Kost og motion virker ikke til vægttab

Kost og motion virker ikke til vægttab længere‘. Sådan kunne jeg læse i Politiken for noget tid siden. Artiklen handlede om en fremskrivning, der viste, at hver tredje dansker vil være svært overvægtig i 2040, hvis ikke den nuværende trend vendes. Citatet lød sådan her: »I mange år har vi haft fokus på enten kost eller motion. Det ved vi ikke virker. Overvægt er meget mere komplekst, så vi skal udvikle nye og formentlig også strukturelle indsatser« sagt af Jens Meldgaard Bruun, professor og centerleder af Nationalt Center for Overvægt.

Jeg tager dog citatet en smule ud af kontekst, for det, han påpegede senere i artiklen, var, at sund kost og motion selvfølgelig stadig er vores bedste bud, men vi lever i en så fedmefremmende verden, at de sunde råd er svære at efterleve. Og derfor lykkes så få med det. 

Og det er jeg virkelig 100% enig i. At navigere udenom alle de ultraforarbejdede madvarer, der er specialdesignede til at skabe overspisning og samtidig få at vide, at vi skal spise alt med måde, svarer til at bede en tørlagt alkoholiker gå på bar hver aften og kun bestille en vand. Det er altså en opgave, der har hårde odds. 

Men det, jeg især reagererede på ved citatet, er den offerrolle, vi er i gang med at skabe. Det er en diskurs, der har fået mere og mere plads, efter der er kommet effektiv vægttabsmedicin på markedet. Og jeg er helt åben overfor, at fedme er en sygdom og at medicin kan være nødvendigt, men jeg har det svært med at sidde og iagttage diskursen ændre sig.

Personligt ansvar eller medicinsk problem?

I årevis har vi haft en anden ubehagelig diskurs, nemlig den at overvægt og fedme er et spørgsmål om personligt ansvar og mådehold. Vægttab handler bare om kalorier ind og kalorier ud. Luk munden og let røven. Spis mindre, bevæg dig mere. Den slags. Og det har bestemt ikke været kønt at være vidne til.

Os (mig), der har siddet herovre og talt om, at overvægt er en appetitreguleringsforstyrrelse, og at man altid vil ende med at spise, hvis man er konstant sulten, er blevet set ned på og nogle gange latterliggjort. Vægttab handler om kalorier og mådehold, måtte jeg forstå og kulhydratrestriktion er et unødvendigt svært greb. Bare følg kostrådene, tæl dine kalorier og spis mindre, end du forbrænder (som om alle overvægtige i verden ikke allerede har prøvet det tusinde gange).

Men i samme øjeblik der kommer medicin på markedet, som nedsætter appetitten, så handler vægttab pludselig kun om appetit. Og du kan ikke selv gøre noget, hedder det sig nu. Det er ikke længere dit personlige ansvar. Novo har din ryg.

At de ti mest citerede fedmeforskere, inkl. førnævnte, alle har modtaget støtte fra selvsamme Novo, synes jeg måske heller ikke gavner deres sag helt vildt.

‘Der er intet, du selv kan gøre’

Det hele minder mig om udviklingen på diabetes-området. Før insulin blev opfundet, havde man kostråd til diabetikere, der foreskrev, at de skulle undgå kartofler, mel, stivelse og sukker og i stedet spise fedt, kød, fjerkræ, fisk, æg og ost. Men da medicinen kom, blev det langsomt ændret til, at diabetikeren skulle spise som alle andre men bare tage sin medicin. Og ingen tvivl om, at insulin er et medicinsk mirakel, der redder liv for type 1 diabetikere, der ikke producerer det selv.

Men med tiden blev diskursen ændret til, at også diabetes 2 er en kronisk, progressiv sygdom, som kun vil blive værre med tiden og at patienten intet selv kan gøre andet end at tage medicinen og acceptere en øgning af dosis år for år. 

