Kostplan til overgangsalder
Vægttab i overgangsalderen kan kræve en anden strategi end den, man har været vant til at bruge igennem sine yngre år. Det erfarer de fleste kvinder, når de kommer i overgangsalderen.
En kostplan til overgangsalder kan være en hjælp til at blive guidet ind på dette anderledes og lidt mere specifikke spor.
Bente brugte Keto til vægttab i overgangsalderen

De første 21 kg er tabt nu, og over tid må endnu 5 kg gerne vriste sig af mig, men hey…. kiloene er ikke det vigtigste for mig længere.
Jeg har fundet en måde at leve på, hvor jeg aldrig har haft det bedre.
Min krop føles 20 år yngre end for ½ år siden og det på trods af, at jeg er midt i en overgangsalder, som gør sit til at stikke en kæp i hjulet.
– Bente
Den nemme Keto kostplan er super effektiv til kvinder i overgangsalderen
Kostplan til vægttab i overgangsalderen
Når kvinder i overgangsalderen næsten i kor fortæller om, at vægttab er blevet sværere i overgangsalderen, er det selvsagt, fordi der er noget om snakken og ikke fordi alle kvinder forvandler sig til glubske frådespisere, bare fordi aldersnålen har passeret 50.
Det er dog bestemt stadig muligt at tabe sig i overgangsalderen!
Det gælder dog også for kvinder i overgangsalderen, at vægttab stadig sker som følge af, at der indtages færre kalorier end der forbrændes. Men hvad man bruger de kalorier på, virker til at have stor betydning for resultatet.
At spise en kost, der hjælper til at styre appetitten, som måske dæmper symptomerne på overgangsalder og som samtidig mætter bedre pr. kalorie kan være lige netop den nøgle, kvinder i overgangsalderen skal bruge til vægttab.
Og her kommer Keto ind i billedet.
Hvilken kostplan anbefales ved overgangsalder?
Jeg anbefaler Den nemme Keto kostplan til kvinder i overgangsalderen, for den er bygget op om lige netop denne gren af Keto.
Her er, hvorfor den virker:
- Kulhydratindtaget er helt lavt (lige omkring 20 g kulhydrat pr. dag)
- Proteinindtaget er højt, hvilket sikrer mæthed på få kalorier og beskytter mod tab af værdifuld muskelmasse
- Fedtindtaget er moderat, hvilket gør kalorieindtaget lavt
Den nemme Keto kostplan er bygget op om 27 nemme måltidsforslag, som kan sammensættes på kryds og tværs. Jeg har også sat den op i 5 forskellige kostplaner med forskellige grader af repetition og variation. Her er både den helt enkle, hvor man spiser det samme hver dag, til kostplaner, hvor der er plads til mere variation.
Så uanset om overskuddet er langt nede under gulvbrædderne, viser denne kostplan en vej til vægttab i overgangsalder.
Men fælles for dem, er at kulhydratindtaget er lavt, proteinindtaget højt og fedtindtaget moderat.
Keto som kost mod overgangsalder
Som kost i overgangsalderen er Keto et godt bud. Keto adresserer nemlig den insulinresistens, som mange rammes af i denne fase i livet og som gør det svært at opnå mæthed på kulhydratrig kost. Samtidig har Keto en appetitnormaliserende effekt – nogle gang endda en appetitnedsættende effekt – og det er rigtig gavnligt, når man skal lykkes med at spise mindre.
Men Keto er ikke bare Keto, og det er heller ikke her helt uvæsentligt, hvordan man griber det an.
Det, som er vigtigt her, er, at det er Keto med fokus på protein og ikke med fokus på fedt, som du ellers kan læse andre steder. Det er det, der hjælper til vægttab i overgangsalderen.
Kan Keto afhjælpe hedeture og andre symptomer?
Dette spørgsmål er sværere, men det er bestemt noget, jeg har hørt fra mine læsere igennem årene. Mange gange. Det er uvist hvorfor.
Måske skyldes det, at Keto skifter kroppens forbrænding fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding. Ved fedtforbrændingen frigives fedtsyrer fra fedtvævet og da østrogen bl.a. lagres i fedtvæv, frigives en smule østrogen samtidigt.
Det er spekulativt, men det virker som en forklaring på, hvorfor mange oplever, at deres symptomer på overgangsalder mindskes, når de spiser Keto.
Færre hedeture betyder bedre søvn, hvilket betyder mere standhaftighed og mere viljestyrke.
Og selvom viljestyrken ikke skal være den primære kræft, slipper vi nok ikke for at have den i spil, når vægten skal ned i overgangsalderen.
Prøv den nemme Keto kostplan til overgangsalder
Kan du se dig selv i en kost som Keto, så lad Keto kostplanen hjælpe dig til at komme godt fra start og få styr på portionsstørrelser, mængder, sammensætning osv.
