Mine prøvesvar efter 7-8 år på LCHF


Er du ikke bange for at få hjertekarsygdomme af alt det mættede fedt, du spiser? Eller: Du øger inflammationsværdierne i din krop, når du spiser kød. Eller den helt gode: Rødt kød er årsag til stort set alle sygdomme, især cancer og… diabetes. Du får tarmkræft, når du ikke spiser fuldkorn. Osv…

Sådan ser det jævnligt ud i indbakken og i kommentarfeltet her på bloggen, og til alle de bekymrede røster vil jeg bare sige: Tak for omsorgen. Det ser dog umiddelbart ikke ud til, at det går i den retning lige pt.

Tværtimod, vil jeg næsten sige.

I de første år, jeg spiste LCHF, var mange så utroligt nervøse for mit kolesteroltal. Det måtte jo eksplodere og gå igennem loftet med alt det smør og alle de æg, jeg spiste.

Jeg delte derfor mine kolesterolværdier efter 3-4 år på LCHF.

Det var tilbage i 2014, og det er jo immervæk ved at være ret mange år siden. Og overraskelsen var stor, da det ikke så ud, som om jeg ville falde død om lige foreløbigt.

Siden jeg fyldte 40, har jeg tænkt, at det ville være fint lige at få lavet et nyt helbredstjek. Det er jo nu 1,5 år siden jeg fyldte 40, men for nogle måneder siden fik jeg endelig taget mig sammen og kom afsted til lægen.

De mest interessante målinger var:

  • langtidsblodsukker (HbA1c)
  • kolesterol
  • CRP (C-reaktivt protein = inflammationsmåling)

Og inden jeg går dem igennem herunder, vil jeg for god ordens skyld sige, at intet af nedenstående er at anse for rådgivning af nogen art, og at dette blot er mig, der gennemgår mine personlige prøvesvar.

Jeg ved ikke, om det er nødvendigt at nævne, men internettet er et skørt sted nogle gange, så…

Langtidsblodsukker (HbA1c)

Hæmoglobin A1c (HbA1c) kaldes også sladreblodsukkeret eller langtidsblodsukker, da målingen giver en middelværdi på blodsukkeret gennem de seneste 8-12 uger. Prøven bruges til diagnosticering og monitorering af diabetes.

Referenceværdien er 31-44 mg/l. Værdier over 48 indikerer diabetes.

Min værdi var 31 mg/l.

Fordi jeg spiser få kulhydrater, var det klart forventeligt, at min lå normalt/lavt.

Mit blodsukker oplever ikke mange udsving i løbet af en dag med den kost, jeg spiser, og fordi jeg også i perioder spiser så få kulhydrater, at ketonstoffer (biprodukt af fedtforbrændingen og glimrende energikilde) overtager en del af glukosens funktion bl.a. som energi til hjernen, kan jeg have ‘lavt blodsukker’ og stadig fungere optimalt.

Det laveste blodsukker, jeg har målt, er 3,7 mmol/L (normalt blodsukker ligger omkring 5 mmol/L).

Det er vigtigt at have konteksten med her. Lavt blodsukker er ikke en eftertragtet situation under normale omstændigheder, men lavt blodsukker i en ketogen tilstand er fuldstændig normalt og forventeligt, da kroppen har ketonstoffer/fedt som primær energikilde og derfor er mindre glukoseafhængig.

Hjernen har fin energitilførsel og behøver derfor ikke udsende paniksignaler.

Kolesterol

Kolesterol er et svært emne, både fordi det virker til at være en markør, der på mange måder er i frit fald, men også fordi konteksten her spiller en enorm rolle.

Med kontekst mener jeg både det totale helbredsbillede men også om kroppen er fedt- eller glukosedrevet, og sidstnævnte er ret dårligt undersøgt.

Totalkolesterol interesserer mig meget lidt, må jeg indrømme, men jeg er interesseret i at have et højt HDL og lave triglycerider.

Det er de værdier, man oftest ser, når man spiser LCHF, og selvom det kan betyde, at totalkolesterolet er en anelse højere, vil den pæne fordeling opveje for det.

Nogle oplever også, at LDL øges en anelse og andre, at LDL stikker helt af. Det giver tit anledning til bekymring, da LDL er den markør, der tydeligst er associeret med hjertekarsygdomme.

Men denne risiko vil være i en kontekst af lavt HDL og høje triglycerider. Er HDL derimod højt og triglycerider lave, er det uvist hvilken betydning det har, at LDL er højt.