Der er intet, du selv kan gøre. Bare spis som alle andre og tag din medicin. Javel!  Og skulle man forsigtigt prøve at fremføre, at vi herovre i Low Carb og Keto-land sender diabetes 2 i remission hver eneste dag, så bliver man straks mødt med, at vi jo sørme ikke skal stigmatisere dem, der ikke har ressourcer til selv at gøre noget. Og det er da en sympatisk tanke, og jeg synes bestemt heller ikke, vi skal stigmatisere nogen, men jeg kan ikke finde én eneste god grund til at tilbageholde denne information fra alle, fordi der er nogle, der ikke kan eller vil benytte sig af muligheden for at gøre noget selv.

Vi bevæger os samme vej med overvægt og fedme, fornemmer jeg. Der er ikke noget, du kan gøre. Du skal endelig ikke ændre kost, og du må for guds skyld ikke ‘udelukke en hel fødevaregruppe’. Alt med måde, du ved. 

Hvis det er den samme vej, vi skal gå her, synes jeg, det er fair at gøre vægttabsmedicinen statsfinansieret. Ellers skaber vi jo endnu mere ulighed i sundhed. Og det er jo allerede godt på vej, kan vi se, når dem i Gentofte får udskrevet langt mere vægttabsmedicin end dem på Lolland. Trist udvikling, synes jeg.

Vil du tabe fedt eller muskelmasse?

Men selv vægttabsmedicin bør ikke stå alene. Det er jo så sørme ikke ligegyldigt, om du taber fedt eller muskelmasse. Og består din kost stadig af ultraforarbejdede madvarer, der er rige på kulhydrat og fedt og fattige på protein og dyrker du stadig ikke motion, så vil en alt for stor del af vægttabet være muskelmasse. 30-40% af vægttabet faktisk og det er endda et konservativt bud. Helt op til 50% hørte jeg en læge udtale forleden. At tabe 50 kg men 25 kg af dem er ikke-fedtmasse, er alvorligt. Vægttabsmedicin burde blive udskrevet sammen med en recept på proteinrig kost og styrketræning. 

Os, der arbejder med sundhed og vægttab via kost og motion, forventes tit at være imod vægttabsmedicin. Jeg er ikke imod det. Jeg synes, det er et kæmpe mirakel, for at være ærlig. Selvfølgelig er der bivirkninger og potentielle negative effekter, men hvis det følges op af sundere madvaner og motion, hvorfor så være imod at give folk med et svært løseligt problem en hånd i ryggen? Det kan jeg overhovedet ikke se skulle være et problem. Alting har plusser og minusser. Det har Keto også.

Sund kost og motion virker stadig

Men jeg er ikke ok med, at vi skal til at sige, at sund kost og motion ikke virker til vægttab, eller at der ikke er noget, du kan gøre selv. For der er ved gud noget, du kan gøre. Men fordi vores samfund er så vanvittigt indrettet, så kræver det, at du gør noget andet end flertallet. For hvis du gør det samme som flertallet, ender du også samme sted som dem. Og den vej ved vi godt hvor fører hen. Det viser fremskrivningen jo med al tydelighed. Og vi kan ikke fortsætte med at gøre det samme, som vi har gjort de sidste 50 år og forvente, at udfaldet pludselig bliver anderledes. Det gør det ikke.

Vil du holde dig sund og slank i vores nuværende fedmefremmende samfund, skal du gøre ting, som vil blive opfattet som afvigende og måske endda ekstreme. Du skal vende kostpyramiden på hovedet, prioritere protein, grøntsager og fedt i din kost og spise så få ultraforarbejdede madvarer, som du kan slippe afsted med. Du skal spise mere hjemmelavet mad og mindre færdigkøbt mad. Og du skal formentlig se dine drikkevarer efter i sømmene. Også dem med alkohol. Og så er det nok ikke verdens dårligste idé at motionere. Både den type motion, der stimulerer dine muskler og den type, der motionerer dit hjerte og kredsløb. 

Du skal samtidig også lære at se dig selv som en, der kan gøre svære ting og ikke lytte til dem, der prøver at gøre dig til et offer for dine omstændigheder. Og du skal acceptere, at sund livsstil ikke er noget, man klarer på 4-6 uger, det er et livstidsabonnement, for det virker kun, når du gør det. Ligesom medicinen i øvrigt.

