Om at være konstant sulten


I årevis var jeg konstant sulten. Ofte også kort efter jeg havde spist, Og sultfølelsen var så væmmelig, at jeg hellere spiste på forhånd bare for at undgå, at jeg blev sulten senere.

I dag lyder det helt skørt i mine ører men jeg ved, at mange nikker genkendende, når jeg taler om det. Så lad mig prøve at forklare, hvordan jeg er kommet mig over min angst for at blive sulten.

Derfor var jeg bange for at blive sulten

Måske skal jeg først lige forklare lidt baggrund. Der var nemlig en grund til, at jeg var så bange for at blive sulten. 

Jeg lagde min kost om til Low Carb i 2010. Før det var jeg også sundhedsinteresseret, min opfattelse af sundhed var bare den klassiske: Masser af fuldkorn, fedt er usundt og fedende, spis mange små måltider, osv. 

Jeg spiste det, jeg selv vil kalde en ‘sund kostrådsanbefalet kost’. Havregryn med skummetmælk og rosiner til morgen. Gulerødder som snack hele formiddagen. Rugbrød med fedtfattigt pålæg til frokost. Knækbrød med fedtfattigt pålæg og frugt til eftermiddag og fuldkornspasta med mager kødsovs til aftensmad. Masser af grøntsager selvfølgelig.

Supersundt, ikke?

Well….

Konstant sulten…

Jeg var konstant sulten. Max to timer efter jeg havde spist, var jeg dødsulten igen. Og sulten var ikke bare generende. Den var ekstremt insisterende. Jeg blev utilpas og dårlig, jeg følte en kraftig indre uro, jeg rystede, fik svært ved at koncentrere mig og samle tankerne, og jeg fik virkelig ondt i maven. Det var ekstremt ubehageligt, og jeg ville gøre ALT for at få den følelse til at gå væk. 

Det var samtidig ekstremt stressende, for jeg skulle hele tiden sørge for at spise for at undgå at få det sådan. Og hvis jeg fx skulle til kundemøde (jeg arbejdede i mediebranchen dengang) og mødet gik ind over min vante spisetid, føltes det som en reel krise for mig. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har siddet i taxaen på vej til kundemøde og gnasket gulerødder og mandler for at undgå at blive sulten midt i mødet. 

Jeg bliver helt flov over at skrive det her…

Skru tiden 10 år frem…

Af andre grunde lagde jeg min kost om til Low Carb i 2010. Det var en stor omvæltning for mig, for det var jo det modsatte af, hvad jeg kom fra. Jeg skar ned i kulhydraterne men spiste stadig meget fedtfattigt. Og jeg var stadig sulten.  Ikke konstant sulten men nu mellem-sulten.

Eller faktisk: Jeg gav slet ikke mig selv tid til at mærke efter, om jeg egentlig stadig var sulten, for det var så integreret i mig, at jeg skulle spise hver 2-3. time for ikke at blive utilpas. Så det fortsatte jeg bare med på Low Carb også – for en sikkerheds skyld.

Faktisk gik der mange år, før jeg turde eksperimentere med at tage mine mellemmåltider væk. 

I takt med at jeg gav slip på fedtforskrækkelsen og turde lægge mere fedt til i min kost, oplevede jeg, at det føltes mindre farligt at gå mange timer uden at spise. Og en dag opdagede jeg, at jeg ikke længere behøvede spise på forhånd. 

Ting, jeg har lært om sult

Jeg bryder mig stadig ikke om at være sulten, men jeg er ikke længere bange for det. Den største grund hertil er, at sult ikke længere føles ubehageligt og farligt. Jeg ved, at min krop kører på fedtforbrænding og hvis jeg ikke spiser, crasher jeg ikke. For jeg har masser af energireserver på min krop (mine fedtdepoter), som min krop kan spise af, hvis jeg ikke spiser.

Oplevelsen af, at jeg kan have lige god energi, velbefindende og mental kognitiv funktion, uanset om jeg har spist eller ej, er en kæmpe øjenåbner.

Af alle ting, jeg har gjort i mit liv, der har bidraget til en følelse af frihed, er min kostomlægning nok den mest betydningsfulde. At ikke behøve spise hele tiden, ikke længere have mad i tasken, ikke behøve stresse over, om der nu også er mad, der hvor jeg skal hen, at kunne rejse på lange flyrejser uden at spise (hader det klamme flymad) og uden at blive dårlig og at helt enkelt bare lade være med at spise, hvis muligheden for at spise ordentligt ikke er til stede.

Forstå mig ret, jeg holder meget af at spise, og jeg foretrækker at spise. Men det er en kæmpe frihed at vide, at min verden ikke ramler, hvis jeg må springe et måltid over en dag.

Nye sultfornemmelser

Der er nogle, der komplet mister appetitten på Keto og fuldstændig mister lysten til at spise. Det er ikke mig. Jeg føler stadig sult, også i ketose, men det er en anderledes form for sult. Den er mildere og mindre insisterende. Tager jeg tid, varer den aldrig længere end 10-15 minutter. Så er den væk igen. No big deal!

Det er heller ikke sådan, at sultsignalerne intensiveres, hvis jeg ikke spiser. Jeg har altid troet, at sulten ville blive stærkere og stærkere og stærkere, indtil jeg til sidst ville kollapse af sult, men det er ikke det, der sker. Tværtimod faktisk.