Personligt ville det ikke bekymre mig, men jeg vil her nøjes med at tage ejerskab over mine egne værdier, som du kan se her nedenfor.

 Janenormalområde
Total kolesterol5,2< 5,0
HDL2,27> 1,0
LDL2,7< 3,0
Triglycerid0,52< 2,0

Værd at bemærke er, at Region H i 2016 sænkede normalværdien for total kolesterol til under 5,0 mmol/L. Tidligere var referenceværdien mellem 4-7,9.

Det har fået stor kritik, da det iflg. undersøgelser betyder, at 78% af alle mænd og 82% af kvinder vil have ‘for højt kolesteroltal’, hvis vi skal følge de nye referenceværdier.

Mit totale kolesterol affødte derfor også en rød markering i prøvesvarene, men pga. den pæne kolesterolfordeling med højt HDL og lave triglycerider sammenholdt med mine andre normale målinger for blodsukker, blodtryk og vægt, ville det være skørt at sygeliggøre, og det var i øvrigt heller aldrig på tale fra min læges side.

CRP – C-reaktivt protein

CRP bruges til at måle inflammationsniveauet i blodet. Er CRP lav, er sandsynligheden for, at en række sygdomme som fx hjertekarsygdomme, cancer og inflammatoriske tilstande er til stede, lav.

Referenceværdien er < 10,0 men under 4 er vist at foretrække.

Min lå på < 1,0, hvilket må siges at være en ubetydelig inflammationsgrad.

Selvfølgelig har kost og livsstil nogen indflydelse her men mest tror jeg, den vil bon’e ud, hvis man er syg, har en infektion eller anden akut betændelsestilstand i kroppen.

Mange tror fejlagtigt, at LCHF/Keto er en ‘forsurende livsstil’ (pga. hele syre-base-idéen, som dog ikke har bund i videnskaben) men faktisk er LCHF/Keto en utroligt anti-inflammatorisk kost, muligvis båret på vej af ketonstoffet betahydroxybutyrat (BHB)’s anti-inflammatoriske effekter eller bare det simple faktum, at man ikke spiser de helt store inflammationssyndere som sukker, raffinerede kulhydrater og omega 6-rige planteolier.

Jeg er sund og rask

Det var ikke den store overraskelse, at alle prøvesvar er normale. Jeg lever overordnet set sundt, ryger ikke, har moderat indtag af alkohol, er normalvægtig og rimelig aktiv. Og jeg har det godt.

At kød eller fedt i sig selv skulle være inflammations- cancer- og diabetesdrivende er noget sludder.

Sukker, raffinerede kulhydrater og billige omega 6-rige planteolier er derimod inflammationsdrivende, og ingen af dem spiser man på LCHF/Keto, og faktisk vil jeg sige, at dem bør ingen spise i store mængder, uanset hvad de kalder deres kost.

Dermed heller ikke være sagt, at du behøver spise LCHF/Keto for at være sund og rask, men nu er det nu engang i den kontekst, at mine prøvesvar skal ses.

Så kontekst, kontekst, kontekst♡

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

24 kommentarer til “Mine prøvesvar efter 7-8 år på LCHF”

Skriv en kommentar

  1. Hej

    Jeg har læst bogen med keto, optimere din fedt forbrænding og gå ned i vægt. Jeg har lige et spørgsmål omkring blodsukker.
    Jeg er overvægtig og har en mistanke om bøvl med insulinresistent. Kosten i dag har jeg fået de kulhydrater du anbefaler inden mit aftensmåltid så der var ikke plads til brød til burgeren, som bestod af masser af bladgrønt, tomat, agurk, kød, æg og en halv avocado. Så sker det som af og til sker at en times tid efter måltid hvor jeg har gået en tur med hunden i 1/2 time, kan jeg mærke mit BS dykker og får ubehag, målt til 3,9.
    Når jeg har fået målt langtidsblodsukker er den altid indenfor normal området.
    Er der noget jeg kan gøre for at undgå den dykker på den måde? Jeg følte mig mæt efter måltidet, men det gør jeg bestem ikke her en god time efter

    Hilsen Pia

    Svar
    • Lavt blodsukker (med ubehag) er meget usædvanligt på Keto, modsat hvad man skulle tro, så jeg synes, du skal drøfte det med din læge. Nogle gange er der noget underliggende, vi ikke kan adressere med kosten. Lige sådan på den korte bane er det bedre, at du spiser lidt kulhydrater fremfor at være virkelig utilpas og risikere at dratte om. En kulhydratfri løsning er at tage 10 englehop. Det frigiver glykogen fra muskler og lever. Men jeg forstår godt, hvis det ikke lige er det, der falder dig mest naturligt midt i ubehaget.