Fremtidens sundhedsdiskurs

Der blæser ikke gode vinde over sundhedsdiskursen i øjeblikket. Den virker til at veksle mellem, at du enten ingenting skal gøre eller at du skal spise ‘plantebaseret’. Sidstnævnte er en eufemisme for vegansk kost eller for en kost, der skærer de vigtigste og mest næringsrige madvarer i kosten (de animalske produkter) fra og erstatter dem med næringsfattige alternativer. På den måde bliver proteinindtaget endnu lavere og kulhydratindtaget endnu højere. Og kosten samlet set bliver mindre mættende og mere næringsfattig. Godt for fødevareindustrien og medicinalindustrien. Ikke så godt for folkesundheden.

Jeg håber, vi i fremtiden bliver flere, der tør sige højt, hvor vigtig proteinrig og næringsrig kost er i en kontekst af kalorieunderskud. Også selvom prisen kan være høj. Jeg selv vakler mellem at ville forandre hele verden og at leve et stille liv, hvor jeg bare fokuserer på at hjælpe dem, der har indset, at det kræver en anden vej at lykkes.

Skal jeg hjælpe dig? Se, hvad jeg har af muligheder for hjælp her.

Kost og motion virker ikke til vægttab længere

Har du brug for hjælp og støtte?

Så kig indenfor i min MadbandittenPLUS-klub. De første 7 dage er helt gratis.

Brug vores lukkede spørgeside til at stille spørgsmål til mig og jeg hjælper dig så godt, jeg kan. Der er med garanti mange, der bakser med de samme ting, du gør. Du er ikke alene🥰

Herudover får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Ja tak – start gratis prøveperiode nu!

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

16 kommentarer til “Kost og motion virker ikke til vægttab”

Skriv en kommentar

  1. Spændende debat!!
    Jeg har i cirka 1 måned lavet en masse forskellige opskrifter efter to af dine Keto bøger og de sidste knap 4 uger har jeg kørt ret målrettet efter Keto.
    I januar startede jeg op på træning i mortionscenter igen, efter en lang pause grundet problemer med blodtryk, det er nu rettet ind igen med en enkelt pille (tog tidligere 3).
    Jeg har så trænet meget målrettet 3 gange om ugen lige siden og har jeg været forhindret, så har jeg trænet hjemme med cykling eller en løbetur.
    21/3 fik jeg så lavet en kropscanning og det fik jeg igen den 13/5 og resultatet er lidt vildt, hvis jeg selv skal sige det:
    21/3 13/5
    Vægt
    104,9 kg 102,9
    fedtprocent
    29,8% 26,8%
    Fedtmasse i kg
    31,1 kg 27,4%
    Muskelmasse i kg
    69,6 kg 71,3 kg

    Så ja, jeg har haft fokus på kost og motion og har tabt vægt samt fedt og ud over det, så har jeg øget min muskelmasse.

    Men hensyn til sundhed generelt i dag, så er det bare for nemt at spise usundt. Stort set alle tankstationer langer franske hotdog over disken sammen med super kedeligt bakeoff brød, som kunderne glædeligt køber da det ofte er lunt og friskbagt brød er jo altid godt.
    Personligt vil jeg mene at der for alvor skete et boom i fedme herhjemme, da kærgården og andre smørbare produkter kom på hylderne. Sjovt nok var det omkring det tidspunkt hvor Fastfoodkæderne også for alvor bredte sig i landet.
    Jeg har selv kæmpet en ret håbløs kamp mod overvægt i mange mange år og har været helt modløs og nærmest opgivende og det der reddede mig og forpligter mig til at kæmpe videre. er at jeg for lidt over 2 år siden fik lavet en gastric bypass operation, der går ud på at man får opereret en del af mavesækken væk.
    Men det er ikke nok i sig selv, der skal stadig arbejdes.
    Mvh Lasse
    p.s. tak for nogle vildt lækre opskrifter

    Svar
    • Fantastisk Lasse, virkelig imponerende! Og ja, det er en svær debat og det er også et svært område at navigere i praksis. Men jeg synes bare, det er vigtigt at holde fast i at det stadig er muligt :)

