Om at være konstant sulten

I årevis var jeg konstant sulten. Ofte også kort efter jeg havde spist, Og sultfølelsen var så væmmelig, at jeg hellere spiste på forhånd bare for at undgå, at jeg blev sulten senere.

I dag lyder det helt skørt i mine ører men jeg ved, at mange nikker genkendende, når jeg taler om det. Så lad mig prøve at forklare, hvordan jeg er kommet mig over min angst for at blive sulten.

Derfor var jeg bange for at blive sulten

Måske skal jeg først lige forklare lidt baggrund. Der var nemlig en grund til, at jeg var så bange for at blive sulten. 

Jeg lagde min kost om til Low Carb i 2010. Før det var jeg også sundhedsinteresseret, min opfattelse af sundhed var bare den klassiske: Masser af fuldkorn, fedt er usundt og fedende, spis mange små måltider, osv. 

Jeg spiste det, jeg selv vil kalde en ‘sund kostrådsanbefalet kost’. Havregryn med skummetmælk og rosiner til morgen. Gulerødder som snack hele formiddagen. Rugbrød med fedtfattigt pålæg til frokost. Knækbrød med fedtfattigt pålæg og frugt til eftermiddag og fuldkornspasta med mager kødsovs til aftensmad. Masser af grøntsager selvfølgelig.

Supersundt, ikke?

Well….

Konstant sulten…

Jeg var konstant sulten. Max to timer efter jeg havde spist, var jeg dødsulten igen. Og sulten var ikke bare generende. Den var ekstremt insisterende. Jeg blev utilpas og dårlig, jeg følte en kraftig indre uro, jeg rystede, fik svært ved at koncentrere mig og samle tankerne, og jeg fik virkelig ondt i maven. Det var ekstremt ubehageligt, og jeg ville gøre ALT for at få den følelse til at gå væk. 

Det var samtidig ekstremt stressende, for jeg skulle hele tiden sørge for at spise for at undgå at få det sådan. Og hvis jeg fx skulle til kundemøde (jeg arbejdede i mediebranchen dengang) og mødet gik ind over min vante spisetid, føltes det som en reel krise for mig. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har siddet i taxaen på vej til kundemøde og gnasket gulerødder og mandler for at undgå at blive sulten midt i mødet. 

Jeg bliver helt flov over at skrive det her…

Skru tiden 10 år frem…

Af andre grunde lagde jeg min kost om til Low Carb i 2010. Det var en stor omvæltning for mig, for det var jo det modsatte af, hvad jeg kom fra. Jeg skar ned i kulhydraterne men spiste stadig meget fedtfattigt. Og jeg var stadig sulten.  Ikke konstant sulten men nu mellem-sulten.

Eller faktisk: Jeg gav slet ikke mig selv tid til at mærke efter, om jeg egentlig stadig var sulten, for det var så integreret i mig, at jeg skulle spise hver 2-3. time for ikke at blive utilpas. Så det fortsatte jeg bare med på Low Carb også – for en sikkerheds skyld.

Faktisk gik der mange år, før jeg turde eksperimentere med at tage mine mellemmåltider væk. 

I takt med at jeg gav slip på fedtforskrækkelsen og turde lægge mere fedt til i min kost, oplevede jeg, at det føltes mindre farligt at gå mange timer uden at spise. Og en dag opdagede jeg, at jeg ikke længere behøvede spise på forhånd. 

Ting, jeg har lært om sult

Jeg bryder mig stadig ikke om at være sulten, men jeg er ikke længere bange for det. Den største grund hertil er, at sult ikke længere føles ubehageligt og farligt. Jeg ved, at min krop kører på fedtforbrænding og hvis jeg ikke spiser, crasher jeg ikke. For jeg har masser af energireserver på min krop (mine fedtdepoter), som min krop kan spise af, hvis jeg ikke spiser.

Oplevelsen af, at jeg kan have lige god energi, velbefindende og mental kognitiv funktion, uanset om jeg har spist eller ej, er en kæmpe øjenåbner.

Af alle ting, jeg har gjort i mit liv, der har bidraget til en følelse af frihed, er min kostomlægning nok den mest betydningsfulde. At ikke behøve spise hele tiden, ikke længere have mad i tasken, ikke behøve stresse over, om der nu også er mad, der hvor jeg skal hen, at kunne rejse på lange flyrejser uden at spise (hader det klamme flymad) og uden at blive dårlig og at helt enkelt bare lade være med at spise, hvis muligheden for at spise ordentligt ikke er til stede.

Forstå mig ret, jeg holder meget af at spise, og jeg foretrækker at spise. Men det er en kæmpe frihed at vide, at min verden ikke ramler, hvis jeg må springe et måltid over en dag.

Nye sultfornemmelser

Der er nogle, der komplet mister appetitten på Keto og fuldstændig mister lysten til at spise. Det er ikke mig. Jeg føler stadig sult, også i ketose, men det er en anderledes form for sult. Den er mildere og mindre insisterende. Tager jeg tid, varer den aldrig længere end 10-15 minutter. Så er den væk igen. No big deal!

Det er heller ikke sådan, at sultsignalerne intensiveres, hvis jeg ikke spiser. Jeg har altid troet, at sulten ville blive stærkere og stærkere og stærkere, indtil jeg til sidst ville kollapse af sult, men det er ikke det, der sker. Tværtimod faktisk.

Sult er nu bare en følelse som andet ubehag, der også er en del af et helt almindeligt liv. Men den eneste grund til, at jeg kan tage det sådan er, at det ekstreme ubehag, jeg plejede at føle ved sulten, er væk.

Det behøver ikke være sådan

Lige netop dette ville jeg ønske nogen havde sagt til mig, dengang jeg var konstant sulten: Det behøver ikke være sådan.

Jeg troede vitterligt, at det var normalt at være sulten hele tiden. At sult, sukkertrang og følelse af at gå sukkerkold og crashe fuldstændigt, hvis jeg ikke spiste hver 2.-3. time, var sådan, det bare var. 

Men det er det altså ikke. Tværtimod er det tegn på en meget ufleksibel forbrænding at opleve det sådan. At have en ufleksibel forbrænding er ikke et sundhedstegn.

Jeg ved, at mange sidder og nikker genkendende, når jeg fortæller dette. Det kan jeg huske fra mine foredragsdage, hvor en hel sal nærmest nikkede i takt, når jeg talte om det.

Sidder du og nikker genkendende nu, vil jeg gerne være den, der siger til dig: Det behøver ikke være sådan. Der er en anden vej. Og den største risiko du løber ved at prøve den, er, at du aldrig vender tilbage. 

Hvor hurtigt mærker man effekten?

Der er forskel på, hvor hurtigt man mærker den appetitregulerende effekt på Keto. Nogle oplever det fra dag 1, andre skal bruge en uge eller to til lige at falde på plads i det.

Men det er ikke helt ubetydeligt hvordan man griber Keto an og ikke alle Keto-varianter derude vil have denne effekt. De fleste, jeg ser, er simpelthen for høje i kulhydrat, for lave i protein og for høje i fedt. Og det giver ikke den bedste effekt.

Når jeg laver Keto kostplaner og kurser, er konceptet derfor at kulhydratindtaget er helt lavt, proteinindtaget højt/tilstrækkeligt og fedt bruger vi til energi og mæthed. Og derfor virker det til vægttab også.

Se hvordan jeg kan hjælpe dig her>>