      Ellers er det en ting, du vil opleve forsvinder. Når kroppen er fedtforbrændende (‘ketonforbrændende’) vil du ikke opleve ubehag ved lavt blodsukker (lavt efter normal målestok), for ketonstofferne overtager en stor del af glukosens funktion. Jeg har målt 3,2 i blodsukker og havde det fuldstændig glimrende, ingen sult, ingen utilpashed osv.) Måske vil du i starten have glæde af flere små måltider end færre store men det kan du overveje at eksperimentere med.

      Og så skal du selvfølgelig sørge for at der er styr på dine elektrolytbalance, hvilket starter med tilstrækkeligt saltindtag.

      Svar
  2. Hej Jane,
    Jeg synes jeg tidligere har læst noget om at hvis man skal have taget en blodprøve (målt kolesterol) så skal man have fastet i længere tid end normalt- er det korrekt?. Jeg kan ikke huske om det var i dine nyhedsbreve at jeg læste det?

    Med venlig hilsen
    Linda Nielsen

    Svar
  3. Jeg kan ikke forstå LCHF. Så ekstremt! Moderat kulhydrat, moderat protein og lidt fedt=balancere. Du spiser mad som tager en krig at blive fordøjet (protein og fedt) som så giver dig forsinket IBS, hvilket gør at du tror det er kulhydrater også kører møllen igen. Så craver du kulhydrater, hvilket giver dig syndigt ædeflip en gang imellem. Ja, hjernen kan køre på andre energikilder, men gæt hvad den foretrækker? Snak heller ikke om træning. Ingen bodybuildere og ingen seriøse atleter kører LCHF. Det er derfor I alle er lidt fede/buttet, trætte, har IBS og ingen energi. Alt imens I prøver at finde den gyldne kost “the one” som giver jer vinger og gør jer til Victoria Secret modeller, mens I kan hygge jer ned flæskesvær på sofaen. Held og lykke

    Fra
    En person på balanceret kost som har vingerne

    Svar
    • Din kommentar er så langt over grænsen, at jeg med dette svar bare vil gøre dig opmærksom på, at fremtidige kommentarer fra dig slettes, hvis ikke du indordner dig under noget, vi kan kalde almindelig god opførsel.

      Svar
  4. Tak for dit søde svar.
    Jeg tjekkede op på det og fandt at mit sidste langtidsblodsukker, lå på 37, hvilket jo stadig er inden for normalen, men er da mere tilfreds med mine nuværende 26 ;-)

    Svar
  5. Jeg har også lige været til lægekontrol, og det 1. sygeplejersken siger er; du lever vel nok sundt. Du får godt med proteiner og du har bestemt ikke diabetes. Dit langtidsblodsukker ligger på 26. Hun var måløs, det havde hun aldrig oplevet før, hun gentog det flere gange ?. Jeg ved det ikke er en fejl, da det blev målt for en måned siden og der lå det også på 26 ❤

    Svar
  6. Tak, Jane! Det var lige præcis, hvad jeg havde brug for at læse!
    Jeg har gået i længere tid nu og talt på knapper og været i syv sind, om jeg skulle starte LCHF for fuld skrue, men jeg må da indrømme, at jeg har haft mine betænkeligheder ift. blandt andet for meget syre i kroppen pga. det megen kød, men ud fra din egen fortælling og de historier, dine mange tilhængere fortæller, så lader det til, at alle får det på alle måder meget bedre på LCHF. Og hvad er der så egentlig at betænke sig på?!
    Mange hilsner
    fra en stor fan :)

    Svar
    • Dejligt at høre, Trine.
      Der sker i hvert fald ikke noget ved at prøve det i fire uger. Så kan du altid derefter vurdere om du synes, det er noget for dig :)

      Svar
  7. Hej Jane. Flot at du deler og tak for det. Det beviser jo blot nogle af de vigtige dele af Lchf som ikke er dokumenteret nok. Super godt! Klart en god ide at du deler.

    Svar
  8. Jeg falder lige uden for “kriterierne” for at være Lean Mass Hyper Responder – mit HDL er ikke helt højt nok, men næsten. Mit LDL er så rigeligt højt for at passe ind i profilen – og det er der formentlig flere grunde til. Lige nu spiser jeg fedt efter vægttab (læs fedttab), så jeg indtager ikke så meget fedt ift. mit ligevægtsindtag. Jeg glæder mig til at følge udviklingen i kolesteroltallene over tid og ift. ændring af fedtindtag.