      Svar
  2. Det er fødevareindustrien, man skal komme efter. Der burde være en instans, der siger, at de fødevarer, der er smækfyldte af fedt og sukker skal forbydes. Hvorfor er der farvestoffer og masser af sukker i marmelade? Når man selv laver marmelade bruger man bær! Hvorfor kan man ikke købe en sund mysli – de har stort set alle sammen på 35-40% sukker?
    Kød – især pålæg, grøntsager, frugt skal se ensartet ud uanset hvem der fremstiller det – hvorfor? Hvorfor skal frugt og grønt transporteres den halve klode rundt for at vi kan spise eksotiske fødevarer? Er vores egne ikke gode nok?
    I gamle dage (for måske 60-70år siden) lærte vi at lave maden fra bunden og brugte de varer, der var i sæson. Der var ikke så mange penge at gøre godt med og der var mange børn. Da lærte børnene hvad det vil sige at lave mad. Hvor mange laver mad fra bunden i dag? Det er trist at opleve, at man faktisk kan blive “syg” af den færdigmad, man kan købe idag.

    Svar
    • Ja netop. De har haft frit slag alt for længe og har alt for længe også fået lov at sidde med til bords, når der skulle laves kostråd. Hvis vi er 10-15 år efter USA, så kan vi jo skele derover for at se, hvad vi har i vente. Kæft, hvor gad jeg godt, at Danmark blev det første land, der gik kontra på den. Men mit håb for, at det sker er meget, meget lille.

      Svar
  3. Det er jo videnskabeligt bevist, at det ikke gør det – et realistisk, varigt vægttab, uanset hvordan kalorieunderskuddet opnås, er på i snit 1,5-4 kg for 95% efter 5 år, viser utallige studier. Så er der de sidste 5%, der måske får et andet resultat, men for langt de fleste er forsøg på vægttab dømt til at mislykkes. Ikke på grund af den enkeltes indsats, men bl.a. fordi kroppen er designet til at kæmpe imod vægttab.

    Jamen, som du skriver, skal det så gå ud over de 5%, at det ikke fungerer for de 95%?

    Tja – når det lader til, at de gentagne forsøg på vægttab bare gør de 95% tykkere og tykkere samt giver kæmpe personlige nederlagsfølelser (på trods af at op til 70% af ens vægt bestemmes genetisk), så synes jeg egentlig, at man i hvert fald kunne begynde at overveje, om vi skulle stoppe med at fokusere så sindssygt på den vægt og se på nogle andre ting i stedet.

    Vi har prøvet at slanke danskerne i 40-50 år – og vi bliver tykkere og tykkere. Lad os prøve noget andet. Lad os prøve en vægtneutral tilgang, hvor vi nærer og styrker vores krop med intuitiv spisning, nydelsesfuld bevægelse og omsorg for os selv.

    Og så kan alle måder at spise på jo fint falde ind under det, som det passer den enkelte – men lad være med at love/lokke med vægttab. Det er en illusion for de fleste og skader mere end det gavner.

    Kærligste hilsner fra en, der har prøvet 100 forskellige “livsstilsomlægninger” og også engang købte ind på LCHF/keto – og tabte sig, tog på, tabte sig, tog på (repeat x mange, mange gange) – og til sidst kom i en personlig krise, tog alt det, jeg havde kæmpet af over 4-5 år på på 6 mdr., og derefter bare ikke kunne flere madregler og måtte prøve en anden vej, også selvom det betød at opgive at blive tynd. Nu spiser jeg intuitivt, nyder bevægelse for første gang i 30 år, er vægtstabil og har mere energi, end da jeg prøvede at skrumpe min krop.

    Svar
    • Jeg synes, du misser pointen. At sige at kost og motion ikke virker, fordi vi har skabt et samfund, hvor det er svært at overholde og hvor det er nemmere at blive fed end slank, er ikke det samme, som at det ikke virker, hvis man gør det. Og den dag kommer ikke, hvor jeg kommer til at acceptere, at vi skal lægge under for medicinal- og fødevareindustriens diktering af, hvor vi skal hen sundhedsmæssigt.

      Svar
      • Til gengæld ligger du tydeligvis under for samfundets (og sundhedssystemets og -styrelsens) konsensus om, at tynd (eller “slank”, som du skriver, for positive konnotationer i forhold til tyndhed sælger slankekure, nå nej, livsstilsomlægninger) er lig sund, og “fed” ( ja, negative konnotationer i forhold til tykhed sælger slankekure) er lig usund. Og misser fuldstændig min pointe om, hvorvidt det ikke er ved at være tid at stoppe med at tale om den vægt og i stedet nøjes med at se på sundhed.