Sult er nu bare en følelse som andet ubehag, der også er en del af et helt almindeligt liv. Men den eneste grund til, at jeg kan tage det sådan er, at det ekstreme ubehag, jeg plejede at føle ved sulten, er væk.

Det behøver ikke være sådan

Lige netop dette ville jeg ønske nogen havde sagt til mig, dengang jeg var konstant sulten: Det behøver ikke være sådan.

Jeg troede vitterligt, at det var normalt at være sulten hele tiden. At sult, sukkertrang og følelse af at gå sukkerkold og crashe fuldstændigt, hvis jeg ikke spiste hver 2.-3. time, var sådan, det bare var. 

Men det er det altså ikke. Tværtimod er det tegn på en meget ufleksibel forbrænding at opleve det sådan. At have en ufleksibel forbrænding er ikke et sundhedstegn.

Jeg ved, at mange sidder og nikker genkendende, når jeg fortæller dette. Det kan jeg huske fra mine foredragsdage, hvor en hel sal nærmest nikkede i takt, når jeg talte om det.

Sidder du og nikker genkendende nu, vil jeg gerne være den, der siger til dig: Det behøver ikke være sådan. Der er en anden vej. Og den største risiko du løber ved at prøve den, er, at du aldrig vender tilbage. 

Hvor hurtigt mærker man effekten?

Der er forskel på, hvor hurtigt man mærker den appetitregulerende effekt på Keto. Nogle oplever det fra dag 1, andre skal bruge en uge eller to til lige at falde på plads i det.

Nøjagtigt derfor handler mit online kursus om at lære dig at spise Keto med udgangspunkt i DIG, din oplevelse og dit liv. Og ikke om at du skal slå knuder på dig selv for at passe ind i et snævert kostkoncept.

For de fleste giver vægttabet sig selv, når Ketos appetitdæmpende effekt slår ind. Sker det ikke automatisk for dig, guider jeg dig til, hvordan du så kommer omkring det på en ordentlig måde.

Tilmeld dig nu og start på mandag >>

Husk, at du kan dele din betaling i to rater, så du betaler 600,- ved tilmelding og de resterende 597,- måneden efter.

Har du brug for hjælp til vægttab eller livsstil?

Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:

Ja tak, vis mig mere >>

 

5 kommentarer til “Om at være konstant sulten”

  1. Spændende indlæg, jeg omfavner min sult, lære at detikke, igen de er farligt at være sulten, mad smager bedre når jeg er sulten, igen det er ikke farligt at være sulten (mental proces).
    Vi er ikke ens

    Svar
  2. Hej Jane,
    Kæmpe-tak for at oplyse og gøre opmærksom på, at der findes andre måder at gå ned i vægt, end den klassiske.
    Jeg har i en del år bakset med mit spejlbillede, men er nu – takket være din bog, og din konstruktive og ‘uden dikkedarer’ oplysning om Keto – nu, endelig på 5. ugen af Keto, og har smidt ca 6.5 kg og 40 cm i omkreds.
    Indtil videre, har det været en periode med en del sociale sammenkomster, og det har været overraskende nemt at holde mig fra de kulhydrater, der førhen, og med min daværende spis-eller-dø tilstand, kunne indtages rrrriiigtig meget af i løbet af en dag på barsel.
    Jeg har dog oplevet at jeg alligevel har følt mig opsvulmet, sagen efter et af arrangementerne, hvor jeg havde guffet nogle kulhydrater, som jeg ellers holder mig fra.
    Er det normalt at svulme op pga det?
    Og kan det være ok i vægttabdssammenhæng at lave (hader ordet) cheat meals nogle gange?
    På forhånd tak, du har virkelig g hjulpet mig meget allerede.

    Svar
    • Hej Christina
      Megafedt at du oplever det samme❤️

      Det er helt almindeligt at ophobe væske efter kulhydratindtag. 1 gram glykogen (lagret kulhydrat) binder jo 3-4 g væske til sig. Det er det væske, du tabte i starten og det kommer på igen, når du spiser kulhydrater. I det store billede er det ligemeget og det plejer at forsvinde efter 3-5 dage (det tager det cirka for mig).

      Jeg ved ikke rigtigt, hvad du forstår med cheat meals men hvis det er sådan noget med at spise store mængder slik, chokolade osv. så nej, det er aldrig en god idé. Uanset kost faktisk. Hvis du mener gå på restaurant og spise maden, som den serveres, helt sikkert. Det kan man sagtens gøre en gang imellem.

      Prøv at læse denne (PLUS-) artikel: Socialt liv på Keto (om restaurantbesøg, ferier, spise ude osv.)
      Den giver en god beskrivelse af fordele og ulemper :)

      Svar
  3. Åh, hvor jeg kender det! Husker hele min skoletid som en konstant kamp mod gnavende hul-i-maven sult, men menuen stod også dagligt på havregryn til morgenmad og rugbrødsmadder til frokost. I dag spiser jeg sjældent kornprodukter, og oplever en helt anden og meget mere udholdelig sult på en liberal low carb kost.

    Svar
    • Ja netop! Det er en langt mildere følelse nu og ikke nær så SPIS-ELLER-DØ! Kæmpe befrielse!❤️

      Svar