joint Guidelines from the American Heart Association, the American College of Cardiology, and the Obesity Society, concluding that popular diets are roughly equally effective,6,79 and that evidence is inadequate to recommend any particular diet.80 Even though we found that low-carbohydrate (eg, Atkins) and low-fat (eg, Ornish) dietary programs are associated with the greatest weight loss, these differences were minor and likely unimportant to those interested in losing weight.”
Dermed ikke sagt, at low-carb (eller low-fat) ikke medfører vægttab, men det er nærmere relevant, at diæten er af mindre betydning. Hovedsagen synes at være, at man indtager mindre, end hvad man forbrænder.
Det konkluderes i artiklen, at enhver diæt er gavnlig for vægttab. IKKE at det er low-carb.
Foruden inddrager ref. 32 vigtigheden af, at undersøge andre faktorer end vægttab og lipid profil i blodet, når man skal evaluere, om en low-carb high-fat diæt er “sundhedsmæssigt forsvarligt”
“Second, only blood risk factors were assessed, neglecting important pathological markers such as hepatic lipid infiltration(42), endothelial function(43), general cardio- vascular events(44) and renal function(45), which are important in assessing the safety of dietary therapies.”
Måske derfor, at diæten ikke er nævnt i kostanbefalinger?
I hvert fald er det værd at tage med i betragtning, før man underminerer anbefalinger af en sundhedsstyrrelse. Og derudover er det en god idé, selv at læse de videnskabelige artikler.
Jeg læser det ikke som en anfægtelse af thermodynamikkens lov. Blot som at den litteratur, som lå til grund for DGAC’s rapport var svag og en undren over at low carb ikke nævnes, når der nu faktisk findes god og solid evidens for, at den kost er både effektiv og sikker. Nina Teicholz brugte 9 år på at researche til sin bog og de to uvildige forskere fra BMJ et helt år på at gennemgå kritikpunkterne og den bagvedliggende litteratur. Og det er deres ord, jeg refererer. Og jeg prøvede at holde sundhedsstyrelsen (fødevarestyrelsen) udenfor, men det lykkes jeg ikke helt med, kan jeg læse af din kommentar.
Hej Jane,
Jeg skrev “en sundhedsstyrrelse” med henblik på Nina Teicholzs artikel. Jeg anklagede dig ikke for at rette kritik eller tvivl mod Sundhedsstyrelsen i Danmark. Min pointe er blot, at kritikken rettet mod Teicholz synes i mine øjne legitim, eftersom hun udleder en del andre konklusioner fra de førnævnte reviews, og primært fokuserer på betydning af vægttab og mættet fedt.
Og så har jeg virkelig svært ved at tro på, at litteraturen, der ligger til grund for DGACs rapport er “svag”. Det er faglige folk, som har udarbejdet rapporten. Ikke en videnskabsjournalist. Man kan aldrig udelukke personlige og politiske interesser i et sådan felt, men ligeledes kan man heller ikke ekskludere dem fra arbejdet af en journalist.
Du har helt ret i, at kostrådene muligvis burde nuanceres, og dét er som sådan ikke uenig i, jeg synes bare, det er en uheldig vinkel og overskrift, som Teicholz har valgt til sin artikel, eftersom den straks slår tvivl om en autoritet – der ganske vidst kan være gavnlig for debatten, men hun ekstrapolerer sine pointer og fund, og det er ikke gavnligt.
Jeg kan godt følge dig. Jeg er egentlig også på mange måder ganske autoritetstro og abonnerer ikke nødvendigvis på alle konspirationsteorierne, og jeg kan sagtens have svært ved at begribe, at det skulle være rigtigt. Men BMJ har vel ingen interesse i at gå så stærkt ud og bakke op om Nina Teicholz’ artikel. Var de kommet frem til, at artiklen bare var varm luft, havde de vel bare trukket den tilbage, tænker jeg. Derfor synes jeg historien er relevant at fortælle.
Meget interessant. De danske kostråd bygger jo på nnr, som er Nordens svar på DGAC. Jeg læner mig enormt meget op ad NNR til dagligt, fordi jeg tænker at den er uvildig og ikke “i hænderne” på politik eller virksomheder.
Nu sammenligner du jo de danske kostråd med de amerikanske – men ud over, at der er konkluderet mange af de samme ting, kan man så kritisere kostrådene for det samme som Nina gjorde med de amerikanske?
Og jeg spørger, fordi jeg er interesseret og flere gange er stødt på din holdning, men jeg har umiddelbart ikke fundet noget, som viser, at de danske kostråd er vildledende ? Ikke som en kritik af din artikel, det er spændende læsning!
Det er et svært spørgsmål. Min personlige holdning er, at lobbyisme helt sikkert findes på vores breddegradder også, men at det formentlig er mindre udbredt end i USA. Måske er jeg naiv. Jeg ved det ikke rigtigt.
Man må formode, at NNR og DGAC orienterer sig i noget af det samme datagrundlag. Det skulle være mærkeligt, hvis det var vidt forskelligt. Og her tænker jeg, at især spørgsmålet om mættet fedt og selve anbefalingen af den fedtfattige kost som den sundeste bør være til diskussion. Her synes jeg godt, man kan tale om noget, der grænser til vildledning. Kostrådene baserer sig stadig på grundidéen om, at kolesterol fører til hjertekarsygdomme, og vi skal undgå fedt for ikke at få for højt kolesterol, og den bør i hvert fald nuanceres, hvis den skal bestå.
Wauw for en interessant post. Tak!