        Det er stort set umuligt for de fleste at regulere vægten nedad varigt. Nogle studier peger på, at det endda mindsker sundheden overhovedet at forsøge. Når vægten cirkler op og ned kontinuerligt, er den helt gal. Og det sker for 95% af dem, der forsøger at regulere vægten nedad. Igen og igen og igen og igen.

        Det betyder ikke, at alle mulige typer kost, inkl. lav på kulhydrat, ikke kan have alle mulige gode effekter – og det samme med motion, selvfølgelig. Men når fokusset bliver vægttab, er sandsynligheden for varig effekt minimal – så hvorfor det konstante fokus på det? Børn, unge og voksne har i 40+ år fået at vide, at de er for tykke (eller fede, som du foretrækker) og har prøvet den ene kur/livsstilsomlægning efter den anden – og alligevel bliver vi bare tykkere i samfundet. Den strategi virker tydeligvis ikke – og dermed mit ønske om at prøve noget andet – fx at stoppe med det kæmpe vægtfokus og acceptere, at nogen bor i større kroppe i udgangspunktet.

        Da jeg var 5, var jeg en smule for tyk – det fik jeg at vide direkte, og jeg lærte også, at jeg ikke selv kunne styre mit madindtag og derudover burde jeg bevæge mig mere. Da jeg var 15, var jeg stadig lidt tyk og prøvede vægttab og tvangsmotion af “egen vilje”. Det fortsatte jeg så med i knap 30 år, hvorefter jeg var 40 kg tykkere og havde mistet al glæde ved bevægelse og i øvrigt troede på fortællingen om, at jeg jo var tyk, fordi jeg var uduelig og ikke havde rygrad osv. – den fortælling internaliserede jeg fuldstændig takket været tyndpriviligerede mennesker, som fx dig. Og sådan går det jo for de fleste.

        Hvad nu, hvis vi lod kroppe være tykke, mellem og tynde, som de er født, sørger for varieret og alsidig kost til vores børn uden at inddele i sundt/usundt og sunde/usunde mængder, men selv lader dem mærke efter, hvad deres kroppe har brug for, samt opmuntrer til glad bevægelse. Og så i øvrigt lader være med at stigmatisere tykke i det hele taget? Kunne det være, at de lidt tykke så blev ved med at være lidt tykke (som deres krop kan være genetisk gearet til) – i stedet for at blive meget tykke? Eller at de meget tykke bliver ved at være meget tykke, men ikke hypertykke? Eller at alle bare har den størrelse, de har, men i stedet måske har energi til at bevæge deres kroppe og lyst til at spise grøntsager, fordi det ikke er en burde-ting?

        Jeg ligger ikke under for hverken medicinal- og fødevareindustriens diktering af noget som helst – og heldigvis heller ikke længere slanketyranniets. Og jeg har aldrig været mentalt og fysisk sundere – jeg bevæger mig mere end nogensinde før og spiser langt mere varieret end før. Jeg spiser, når jeg er sulten og stopper, når jeg er mæt – uden at behøve tænke videre over det.

        Tænk, hvis jeg havde lært det, da jeg var 5 i stedet for 45? Kunne jeg så have sparet de 40 kg., som jeg har taget på over årene, når jeg har indhentespist efter at have sultet min krop på livsstilsomlægninger? Det er jeg faktisk slet ikke i tvivl om – og derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at slankefokus ødelægger sundheden mere, end det gavner. Dét er min pointe!

        Svar
        • Maria, jeg respekterer fuldstændig din og andres lov til at være den størrelse, de er eller foretrækker at være og leve på den måde, der giver allermest glæde. Her er i øvrigt en artikel jeg skrev om kropsneutralitet tilbage i 2018. Det var før man talte om den slags. Og sundhed er så absolut et vigtigere fokus end vægttab. Men nu handlede udtalelsen fra artiklen altså nu engang om vægttab.