Keto kostplanen koster 177,- og leveres til dig på mail øjeblikkeligt efter dit køb.
Hej Jane,
Pludselig bliver jeg i tvivl om dine andre bøger også kan bruges i overgangsalderen. Nu har jeg købt denne – men jeg er RIGTIG glad for dine bøger. Som jeg ser denne, er det “bare” lidt mere overskueligt? Men der er ikke den store forskel, eller misser jeg noget her?
Mvh
Dorthe
Hej Dorthe
Mine Keto-bøger er super i denne sammenhæng. De er sammensat efter stort set samme princip, nemlig nok protein, godt med grøntsager og et moderat fedtindtag for at holde kalorierne i skak. Det er den sammensætning, som er mest effektiv i overgangsalderen og tiden efter.
Kære Jane.
Er dybt frustreret. Var på keto for halvandet år siden, hvor jeg tabte 18 kg på 4 måneder. Det var en fantastisk rejse. Var lige startet lidt med overgangsalderen. Nu halvandet år efter hvor min overgangsalder er vild voldsom. Har ikke sovet i 5 måneder om natten. Og haft de vildeste hedeture. Og taget 25 kg på selvom jeg har levet pænt sundt. Går ind i uge 6 imorgen på keto. Sover som en sten om natten nu og har minimalt af hedeture. Men har ikke haft tisse symptomerne som sidst og hovedpine og de andre ting. Og kun tabt små 3 kg. Og 3 cm på mave og lår. Er det normalt? Spiser udelukkende af dine opskrifter og har nu også lige købt din opskriftsamling til overgangsalderen. Jeg træner og går 15- 18 tusinde skridt hver anden dag.
Hvad gør jeg forkert? Spiser og drikker intet sukkerfrie produkter. Kan ikke lide smagen. Drikker sort kaffe,the og dansk vand med 1 skive citron. Håber du kan give mig et skub. Er kørt fast.
Kh
Heidi Scheuerlein
Hej Heidi
Kan jeg lokke dig til at lytte til denne her podcast: Ord skaber handling Jeg tror virkelig, du vil få noget ud ag den, særligt punkt 4 er næsten som lavet personligt til dig. Podcasten handler om mindset og det skal på plads, hvis der skal foregå forandring.
Det, som er meget svært for mig her er, at det resultat, du har opnået, er HELT AFSINDIGT FLOT. Du er gået fra ikke at sove i 5 mdr til at sove igennem om natten. Du er minimalt præget af hedeture. Du har tabt MERE end 0,5 kg pr. uge, du har været i gang. Alle disse ting er langt, langt, langt, langt over hvad man kan forvente.
Men du er ikke glad. Du er frustreret og føler dig mismodig og sidder fast😔
Så her har du mit skub: Det er dit mindset, du skal arbejdes med. Ikke kosten. Kosten har du tydeligvis 100% styr på. Det vidner dine fuldstændig uhørt flotte resultater i hvert fald om :)
Hej
Jeg føler mig lidt snydt. Jeg købte kostplanen til overgangsalder, og da jeg modtager den, ser jeg, at det er den samme, som jeg tidligere har købt, som er til helt almindelig keto. Øv!
Hej Pernille
Jeg har aldrig forstået det der med at føle sig snydt. Vi er ikke i markedet for at snyde nogen. Vi er her udelukkende for at hjælpe.
Vi lægger ingen steder skjul på, at det er vores Keto kostplan, vi anbefaler til kvinder i overgangsalderen. Det skriver vi vitterligt sort på hvidt. På siden du køber fra, er det også helt tydeligt, at det er den. Vi kunne heller aldrig drømme om at lade vores kunder betale flere gange for det samme produkt og vi har selvfølgelig refunderet dit dobbeltkøb, efter du skrev til support.
Men man kunne jo også bare skrive: Hey, jeg er simpelthen kommet til at købe samme produkt to gange. Refunderer I ikke lige dobbeltkøbet? Det ville også have affødt et kæmpe stort SELVFØLGELIG fra os.
Hej. Hvad tænker du om kost til overgangsalder og vegetar – uden fisk/fjerkræ? Og ønske om vægttab.
Hej Anne
Jamen, det synes jeg er en dårlig idé, for at være ærlig. Proteinfattig kost på et tidspunkt i livet, hvor muskeltab i forvejen accellererer og hvor muskler er vigtigere end nogensinde for at addressere insulinresistens, synes jeg er en stor risiko at løbe. Lægger vi vægttab til, bliver proteinindtaget kun vigtigere, da kalorieunderskud er endnu en risikofaktor for tab af muskelmasse.
Formentlig ikke det, du ønskede at høre, men jeg er ikke så god til at lade som om…🫣
Tak for svaret, men har været vegetar mere end 30 år, så det kan jeg ikke lave om på.