    Som skrevet tidligere har jeg aldrig haft det bedre – fysisk såvel som mentalt. Tidligere fulgte jeg kostrådene men mistrivedes og var overvægtig, havde højt blodtryk og ofte uforklarligt ondt her og der. Jeg gad vide hvad mine kolesteroltal var dengang? Det finder jeg aldrig ud af, for jeg har ikke tænkt mig at gå tilbage nogensinde. Overhovedet.

    Svar
    • I hear you! Jeg har heller ingen blodværdier fra før at spejle mig opad nu, og det er da lidt ærgerligt men ikke så ærgerligt at jeg har lyst til at gå tilbage og genskabe den situation. Ellers tak ;-)

      Svar
      • Nu er det en gammel kommentar her, men før LCHF levede jeg “fedtfattigt” og overvejende vegetarisk og havde ledsmerter, eksem, stress og depressionstendenser, dårlig søvn osv. og et dårligt, men ikke alarmerende dårligt kolesteroltal. Jeg fik målt nogle gange, fordi jeg havde en del generelt ubehag og helbredsklager. Mit liv er blevet mere lykkeligt siden, hvilket så bestemt også har sin indflydelse, men mine blodprøver er også fuldstændig med “nul huller” nu. :)

        Svar
  9. Kolesterol er misforstået generelt og i særdeleshed i forbindelse med low carb kost.

    http://www.cholesterolcode.com – her er alt hvad du som spiser low carb, zero carb eller ketogent bør vide om kolesterol. Og din læge ved det ikke!!!

    Jeg har selv højt kolesterol og højt LDL, men jeg har aldrig haft det bedre, været i bedre form eller set bedre ud. Skulle min krop være ude på at slå mig ihjel…? Næppe. Så bevæbn dig selv med viden, inden du skal diskutere behandling af tal og medicinsk manipulering af dit kolesterol (statiner mm).

    Svar
    • Enig med dig, Tommy. Dave Feldmans teori om Lean Mass Hyper Responders og de ændringer, han formår at lave på bare 3-5 dage, sætter virkelig spørgsmålstegn ved mange af de ting, vi troede var rigtigt om kolesterol.

      Svar
  10. Åhh tak søde Jane for at dele. Trækker lige vejret nu.. Jeg fik en helbreds undersøgelse for 3 md siden og den var ikke god sagde min læge.. jeg havde for højt kolesterol og skulle på kolesterol nedsættende kost med langsomme kulhydrater, ingen fedt ud over plantebaserede olier, magert ost og skyr… ? jeg kan ikke tåle gluten og vi spiser mest kød, grønsager og fedt i vores hverdag (i rimelige mængder selvfølgelig, er det det rette fedt mætter mindre jo mere) men jeg gav det et forsøg!!

    Efter 1 1/2 måned var jeg klar til at smide håndklædet i ringen…. i stedet for mine 2-3 måltider om dagen hvor jeg var mæt og tilfreds, var jeg simpelthen så sulten HELE TIDEN. Så jeg endte med at småspise 5-6 gang og indtage glutenfrie kulhydrater bare for at blive lidt mæt… jeg fik ondt i kroppen, min mave gik i stå, og jeg sov ikke om natten!!! Var grædefærdig!! OG JEG HAVDE TAGET 4 kg på!!!!!! Kunne det virkelig passe?
    Snakkede med lægen og han gav mig ret i det ikke duede og jeg gik tilbage til LCHF. Har nu fået taget nye prøver og mine tal er ligesom dine men har ikke været ved læge og snakke med ham. Er spændt på hvad den snak ender ud med…
    Så tak for at dele dine tal, ved godt man ikke kan sammenligne men det gav mig en smule ro, at mine måske ikke er så slemme som først antaget….
    Men synes det er skræmmende at det samfundet “dikterer” er sund kost gjorde mig så dårlig.. LCHF gør min krop glad og det gør MIG glad, så kan dt ikke være så slemt ?

    Svar
    • Hvor er det fint at høre, Sussi. Er dine tal som mine er der intet at være urolig for. De tal er jo (i al beskedenhed) mere end almindeligt pæne :)

      Svar
    • Hos min egen læge. Det var en helt almindelig helbredsundersøgelse. Jeg er tilknyttet en klinik, der hedder Citydoctors, som ligger inde i indre by.

      Svar