          Men du tabte mig ved ‘tyndpriviligerede mennesker som mig’. Jeg er ked af at høre, at der er ved at udvikle sig en diskurs om, at slanke mennesker er det pga. et privilegium, vi er blevet tildelt. Det ved jeg faktisk ikke rigtigt, hvad jeg skal stille op med. Måske er tiden snart inde til at acceptere, at vi ikke ved særligt meget om andre folks liv og kampe, så vi kan stoppe med at tillægge dem egenskaber, vi reelt ikke aner, om de besidder.

          Svar
          • Det er fair nok – du har også tabt mig :-) Jeg ville bare sådan ønske, at en stemme, der er så stor og vidtrækkende som din, ville sætte sig ind i, hvor stor skade det slankefokus gør, og så opfordre til noget andet. Det var der ikke parathed til debat om – måske en dag …

          • Nemlig: “ Måske er tiden snart inde til at acceptere, at vi ikke ved særligt meget om andre folks liv og kampe, så vi kan stoppe med at tillægge dem egenskaber, vi reelt ikke aner, om de besidder.”
            Som sundhedsperson har jeg i årtier samarbejdet tæt på og med, klienter, patienter, indenfor hospitalsvæsnet, bosteder og plejehjem. Alle mennesker, også fagpersoner selv kan døje med overvægt. Det er en vigtig debat, og efter min bedste overbevisning også væsentligt, vi åbner øjne op for hvad al den kemi omkring og i os, kan medføre. Pesticider som glyphosat (virkemiddel i “Round up”). Jeg har med heste at gøre, hvor der er seriøse bekymringer, om de tegn og symptomer på stofskiftesygdomme og hovsygdomme som laminitis/forfangenhed kan være følgevirkninger efter hormonforstyrende kemi fra landbrug, glyphosat og andet kemisk indvirkning.
            Undersøgelser peger på, at glyphosat kan have skadelig neurologisk påvirkning, dysfunktion af mytokondrierne, og bidrage til udvikling af Parkinsons sygdom hos mennesker.

            Som du kommer ind på her Jane, kan man endnu ikke vide, hvad følgevirkningerne kan være, i.f.m. Semaglutid. Men der er allerede kommet indberetninger om delvis synstab, puha.

            Jeg siger tak for medlemskab, for jeg vil også gerne leve densundelivsstil og tabe mig nogle overflødige kilo, og samtidig bevare det gode humør.
            Som madglad hollænder :.)

            https://ugeskriftet.dk/nyhed/giftig-mistanke-sprojtemidler-bag-eksplosiv-vaekst-i-parkinsons-sygdom

          • Kæmpe JA til det med den kemi. Jeg er også overbevist om, at noget udefrakommende spiller en rolle i udviklingen af fedme. Jeg er helt med på, at vores kost og livsstil og en masse andre forhold også har forandret sig, men at alle over en kam på én gang skulle have besluttet at spise sig hele vejen til fedme virker fornuftstridigt. Især når vi ser på den ekstreme fedme i USA fx. Det virker, som om der er mere på spil end bare at spise for meget…

        • Maria – hvor har du de 95% fra?
          Er det fra Danmarks Statistik eller er det bare et tal du slynger ud i farten ?
          Vi skulle jo gerne tale ud fra reel viden og ikke gætværk.

          Svar
  4. Mit store problem er, at vi som samfund gør usunde vaner til “hygge” som især gør det svært at tabe sig.
    Der hænger sukker og fedt alle vegne i butikkerne lige inden check ud. Det virker som om, at det er ønsket at vi har et usundt samfund og jeg vil mene at man burde tage fat i den del, at butikker ligesom man ikke viser alcohol på samme måde længere, også gør det sværere at købe “hygge” slik, snacks osv. Eller ihvertfald gør det mere til et tilvalg, for vi er jo nærmest alle afhængige af sukker efterhånden ihvertfald mere eller mindre. Det er en kultur vi skal gøre op med, at inkludere andre måder at hygge på og som samfund bør vi nok have mere fokus på at det ikke skal være en sukker fælde, men et tilvalg.

    Svar
    • Det er fuldstændig hovedet på sømmet det, der er pointen. Vi har skabt et fedmefremmende samfund, hvor det er normalen at blive fed og før de samfundstrukturer ændres har det at blive/forblive slank virkelig svære kår.