Men jeg spiser masser af bønner, æg, ost som det fede og animalske..
Du skulle bare vide hvor mange livslange vegetarer, jeg har afvænnet ;-)
Og ellers ja, at fokusere på at få det protein, du kan, er godt, også selvom det kommer fra kilder med mindre optagelighed. Alt tæller.
Hej Jane,
Håber du kan hjælpe mig!
Jeg vil gerne bruge din kostplan til overgangsalder, men tåler ikke fisk.
Har du mulighed for at justere ift min allergi?
Dbh Lone
Hej Lone
Jeg har ikke mulighed for at lave en personlig kostplan til dig, men det er intet problem at erstatte fisk med andre proteinkilder. Så bruger du bare kylling, okse, gris, osv. i stedet. Det fungerer lige så fint❤️
Jeg er ret glad for antiinflammatorik mad, har dog ikke været på det så længe, men jeg kæmper også med det irriterende mavefedt efter overgangsalderen er indtruffet.
Noget jeg aldrig har haft problemer med da jeg var yngre.
Er din kostplan også antiinflammatorisk?
Jeg ved aldrig rigtig, hvad jeg skal svare, når folk spørger til det, for jeg opfatter den udbredte ‘antiinflammatoriske kost’ som et virkelig underligt markedsføringsstunt. Det er med andre ord noget, nogle har fundet på for at sælge bøger, programmer osv. Det betyder dog ikke, at den anbefalede kost ikke godt kan være sund og det mener jeg bestemt den er og de fleste kostomlægninger fra usund livsstil til sund livsstil vil også sænke inflammation i kroppen, så på den måde er vi selvfølgelig på rette spor. Men du kan ikke finde den omtalte ‘antiinflammatoriske kost’ fx i videnskabelige studier og se hvordan den klarer sig. Og deraf min holdning.
Ketosetilstanden ER en antiinflammatorisk tilstand. Og det er efterprøvet i adskillige studier. Og det er endda helt uden at spise blåbær, ingefær og gurkemeje og drikke grønne juices og hvad det er, den antinflammatoriske kost bør indeholde.
Læs denne artikel om antiinflammatorisk kost. Den beskriver det lidt også.
(PS: skrevet med så lidt arrogance som jeg kunne slippe afsted med. Beklager hvis det ikke er tilstrækkeligt😅🫣)
Kan man med held følge kostplanen selv flere år efter overgangsalderen?
Hej Jette
Ja bestemt. Kostplanen her er ikke kun for kvinder i overgangsalderen. Den er for alle. Du kan læse om kostplanens generelle opbygning og effekt her: Keto kostplanen
Jeg købte kostplanen allerede igår, så jeg er klar til start 🙂
Hej Jane
Jeg har købt næsten alle dine bøger om både LCHF og KETO.
Jeg har nogle autoimmune sygdomme og er ramt hårdt efter Corona stadig et år efter med næsten ingen gangfunktion eller muskelkraft i kroppen og har derfor taget 6 kilo på. Samtidig er jeg 54 år gammel og altså også i overgangsalderen.
Jeg har spist animalsk KETO størstedelen af tiden de sidste 3 måneder. Jeg har tabt de 4 kilo. Men vægttab er egentlig ikke det primære. Det vigtigste er at få det bedre helbredsmæssigt og få min muskelstyrke tilbage. Dog vil jeg naturligvis gerne tabe de sidste par kilo og måske et par kilo mere og holde vægten. Kan jeg “nøjes” med dine bøger, eller vil denne kostplan til overgangsalder være mere relevant eller et godt supplement?
Bh. Merete
Hej Merete
Åh så træls at skulle slås med så meget😔
Jeg synes sagtens, du kan nøjes med bøgerne. Det, som Keto kostplanen kan er bare, at den er ekstremt simpel ift. bøgerne. Når jeg laver bøger med forlag skal opskrifterne være lidt ‘spændende og kreative’. Dvs. at jeg ikke kan få lov at foreslå, at et måltid består af 3 æg og 100 g skinke eller af en dåse makrel i tomat og to æg. Den slags enkle måltider er i virkeligheden dem, man spiser flest af i et helt almindeligt Keto-liv. Altså hvem står fx og laver ‘bagte æg i estragonsauce’ mandag morgen. Ja, jeg gør altså ikke😅
Kostplanerne foreslår også, at du veksler de nemme måltidsforslag deri med fx opskrifter fra mine bøger. På den måde får du både det nemme og ind imellem noget lidt mere spændende. Så de to kan fint kombineres også.
Så kostplanen er kun relevant, hvis du har brug for hjælp til de helt enkle måltider. Hvis du godt selv kan tænke dig frem til at koge tre æg og spise dem med en pakke skinke kan du fint klare dig uden :)