Kostplaner

En kostplan kan være et fint værktøj at starte med, hvis man er helt ny til en kostretning. Der kan være ganske mange ting at sætte sig ind i og det kan derfor være en hjælp at have et konkret oplæg at følge i en periode eller bare at skele til ift. portionsstørrelser, mængder, sammensætning osv.

Keto, LCHF eller Low Carb er alle ord for at spise en kulhydratbegrænset kost. De adskiller sig en smule (men ikke voldsomt meget). Find den kostplan, der passer dig bedst herunder.

Kostplaner – Keto, LCHF og Low Carb

Jeg har både en kostplan til Keto, LCHF og Low Carb.

Herunder kan du læse om forskellen og vælge den, der passer dig bedst.

Keto kostplanen

Keto kostplanen er mit mest populære produkt. Jeg omtaler den nogle gange som den ultranemme Keto kostplan og det gør jeg, fordi den er lavet til at være så nem og enkel som overhovedet muligt.

Konceptet er 27 supernemme måltidsforslag (jeg vil ikke engang være bekendt at kalde dem opskrifter, så enkle er de) sat sammen i fem kostplaner med indkøbsliste.

Kulhydratindtaget er lavt (20 g), proteinindtaget tilstrækkeligt og fedtindholdet moderat for at holde kalorierne nede. Super effektiv til vægttab.

LCHF kostplanen

LCHF kostplanen er såkaldt ‘striks LCHF’, hvilket vil sige, at den også er helt lav i kulhydrat (ca. 20 g).

I sammenligningen med Keto kostplanen er denne en smule lavere i protein og en smule højere i fedtindhold.

Det er lidt forskelligt, hvad man trives bedst med, men er man helt ny til Low Carb-verdenen, kan det lidt højere fedtindtag nogle gange hjælpe til en lidt blidere start, imens kroppen fravænner sig kulhydraterne.

Opskrifterne er nemme og hurtigt lavet af helt almindelige hverdagsingredienser.

Low Carb kostplanen

I mine nye Low Carb kostplan spiser vi lidt flere af de sunde kulhydrater som frugt, rodfrugter, mælkeprodukter og endda lidt kartoffel. Det gør, at vi lander omkring 50-60 g kulhydrat og med valgfrie forslag til selv at gå lidt højere op.

Det giver en dejlig og realistisk Low Carb kost uden de store afsavn. Og det er ofte også et godt sted at starte, hvis man er helt ny til Low Carb-kost.

Kostplanen er lavet til vægttab, men jeg viser dig, hvordan du kan bruge den til vægtvedligehold også.

Bonus: Kostplan til overgangsalder

Mange spørger, om jeg ikke har en kostplan til kvinder i overgangsalderen, og det har jeg faktisk. Men det er den samme som den førstnævnte (Keto kostplanen).

Den er nemlig sammensat efter de retningslinjer, jeg oplever er mest effektive til vægttab i overgangsalderen (få kulhydrater, godt med protein og moderat med fedt).

Læs her hvorfor jeg anbefaler den til vægttab i overgangsalderen


Keto, LCHF og Low Carb

Keto, LCHF og Low Carb er alle ord for at spise en kost med færre kulhydrater. De er bestemt i samme familie men er ikke altid helt ens.

Generelt kan man sige, at Low Carb er den overordnede paraply. Low Carb kan betyde alt mellem 0-100 g kulhydrat om dagen.

Keto er den helt kulhydratfattige model, hvor man reducerer kulhydratindtaget til så lidt som 20 g om dagen med det formål at få kroppen til at skifte over til ketose, hvor kroppen og hjernen forsyner sig med energi fra fedt og såkaldte ketonstoffer.

LCHF er lidt en spøjs størrelse. Det står for Low Carb High Fat. Det kan betyde mange ting for forskellige mennesker og kan fx både være en ‘striks Ketogen kost’ med 20 g kulhydrat, og det kan også være en kost fyldt med Low Carb bagværk, desserter osv.

Selvsagt er det ikke helt uden betydning ift. vægttab hvilken gren, du vælger her.

Læs mere om de forskellige kostplaner her:

Kostplaner, lchf, low carb og keto

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

4 kommentarer til “Kostplaner”

Skriv en kommentar

  1. Hej
    Med hensyn til diabetes 2 hvilken af kostplanerne vil du så anbefale? Kører pt efter opskrifter i din Keto bog og kålhydrat bog.
    Kh Karin

    Svar
  2. Kan man tabe sig på low carp kostplanen. Det vil være være meget nødvendigt at føre kalorie regnskab? Det er jo meget let med Keto, men vil godt have lidt rodfrugter ind imellem.
    Venlige hilsner og tak for dine indlæg
    Anne Pedersen

    Svar
    • Hej Anne
      Low Carb kostplanen er lavet til vægttab og er kaloriemæssigt i samme leje som Keto kostplanen. Det er kalorieindtaget, der afgør vægttabet, ikke kulhydratindtaget. Så kort sagt ja. Man kan godt tabe sig med Low Carb kostplanen :)

      Svar