      Svar
  5. Kære Jane
    Tak for dette indlæg!
    Dine synspunkter kender jeg og er enig. Dette indlæg gør det meget tydeligt, hvordan vi – måske ikke manipuleres så dog – umærkeligt bliver udsat for “sandheder” om sundhed og vægttab, som styres af div økonomiske og politiske interesser. Artikler som denne er vigtige, fordi vi eller jeg har brug for at blive trukket lidt op i helikopteren fra tid til anden.

    Jeg har levet naturligt og for det meste let med lchf/periodevis keto siden 2012, hvor jeg stiftede bekendtskab med en norsk læge og hans bog “Ketolyse”. Det har været nemt at tabe i vægt og at have en stabil vægt for første gang i mit liv. I 2020 blev det pludseligt svært. Jeg “gad” ikke at fokusere på mad. Tænkte F… jeg spiser som andre (rugbrød, æbler, havregryn, kartofler og andet og dermed også en del fødevarer med stivelse- og sukkerindhold. I 2022 havde jeg taget 20 kg på. I oktober 22 var mit langtidsblodsukker i området db2. Jeg fik Ozempic frem til januar 24. Tabte de 20 kg, gik tilbage til mit normale kostindtag, dvs lchf samtidig med behandling. Samfundet besluttede af økonomiske årsager, at mennesker med db2 ikke længere kunne få Ozempic hvis der ikke først var afprøvet andet og billigere db2-medicin. Jeg sagde nej tak til andet medicin da jeg jo faktisk har haft mange års god erfaring med lchf ift mæthed (det som Ozempic er fænomenal til) Min læge sagde at jeg med stor sandsynlighed ville tage det hele på igen. Jeg sagde, at jeg med stor sandsynlighed ville holde vægten.
    Jeg har haft en lille vægtøgning på 2-3 kg. Vægten ligger stabilt HVIS jeg vel at mærke bruger min viden som jeg har tilegnet mig fra ja, både dine bøger og blog og andre aktører i verden, der understøtter denne tilgang.
    Min pointe er, at hverken læge eller lægens diætist, træningscenterets diætist, diabetesforeningen m fl rækker en hjælpende hånd ud og fortæller mig og andre, at vi kan sende db2 i remission ved at spise i det mindste low carb – så kan vi jo altid diskutere fedt, hvis vi gider spilde tiden med det. Ej heller er man villige til at se kritisk på størstedelen af den mad, der sælges i supermarkederne – vi skal jo ikke være fanatiske!!! Alt er tilladt! Det er jo ikke fødevarerne i sig selv der er usunde. Det er mængderne vi indtager der er problemet, forstås.
    Efter 3 mdr uden Ozempic og med den kost jeg jo kender igennem flere år og stoler på, er mit blodsukker normalt og nej man tager ikke nødvendigvis det hele på igen efter vægttabs/db-medicin. Og nej, det er ikke fanatisme at spise lchf-kost!!
    Lchf/ketokost er mit helle. Her har jeg samme fred og ro som Ozempic og Wegovy kan levere – den medicin er en genistreg, ikke tvivl om det. Men vi kan faktisk leve uden, hvis vi undgår fødevareindustriens super forarbejdede fødevarer og let omsætteligt kulhydrat. Hvilken gave!
    Tak for dit blog-indlæg. Du trykkede på en knap ;-)

    Svar
    • Tak for indspark :) For ja, det er vitterligt efterhånden en skør verden og jeg hader virkelig at gode mennesker overlades til at tage ansvaret selv. Det kan være en stor opgave at stå med, især når de, man skal gøre, går imod ‘etablerede sandheder’ og folk står i kø for at fortælle en, at det man gør, er forkert, farligt, usundt osv. Og samtidig, når man har mærket det på egen krop, så er det bare så INDLYSENDE hvad der skal til. Men ikke alle har ressourcer eller mod til at gå imod strømmen. Det er så trist.

      Så kæmpe hurra og high five for at du har turdet og har resultaterne, der viser at det virker. Det er jo historier som din, der skal hjælpe andre med at turde💪🏼

      Svar